Anja Marschall

Denne bog handler om pædagogisk arbejde i dagtilbud. Den er rettet mod den undervisning på pædagoguddannelsen, som vedrører dagtilbudsområdet. Det betyder, at man kan genfinde alle de tematikker, som undervisningen skal dække, i bogens tankevækkende kapitler. Bogen er en del af serien ”Tæt på pædagogik”, som har særligt fokus på tilgængelighed og læsevenlighed. Ambitionen er, at serien i både sprog og opbygning kommer de studerende i møde med de forudsætninger, de har. Studerende kan finde hjælp til at forstå svære begreber i bogens ordforklaringer, mens bogens sidenoter kan hjælpe med at give overblik over læsningen. For at støtte op om arbejdet med at omsætte den teoretiske viden i bogen indledes alle kapitler med et relevant eksempel, som er centralt for det enkelte kapitels kobling til praksis. Desuden er der refleksionsspørgsmål, så de studerende undervejs kan forholde sig aktivt til de problemstillinger, som behandles i kapitlerne.

SE VIDEOER TIL HVERT KAPITEL HER Dette er en grundbog til undervisningen på første studieår af pædagoguddannelsen. Den kan desuden bruges i studiegrupper og som opslagsbog på resten af uddannelsen. Uddannelsen til pædagog betyder, at man som studerende skal tilegne sig en masse ny viden – både om det at være pædagog i praksis og om nye begreber og måder at tænke på. Pædagoguddannelsen er en akademisk uddannelse, og det stiller store og nye, men også spændende krav til de studerende. Som noget nyt er bogens opbygning og sproglige niveau tilrettelagt på baggrund af dels samtaler med studerende om deres behov, dels en undersøgelse af akademisk litteraturs læsbarhed for unge studerende. Kapitlerne er derfor skrevet i et enkelt sprog, der kan forstås uden de store forkundskaber, men som samtidig holder det akademiske niveau, og som giver fagets begreber både teoretisk og praktisk substans. Bogen er fuld af konkrete eksempler fra praksis, så man som studerende derigennem kommer tæt på pædagogikken. Alle kapitler er bygget op på samme måde og indledes med en konkret case, som kapitlets analyser bygger videre på. I starten af hvert kapitel er der en oversigt over indholdet, og der er mange illustrationer og figurer, som forklarer tingene på en anden måde end selve teksten, og som gør bogen visuelt indbydende. Endelig kan man som studerende finde støtte til forståelsen af bogens indhold i en række videoer – en til hvert kapitel. Heri fortæller bogens forfattere levende, hvad deres kapitel handler om.

Anja Marschall untersucht Reflexionspassagen in Klagetexten innerhalb des Psalters (Ps 42-43; 44; 88) und des Hiobbuches (Hiob 3-19). Sie stellt heraus, dass die Gattung der Klage nicht erst im Hiobbuch zum Medium existenzieller Reflexion abstrahiert wird, sondern bereits in einigen Psalmen kognitiver Auseinandersetzung Raum gibt. Leidensausdruck in der Form und Sprache der Klage ermöglicht eine kritische Reflexion der eigenen Identität, des Gottesbildes und der sozialen Stellung. Indem sich die Betenden mit ihrem Klageausdruck auseinandersetzen, eignen sie sich neue Denk- und Handlungsspielräume an. Diese bilden sich im weiteren Verlauf des Gebets ab. Sie zeugen sowohl von einer vielgestaltigen Linderung des Leidens im Zuge des Gebets als auch von zielgerichteten Gebetsentscheidungen durch Aneignungsprozesse, die zu einer Vielfalt von Gebetsverläufen jenseits von Formzwang führen.

Forældresamarbejdet er bindeleddet mellem vuggestue- og børnehavebarnets to vigtigste livssammenhænge – hjem og institution. Samarbejdet kan foregå hver eneste dag – i garderoben, på stuen, i telefonsamtaler, i den daglige snak om børnenes sove- og spisetider, i øjenkontakten, i de kropslige markeringer osv. Alligevel nedprioriteres dette vigtige relationsarbejde let i en travl hverdag, og både forældre og pædagoger er ofte usikre på, hvordan de får skabt plads til de daglige dialoger. Denne bog stiller skarpt på forældresamarbejde som en social praksis, der med pædagogen som ”vært” er en integreret del af daginstitutionens pædagogik og hverdagsliv. Bogen tager fat i seks centrale dimensioner ved samarbejdet: • Samarbejde om opstart • Samarbejde om en god start på dagen • Samarbejde med etniske minoritetsforældre • Samarbejde om bekymring og tidlig opsporing • Det konfliktfyldte samarbejde • Hvad har forældre brug for? Hvert kapitel afrundes med et udviklingshjul som inspiration til at skærpe og udvikle det pædagogiske personales faglige beredskab indenfor netop denne dimension.

Undersøgelser med børn gennemgår de mest grundlæggende undersøgelsesmetoder i forbindelse med opgaveskrivning på Pædagoguddannelsen. Fem kapitler guider den studerende gennem metoderne, hvor der samtidig er fokus på forskellige målgrupper: Observation af småbørn Interview med mindre børn Observation og samtale med større børn Uformelle samtaler og interview med børns voksne Dokumentanalyse Bogen er proppet med eksempler fra pædagogstuderendes opgaver og kommer derved rundt om mange af de refleksioner og overvejelser, man må gøre sig, når man som studerende undersøger og analyserer børns hverdagsliv. På den måde viser bogen, hvordan man kommer tæt på det levede liv set fra børnenes perspektiv. Undervejs kan den studerende finde støtte i opsamlende afsnit og ordforklaringer. Desuden afslutter forfatterne bogen med at kaste et anker ud i forhold til konkret at bruge videnskabsteorien i den skriftlige opgave.

I denne bog møder vi familielivet i sin nutidige mangfoldighed og i historien, som kan vise os, hvordan familien har ændret form og betydning gennem tiderne. Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske og social- og sundhedsfaglige professionsuddannelser. Familie i medgang og modgang inddrager historien og forskellige vinkler på familielivet. På den måde viser forfatterne, at de danske familier altid har set ret forskellige ud og fortsat gør det. Forfatterne beskriver også de problemstillinger, der i dag får opmærksomhed af velfærdsprofessionelle, som hver dag samarbejder med de danske småbørnsfamilier. Professionerne er nemlig rykket tættere på hverdagen i familierne, og det betragtes som godt og nødvendigt, at man som pædagog, skolelærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver går i tæt dialog med forældrene om børnene og familiens hverdagsliv. Men det kræver de professionelles refleksioner og tilbagevendende dialog at arbejde med forhold, der tidligere blev betragtet som familieanliggender. Sine Penthin Grumløse og Anja Marschall er begge forskere og lektorer på pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole.