Anja Hvidtfeldt Stanek

Lærere lærer hver dag. Sammen med elever, forældre og skolens øvrige parter udvikler lærere viden gennem involvering i et væld af problemer og muligheder i skolen. Fx gennem at udforske problemer fra forskellige perspektiver og kritisk at udfordre eksisterende problemforståelser. Bogen tilbyder begrebet ”lærerens udforskende faglighed” som en måde at tale om, hvordan lærere kan udvikle deltagelsesmuligheder for børn i skolen i samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige parter. Gennem 11 kapitler udfoldes pædagogisk-psykologiske perspektiver på centrale lærerfaglige opgaver og problemstillinger - herunder læreres arbejde med fællesskaber, relationer, motivation, læring, emotioner, evaluering, differentiering, samarbejde og trivsel. Bogens ærinde er at invitere lærere og lærerstuderende til kritisk refleksion, diskussion og udforskning. Læreren som udforskende praktiker er en grundbog for lærerstuderende til faget pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik samt til brug på videreuddannelsesforløb med fokus på inklusion og fælleskabende skolepraksis.

Hvordan arbejder man henimod sine pædagogiske mål, under de givne betingelser med de børn, der er til stede? Det kræver faglig indsigt i centrale pædagogiske begreber, temaer og mål, og det kræver evne til at planlægge pædagogiske aktiviteter. Få teorier og metoder, som du kan bruge til at planlægge pædagogiske aktiviteter med ud fra bogens faglige temaer. Du bliver gennem bogen i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, hvor pædagogen går foran, ved siden af eller bag ved barnet - på den måde sætter bogen pædagogikken i spil. Bogen henvender sig til studerende ved pædagoguddannelsen, der læser specialiseringen skole- og fritidspædagogik, men kan læses og bruges af alle, der beskæftiger sig med pædagogik på skole- og fritidsområdet.

I 2018 fik Danmark en såkaldt ’styrket læreplan’ på dagtilbudsområdet, og en ny lov for det pædagogiske arbejde med de yngste børn, som mange, der har med området at gøre, så på med positive forventninger og forhåbninger. Faglige værdier, som historisk har stået centralt i den børnehavepædagogiske tradition – leg, børneperspektiver, børnefællesskaber – blev indskrevet i loven. Og læring blev beskrevet som noget, der ikke kun knytter sig til aktiviteter, pædagoger har tilrettelagt med læring som formål. Alt er godt og flot – og dog …Denne bog er blevet til, fordi vi som forskere, der i mange år har beskæftiget os med daginstitutioner, vurderer at der er brug for kritiske læsninger af den styrkede læreplans centrale begreber og grundlag. At læse læreplanen kritisk betyder at se med alvor på og spørge til, hvordan begreber som leg, læring, demokrati, forældresamarbejde, pædagogisk professionalisme og evalueringskultur beskrives og forstås i de vigtigste dokumenter, som formidler læreplanen til pædagogiske praktikere, ledere og forvaltninger. Læreplanens begreber er vigtige at beskæftige sig med, fordi pædagogisk personales og børns fælles liv reguleres og formes af, hvordan disse værdisætter og vurderer det pædagogiske arbejde. Hvad sker der fx med legen og forældresamarbejdet, hvis vi forstår begge dele som redskaber for læring? Hvad hvis vi forstår det anderledes? Kan vi det? Og vil vi det?Bogen er skrevet som en kritisk refleksion over, hvor den styrkede pædagogiske læreplan er kommet fra, hvad den kan og skal. Bogens hensigt er at bidrage til, at de der beskæftiger sig med dagtilbudsfeltet fortsat, undersøger og afklarer, hvad man i grunden vil – og overhovedet har mulighed for at ville – med den styrkede pædagogiske læreplan og små børns liv. Bogen peger på faglige spillerum og inviterer til faglige samtaler og undersøgelser, lokalt i institutionerne, mellem institutioner og forvaltninger og i uddannelser på alle niveauer.Bogen er tillige relevant for læsere uden for feltet, hvor den kan bruges som eksemplarisk case til illustration af politiske processer og deres implementering.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling. Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet. Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab. Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

Små børns hverdagsliv fortæller, hvordan dagplejere og vuggestuepædagoger kan styrke børnenes fællesskaber, understøtte deres medindflydelse, fremme deres læring og forbedre samarbejdet med forældrene. Alt sam­men afstemt i forhold til de konkrete betingelser, den pædagogiske praksis udfolder sig under i dag. Børns samvær med hinanden og voksenkontakt har betydning for det enkelte barns udvik­ling. Men kontakten mellem barn og voksen skal ikke nødvendigvis opgøres i minutter og sekunder. Det har langt større betydning, hvordan de voksne lykkes med at afkode og støtte de initiativer, som børnene kommer med – initiativer, der ofte retter sig ind i de sociale samspil med de øvrige børn og voksne. En pædagog fortæller i bogen: »[...] at give sig tid til at sidde på bænken og snakke om flyvemaskiner med Bertram, selvom han siger de samme sætninger igen og igen, indtil vi ligesom kommer videre. [...] At finde alle de dér små ting, som er betydningsfulde for det enkelte barn, tænker jeg, er det, der gør, at de føler sig værdsat til at komme trygt videre«. Med ud­gangs­punkt i den nyeste forskning samt interviews og observationer fra vuggestue og dag­pleje vi­ser de tre forfattere, hvordan betingelserne i pædagogisk praksis udgøres af både det enkelte barn, den samlede gruppe af børn, forældrene, personalet og dagtilbuddets rammer samt ikke mindst de mere overordnede samfundsmæssige betingelser i form af politiske forventninger og krav.Bogen er skrevet til ledere, pædagoger, medhjælpere, dagplejemødre og pædagogstuderende samt til beslutningstagerne på området, der ønsker at forstå de processer, der danner grundlag for småbørns udvikling og læring.Anja Hvidtfeldt Stanek er ph.d. og lektor ved Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet. Maja Røn Larsen er ph.d. og lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet. Solmai Sofia Mikladal er cand.mag. Hun har været ekstern lektor i psykologi ved Syddansk Universitet og Københavns Universitet.

Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering. Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud. Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.

Hur lever välfärdssamhällets barn sina liv i både hem och skola? Vad använder barnen fritidshemmen till och vad gör de när de är där? Och vilken roll spelar andra barn för barns fritidsliv? Boken tar upp dessa och en rad andra centrala frågor för en modern fritidspedagogik. Att göra barns röster hörda och ge barns egna perspektiv på verksamheten i fritidshemmet är centralt för den aktuella forskning som presenteras. Ämnen som behandlas är barns liv och lärande i de olika miljöerna, inklusion, fritidshemmets organisation, betydelsen av barns vänskapsband, fritidslärarnas professionella kunskap, begreppet fritid och samarbetet mellan skola och fritidshem. Fritidspedagogik med barnperspektiv ger grund för pedagogiska diskussioner av såväl betingelserna för barnens liv i det moderna samhället, som de utmaningar det innebär för barnens lärare i skola och fritidshem. Den vänder sig både till studenter vid lärarutbildningar och till redan yrkesverksamma lärare.

Ett väl fungerande fritidshem är avgörande för de många barn som tillbringar stora delar av sin dag där. I Perspektiv på fritidshemspedagogik ger författarna en rad viktiga infallsvinklar på hur fritidshemmet kan bidra till barns lärande och allsidiga utveckling. Hur kan en framtida fritidshemspedagogik utvecklas?De första kapitlen skapar med hjälp av psykologiska och samhälleliga teorier en bred förståelseram för barnet i fritidshemmet. Boken är därefter uppbyggd runt centrala lärandeteorier samt socialpedagogiska och fritidspedagogiska teorier. Tillsammans bidrar författarna till att skapa en relevant ämnesmässig kärna för en nytänkande fritidshemspedagogik.Perspektiv på fritidshemspedagogik ger en god grund för att skapa ett kvalificerat och inspirerande innehåll för den tid barnen tillbringar i fritidshemmet. Den riktar sig till blivande lärare och yrkesverksamma.

Fritidspædagogik og børneliv handler om børns livsbetingelser i SFO og fritidshjem. Bogens kapitler er skrevet af en række af landets førende forskere på området og omhandler emner som børns liv og læring på tværs af institutioner, inklusion, organisering i SFO’en, betydningen af børns venskaber, pædagogfaglighed, fritidsbegrebet samt samarbejdet mellem skole og SFO. Bogen er redigeret af Pernille Hviid (cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet) og Charlotte Højholt(cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC).