Ane Qvortrup

Trivsel og mistrivsel blandt unge har været flittigt debatteret i de senere år, men ofte med fokus på umiddelbare negative følelser af utilfredshed og ubehag. Hvis vi skal støtte unge på ungdomsuddannelserne bedre, er det nødvendigt at nuancere vores syn på trivsel, og der er behov for at supplere de udbredte begreber, så de også favner en faglig dimension. Det er netop afsættet for "Faglig trivsel – ungdomsuddannelserne under LUP". Ane Qvortrup og Eva Lykkegaard tilbyder undervisere og ledere på ungdomsuddannelserne et solidt vidensgrundlag og et sprog for faglig trivsel samt giver bud på, hvordan den kan styrkes. Bogen giver dermed et stærkt afsæt for at arbejde konkret og målrettet med at understøtte alle elevers trivsel i undervisningen. Forfatterne gør os klogere på spørgsmål som: Hvad er faglig trivsel, og hvorfor er det vigtigt at trives fagligt? Hvordan står det til med den faglige trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvad er forskellen på og sammenhængene mellem social, mental og faglig trivsel? Hvilken indflydelse har lærerne på elevernes faglige trivsel? Hvordan understøtter man organisatorisk elevernes faglige trivsel? Hvordan kan man støtte elevernes faglige trivsel på ungdomsuddannelserne og i overgangen hertil?

Hvad er læring? Hvad forstår vi ved læring i hverdagen og i undervisningssammenhænge? Hvordan adskiller læring sig fra udvikling og socialisering? KORT & GODT OM LÆRING giver et kort historisk rids over vores forståelse af læring og inddrager udviklingspsykologiske teorier, forskellige intelligenssyn, vores kognitive system mv. Bogen beskriver, hvordan læring fremstår forskelligt, alt efter hvilket perspektiv man betragter det med.I bogen gennemgås seks forskellige perspektiver på læring, som giver særlig mening i undervisningen: et behavioristiskperspektiv, et kognitivt perspektiv, et kulturhistorisk perspektiv, et eksistentielt/transformativt perspektiv, et situeret perspektiv og et kropsligt perspektiv.Bogen henvender sig til lærere, undervisere, lærerstuderende og studerende inden for velfærdsprofessionerne, efter- og videreuddannelser samt diplom- og akademiuddannelserne på det pædagogiske og undervisningsorienterede område.Om forfatterne:Ane Qvortrup er ph.d. i uddannelsesforskning og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet.Lea Lund er ph.d. i uddannelsesforskning og er seniorforsker ved Center for Fælles Beslutningstagning, Sygehus Lillebælt og ekstern lektor på Aarhus Universitet.

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer. Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

‘Didaktik i udvikling’ gør status og ser fremad i 20 kapitler om didaktik skrevet af danske og internationale forskere og repræsentanter fra didaktisk praksis. Bogens kapitler er fagfællebedømt og repræsenterer den nyeste forskning af relevans for både praktikere og forskere inden for det didaktiske felt.‘Didaktik i udvikling’ falder i fire dele: Første del behandler didaktikkens indholdsaspekt, dels bredt og teoretisk, dels eksemplificeret ved skrivedidaktik i forskellige sammenhænge. Anden del adresserer formaspektet og undersøger didaktiske tilgange i grundskole og gymnasium. Tredje del ser på didaktikkens organisering i forskellige kontekster, og fjerde del behandler didaktikkens iboende normativitet(er).Bogen henvender sig til undervisere, studerende og forskere med interesse for didaktiske problemstillinger i tilknytning til grundskole og gymnasium.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

I denne bog formidles erfaringer og refleksioner med anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i praksis. Forskellige udfordringer og muligheder belyses, og der gives gode råd til arbejdet med studieaktiviteter i studieaktivitetsmodellens fire kvadranter set i et helhedsperspektiv. Bogen baserer sig på et følgeforskningsprojekt med syv udviklingsprojekter i hhv. lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen i VIA Pædagogik og Samfund. Projekterne er gennemført i 2013-14, og der er løbende indsamlet data gennem observationsstudier samt interviews med studerende og undervisere. Erfaringerne fra projekterne er analyseret og perspektiveret med reference til relevant uddannelsesforskning og didaktisk teori. Bogen kan anvendes som led i refleksion, dialog og videreudvikling af undervisnings- og studieaktiviteter i professionsuddannelserne - med det væsentlige mål for øje at kvalificere studerendes udvikling af studie- og professionskompetencer. Den kan læses i sin helhed – eller de enkelte kapitler kan læses separat. Inhold: Forord Studieaktivitetsmodellen – baggrund og begrundelser Den empiriske uddannelsesvidenskab og kvalitet i studieaktivitet Den fælles analytiske ramme Viden, roller og selvopfattelser i forandring Rammesætning af studieaktiviteter – på rejse mellem rammesætning og det dynamisk konstruerede arbejdsfællesskab Feedback – evalueringskultur og motivation I-læringsplatform – didaktiske muligheder og udfordringer Studiegruppens betydning – læring i fællesskab Studenterinitering og samskabelse – engagement og ejerskab der smitter Det pædagogiske paradoks – didaktiske udfordringer og dilemmaer i implementeringen af studieaktivitetsmodellen

Didaktikbegrebet har i de senere år spredt sig fra grundskoleområdet til hele uddannelsesfeltet, fra børnehaven over gymnasiet til de videregående uddannelser. Det har desuden forgrenet sig i undergenrer i forhold til fag, typer af undervisningsaktiviteter og teknologier og medier. Der har derimod været mindre fokus på didaktikkens forskellige traditioner og videnskabelige forudsætninger. Denne bog præsenterer didaktikken i en systemteoretisk belysning. Systemteorien indbyder til nye perspektiver på undervisning og læring og samspillet mellem dem. Siden 1990’erne har der været en stærk optagethed af elevernes læreprocesser, som nærmest har betydet en tabuisering af undervisningsbegrebet. Men som bogen viser, ligger der også didaktiske overvejelser til grund, når man underviser med fokus på læring og elevernes egne læreprocesser. Den systemteoretiske tilgang giver mulighed for at tænke læring og undervisning ud fra ikke en enten-eller-skematik, men som et både-og. Bogen henvender sig til bachelor- og kandidatuddannelserne i uddannelsesvidenskab og pædagogik, de pædagogiske masteruddannelser samt til faget almen didaktik på læreruddannelserne.

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring. Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.