Andreas Beck Holm

Videnskab i virkeligheden tager afsæt i de studerendes fremtid som vidensarbejdere.Andreas Beck Holm kombinerer en grundig gennemgang af videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger med en perspektivering til vidensarbejdernes udfordringer i virksomheder og organisationer og til, hvordan de studerende selv kan arbejde med teorierne.Stoffet præsenteres tilgængeligt og overskueligt, bl.a. gennem opsummerende kapitler, fremhævning af nøglebegreber, samt arbejds- og refleksionsspørgsmål.I 3. udgaven af denne bredt anvendte introduktion til videnskabsteori er nogle kapitler revideret, og der er indføjet et nyt kapitel om videnskab og køn.Videnskab i virkeligheden er bredt anvendt i undervisning i videnskabsteori og modulet studium generale, især inden for human- og samfundsvidenskaberne, men også på det erhvervsvidenskabelige felt samt på en række mellemlange videregående uddannelser.

Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter. Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

Louis Pierre Althusser (1918-1990) er den måske mest radikale og kontroversielle fornyer af den marxistiske politiske tænkning i det 20. århundrede. Hans værk er af samme grund uomgængeligt for enhver, der ønsker at forstå senere ny- og postmarxistisk teori. Hertil kommer, at han indtager en hovedrolle i udviklingen af fransk politisk filosofi og videnskabsteori i anden halvdel af 1900-tallet. I denne bog introduceres læseren for første gang på dansk til hele Althussers forfatterskab i perioden 1959 -1986. Ud over hovedværkerne For Marx og At læse Kapitalen fra 1965, der markerer grundlæggelsen af strukturmarxismen, sættes der fokus på bl.a. Althussers ideologiteori, på forholdet mellem filosofi, politik, videnskab og psykoanalyse og på den rolle, som Althusser tildeler eksempelvis Spinoza og Machiavelli i udviklingen af en ny marxistisk filosofi. Endelig rummer bogen en nybearbejdet oversættelse af nøgleteksten Ideologi og ideologiske statsapparater.Andreas Beck Holm er lektor i filosofi ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.

The student's future as a knowledge worker is the starting point of this book on the philosophy of science. With this in mind, the book combines a review of philosophical positions and problems with practical examples and perspectives gained from everyday challenges faced by knowledge workers in their businesses and organisations.

Benedict Spinoza (1632-1677) er en af de væsentligste og mest radikale fornyere af den vestlige politiske filosofi i den tidlige modernitet. Samtidig er han også den mest markante repræsentant for den tidlige oplysningstænkning.I denne bog præsenteres læseren for hovedlinjerne i hans forfatterskab. Med udgangspunkt i gennemgangen af den overordnede filosofiske ramme, som Spinoza i hovedværket, Etikken, definerer for sit værk, gennemgås hans politiske tekster med særligt fokus på deres idéer om bl.a. demokrati, ytringsfrihed, religion, magt og ret. Efterfølgende vises det, hvordan Spinoza i eftertiden er blevet udlagt i flere af den moderne politiske filosofis hovedstrømninger, nemlig inden for liberalisme, kommunitarisme, republikanisme og marxisme. Endelig rummer bogen uddrag af den Teologisk-Politiske Traktat samt af Spinozas sidste hovedværk, den Politiske Afhandling. IndholdRedaktionelt forordKapitel 1. IndledningKapitel 2. EtikkenKapitel 3. Den Teologisk-politiske TraktatKapitel 4. Den Politiske AfhandlingKapitel 5. Spinoza og politologienNøglebegreberUdvalgte tekster af SpinozaBibliografi