Andreas Gruschka

Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig. Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet. Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution. Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet. Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

Die emphatische Vorstellung, dass ein Padagoge in erster Linie ein Lehrender ist, der eine Lehre vertritt (ein Habitus des Denkens und Urteilens u.a.) und selbst gelehrt sein sollte, damit er das Lehren uberhaupt vollziehen kann, hat sich heutzutage verfluchtigt. Der Lehr-Lern-Forschung geht es in erster Linie um ein Wissen, wie beliebige Inhalte Schulern zu vermitteln sind. Die Inhalte dienen letztlich nur der Illustration. Kernanliegen dieses Buches ist dagegen eine bildungstheoretische und bildungspraktische Rehabilitation des Lehrens und der Lehre. Das wird veranschaulicht an verschiedenen Modellen unterschiedlicher Lehrpraxen (aus verschiedenen Epochen).