Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Anna Elisabeth Jessen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2019-2026, suosituimpien joukossa Gode råd. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

6 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2019-2026.

Gode råd

Gode råd

Anna Elisabeth Jessen

Gyldendal Trade 140
2026
nidottu
GODE RÅD er et familie- og jalousidrama, en fortælling om, at den, der bliver tilbage, ikke altid er den, der står i stampe, og at den, der rejser ud, ikke altid kan tage sin plads i familien for givet. Da Andrea går på pension, forestiller hun sig, at nye kapitler i hendes liv skal begynde. Hendes datter Anne er billedkunstner og har flyttet sig langt fra den sønderjyske landsdel, både fysisk og mentalt. Nu er der mulighed for oftere at besøge Anne i København. Andrea og hendes mand har for nyligt fået en rengøringshjælp, Madeleine, en dansk-belgisk kvinde med en eksotisk fortid og flere hemmeligheder, og hende beholder de, selvom Andrea ikke arbejder mere, for Andrea knytter sig mere og mere til Madeleine. Og Anne har jo også travlt med sit eget liv. Det seneste kunstværk, Anne arbejder på, hedder: Ting, jeg lærte af min mor. Men snart har Anne svært ved at genkende sin mor, der bliver mere og mere frisindet, efterhånden som Madeleine rykker ind i familien. Da Anne sender sin gamle hund på pension i Sønderjylland, fordi hun ikke kan have den i lejligheden mere, må Andrea træffe et valg: Madeleine eller hunden. Madeleine er allergiker. Hunden bliver aflivet. Det bliver startskuddet til et bittersødt drama mellem de tre kvinder om kærlighed, kunst og penge.
Verdensport

Verdensport

Anna Elisabeth Jessen

Gyldendal Trade 140
2024
sidottu
Sønderjylland 1937. De to skibsrederfamilier Hassel og Nielsen har vind i sejlene. Skibsfarten på verdenshavene blomstrer, og familierne ejer fornemme villaer og palæer i både Danmark og Fjernøsten. Det er driftige folk, der forstår at navigere, også da verdenskrigen kommer med nye fronter og fjender – og venner. I krigsårene bor to drenge under samme tag i familien Nielsens villa i Shanghai. Dansk-tyske Georg er sønnen i huset og en af arvingerne til dynastiet; kinesiske Hai Song er familien Nielsens teaboy. En polsk pige, Eva, arbejder også i huset, men pludselig en dag er hun væk. De næste 80 år udfoldes konsekvenserne af de dramatiske og ikke mindst de hemmeligholdte begivenheder i krigens skygge. Sporene fører kloden rundt: fra Shanghai til Lissabon, fra Hong Kong til København, fra New York til Costa del Sol – og tilbage til Sønderjylland, hvor det hele begyndte. Og fortsætter. VERDENSPORT af Anna Elisabeth Jessen er en verdensomspændende roman om menneskeskæbner, der krydser hinanden i et stormfuldt dansk-tysk erhvervseventyr.
Hjemsted

Hjemsted

Anna Elisabeth Jessen

Gyldendal Trade 140
2023
nidottu
Hjemsted er en fortælling om kærlighed og identitet i Sønderjylland fra 1930’erne til i dag. Peter vokser op med en far, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst, og den 9. april 1940 gør han noget uigennemtænkt, der får fatale følger for ham resten af livet. Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste. Hjemsted er en kollektivroman fra en splittet grænseregion om flere skæbner, som krydser hinanden igennem næsten et århundrede. Det er en fortælling om, hvordan de valg, vi træffer, bliver ved med at trække spor. Med Hjemsted vender Anna Elisabeth Jessen tilbage til det Sønderjylland og den episke fortælleform, hun havde stor succes med i romanen Om hundrede år (2019).
Oblivion

Oblivion

Anna Elisabeth Jessen

Gyldendal Trade 140
2022
nidottu
Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele gik galt. Det tvinger en gruppe mennesker til at genbesøge nogle minder, de helst ville glemme; de to veninder Ida og Johanne og Hans’ venner, hans far og de andre voksne, der var involveret dengang og ikke tog ansvar, Johannes mor, sygeplejersken, advokaten, politimanden, ungdomslederen, redaktøren. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend. Oblivion er en ny roman af Anna Elisabeth Jessen, forfatteren til Om hundrede år.
Huset

Huset

Anna Elisabeth Jessen

Gyldendal Trade 140
2021
nidottu
Kirsten er stolt af at arbejde i HUSET. Alting er under opbrud, samfundet, dannelsesbegrebet og kernefamilien, og for hende står alting åbent, både i kærligheds- og arbejdslivet. Ole læser psykologi, men bliver bidt af mulighederne i HUSET. Han ved noget om magt, han ved, hvordan man opnår et mål, og han ved, at målet nogle gange helliger midlet. For den journalistuddannede Niels er oplysning vigtigere end underholdning, nysgerrighed vigtigere end magt, han arbejder i offentlighedens og oplysningens interesse. Romanen HUSET er en fortælling om en gruppe ansatte i en stor, betydningsfuld medievirksomhed fra 60’erne frem til i dag; om ambitioner, store drømme, uanede muligheder, men også magtkampe, løgne, begær og bristede illusioner.
Om hundrede år

Om hundrede år

Anna Elisabeth Jessen

Samleren
2019
sidottu
En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver, i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Om hundrede år begynder i 1914, da første verdenskrig bryder ud. Soldaten Hans, der som dansk sønderjyde må kæmpe på tysk side, vender aldrig hjem til slægtsgården. I steder overtager svogeren Marius og søsteren Helene gården. De får fem børn hvis liv præges voldsomt af deres døve far og de spor som den store krig trækker helt op til 2014. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.