Anne Marie Têtevide

Hemligheter och drivkrafter, sorg och glädje. Översättare, författarkollegor, lärda och vanliga läsare ställer de stora frågorna – om konsten, idealen och livet – utifrån Ulf Peter Hallbergs författarskap. Boken innehåller även gott om citat ur ett tiotal av hans verk. Resultatet, Ensamhetens strategier, är en samling texter och bilder om livets skapande dimensioner och minnets räddande kraft. Projektet tar sin början i ett översättarmöte i Bergslagen, närmare bestämt med en av deltagarnas plötsliga bortgång, Hallbergs vän Erland Anderson. Boken utvecklas till en resa i minnet, både i livet och i konsten; själva skrivandet blir en protest mot döden: »räddning«. Äldre och nyare texter och intervjuer om Hallberg och hans konstnärliga praxis som fiktionsförfattare och översättare av Walter Benjamin och de stora dramatikerna fyller ut bilden och gör den allmängiltig. Med finns också relevanta texter om helt andra ämnen. Verket kröns med några symboliska gestaltningar i dialogform av bokens tema, framimproviserade av Hallberg i samarbete med medarbetare, framför allt William Crona.Medredaktör har varit översättaren och essäisten John Swedenmark. Bland de medverkande kan nämnas litteraturforskarna Peter Luthersson, Michel Ekman, Sylvain Briens och Karin Monié; författarna Reinhard Jirgl, Per Wästberg, Lars Andersson, Claudio Magris och Carl-Henning Wijkmark, samt fotografen J.H. Engström. För intervjuerna står Per Engström, Nicola Baroni och Marta Herzbruch.

Det store land på kontinentet Goulan invaderede for ti år siden nabolandet Tolakin for at erobre Tolakins oliefelter. Goulan tabte dog krigen og slås nu med en mærkbar energikrise. Landet er fuldt af utilfredse indbyggere, sikkerhedspolitiet slår hårdt ned på alle, der ytrer mishag.Øen Lunao blev bosat af udvandrere fra Goulan for tre hundrede år siden. Derefter har der ikke været kontakt mellem de to lande. Nu har dissidenterne sendt en besked til øen.Derovrefra ankommer kvinden Lou. Hvad ønsker dissidenterne? Hvordan går det Lou i et samfund præget af uro, fattigdom og mistillid? For to andre mennesker, krigsveteranen Ker og godsejerdatteren Tain, kommer mødet med Lou til at forandre deres liv. Heller ikke Lou er den samme, da hun vender hjem til Lunao med en stor opgave.Uddrag af bogenKer valgte selv at flytte til dette øde sted for tre år siden, langt væk fra de byer, hvis stinkende ruiner stadig hjemsøger hans mareridt. Verden er blevet overskuelig, her lykkes det for det meste at glemme det, han ikke ønsker at huske.Han er ved at stable æblekasserne i skuret, da kvinden når op over den sidste bakke, han bliver stående med den tunge æblekasse i armene. Hendes hår er kort, mørkt og lokket, hun bærer bukser og skjorte af mørkeblåt lærred, om halsen har hun et par tynde lædersnore med smykker, slebne sten og metal. Hun standser over for ham med et lille smil og stiller sin rygsæk fra sig. Han sætter æblekassen. Goddag.Hun giver hånd. Goddag. Jeg hedder Lou.Om forfatteren Anne Marie Têtevide (f. 1947) er tidligere lærer/studievejleder på HF-enkeltfag og på skrivekurser. Hun lever nu som oversætter og forfatter og har tidligere udgivet seks romaner og en samling fortællinger.

Vendepunkter skildrer syv mennesker, set gennem vidner til deres liv og fortalt af dem. Men vi kan aldrig vide, præcis hvad andre menneskers liv indeholder og styres af, vi fascineres, vi misunder eller beklager, vi gætter, forestiller os, leger med forklaringer, og nogle gange griber vi ind. Eller undlader at gøre det. Uddrag af bogen Det er over midnat, vi vugger langsomt frem og tilbage. Hver gang gyngen er ved at gå i stå, sparker Aske den blidt i gang igen, som om det, vi ikke snakker om, kræver rytmen, kræver den mørke himmel med alle stjerneprikkerne. Det giver et lille stød i mit hoved, hver gang han gør det. Jeg tænker på den aften for mange år siden, hvor mit liv forandrede sig første gang. Man burde flygte fra steder, hvor sådan noget sker, rigtig mange minder ville have godt af at blive glemt. Jeg mærker Askes duft og gyngens bevægelser, men den hjælpeløse vrede i min mave gør ondt, selv om det er så mange år siden, selv om man ikke kan blive ved med at vade rundt i sine barndoms­traumer; der er en forældelsesdato, plejer jeg at sige. Om forfatteren Anne Marie Têtevide (f. 1947) er tidligere lærer/studievejleder på HF-enkeltfag og på skrivekurser. Nu strukturerer hun sine dage ved at oversætte, skrive, cykle og nyde sine venner og familie. Hun har tidligere udgivet seks romaner.

Malin vil slå de fire mænd ihjel, som hun mener har ødelagt hendes liv. Mens hun løber på ski ind gennem de store nordsvenske skove for at nå frem til den tømmerhytte, hvor de befinder sig, fortælles i flashbacks historien om hendes og mændenes liv ca. 1900 til 1920. Det er en skildring af et hårdt småkårsliv, hvor kampen for det daglige brød står i centrum. Der er ikke plads til drømme om uddannelse, højere samfundsplacering, et andet liv. Fattigdommen knuser det hele.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.