Anke Piekut

Formativ evaluering henvender sig både til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Bogen indeholder ikke en række grydeklare evalueringsmetoder, selvom der selvfølgelig optræder metoder i nogle af kapitlerne. Hensigten med bogen er derimod at fokusere på nogle mere grundlæggende spørgsmål om formativ evaluering. Selvom begrebet har været et af de oftest benyttede både som baggrund for politiske beslutninger, i læreplaner og i undervisningens praksis i de seneste 20-30 år, opleves det, som om lærere og ledere befinder sig i en usikkerhedszone.Konklusionen må være, at det er nødvendigt at etablere et grundlag for en dybere refleksion af, hvad formativ evaluering er, hvis lærere og ledere på vores forskellige uddannelsesinstitutioner skal bryde ud af den omtalte usikkerhedszone.Bogen beskæftiger sig med selve begrebet og fænomenet formativ evaluering, dets institutionelle indlejring og dermed dets høje kompleksitet, uformel formativ evaluering, målene for formativ evaluering – både dem fra læreplanen og dem, der opstår i undervisningen – formativ evaluerings sprog, peer feedback, modstand mod og som selvreguleret læring og fagdidaktisk formativ evaluering.Camilla Kølsen Petersen er ph.d., post doc. ved BBS, Aarhus Universitet og driver firmaet UGLA INSIGHTS. Anke Piekut er ph.d. og lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Vibeke Christensen er ph.d. og lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Torben Spanget Christensen er ph.d. og lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

De gymnasiale uddannelser har de seneste 20 år gennemgået en række forandringsprocesser, begrundet dels i de tre reformer, der er gennemført siden 2005, dels i den ”almindelige” udvikling i forståelsen af viden og kundskab og i samfundsmæssige værdier og prioriteringer. I Gymnasiet i udvikling undersøges det aktuelle gymnasium, gymnasiet anno 2020. Hensigten er at formidle ny viden om gymnasiet generelt samt om det at være gymnasieleder, -lærer og -elev i lyset af den længere reformerings- og moderniseringshistorie. I bogens otte kapitler beskriver og diskuterer forfatterne nogle af de områder, hvor der er sket markante forandringer. Det gælder bl.a. mht. menneskesyn og dannelsesformer, faglighed og fagligt samspil, skriftlighed, evaluering, teknologi og digitalisering samt organisering og ledelsesformer. Gymnasiet i udvikling udspringer af og formidler de første resultater af et stort forskningsprojekt, igangsat i 2017 af 11 forskere fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Bogen henvender sig skoler, ledere, lærere og andre aktører med tilknytning til gymnasiet. Desuden tænkes den brugt som grundbog på uddannelser rettet mod gymnasiet på forskellige niveauer, såvel kandidatuddannelser som pædagogikum og masteruddannelser, hvor den vil kunne skabe grundlag for refleksion over og diskussion om gymnasiets status og vilkår.