Anne-Sofie Dichman

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne. Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere. Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre. Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

Hvad betyder queer, hvad er en antikønsbevægelse, hvad har disse fænomener at gøre med demokrati, og hvilken rolle spiller klimakriserne for måderne at tænke køn og identitet på i dag? Judith Butler: Køn, demokrati og klima besvarer disse spørgsmål ved at give en introduktion til Butlers tænkning om køn, demokrat og klima, inden bogen udvider særligt kønsbegrebet i en ny økologisk retning. Som del af dette ærinde, der er motiveret af Butlers egen stigende interesse for klima, natur og relationen til køn, bringer bogen et tekstuddrag af Butlers nyeste tanker herom. Bogen henvender sig til nybegynderen samt til den, der ønsker at gå dybere; til den brede offentlighed men også til forskere og dedikerede studerende.