Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Anne Sofie Hammer

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 77 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2009-2026, suosituimpien joukossa Minä & Milla – Kakkuja ja kohellusta. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

77 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2009-2026.

Villads fra Valby leger lidt vildt

Villads fra Valby leger lidt vildt

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2021
sidottu
"Fridas mor kan nemt blive sur. Også selvom man rydder pænt op. Det ved Villads fra Valby. Han er lidt bange for Fridas mor." I Villads fra Valby leger lidt vildt kan du læse om en dag, hvor Villads leger inde hos Frida. De leger, at Villads er en fugl. Desværre rammer fuglens ene vinge Fridas mors fine blomst, så den falder på gulvet. Hvad skal de nu gøre? Heldigvis har Villads en idé. De korte bøger om Villads fra Valby er lette at læse - men de kan selvfølgelig også læses højt, hvis du gerne vil høre nyt om Villads og ikke selv har lært at læse endnu.
Villads fra Valby bygger en robot

Villads fra Valby bygger en robot

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2020
sidottu
Når man finder en sjov metaldims på jorden, er det nemt at få en god idé. Så Villads og hans ven, Alexander, går straks i gang med at samle metaldimser nok til at bygge en robot. Men som alle, der kender Villads ved, udvikler hans idéer sig tit lidt anderledes, end han havde forestillet sig. Villads’ mor har fødselsdag, og hvad er mere oplagt end at give hende en robot lavet af metaldimser? Men hvordan er det lige, man får dimserne til at sidde sammen? Og hvordan får man overhovedet en robot til at bevæge sig? Tiden går, og inden de får set sig om, skal Alexander hjem, og robotten er hverken halvt eller helt færdig. Heldigvis får far øje på noget i bunken med metaldimser. Og så er det pludselig ham, der får en god idé. Villads fra Valby bygger en robot har tidligere været bragt i højtlæsningsbogen Villads fra Valby får nye ideer (2019).
Jeg tæller mine skridt

Jeg tæller mine skridt

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2020
sidottu
En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter. Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe. Jeg tæller mine skridt er en ny gribende og hjerteknugende fortælling af Anne Sofie Hammer. Det er en beretning om at være barn af en alkoholiker set gennem den 10-årige Merles loyale og kærlige blik. Jeg tæller mine skridt er ligesom forfatterens prisvindende bog, Vi ses, Pellerøv, velegnet til litteraturundervisningen på Mellemtrinnet. Pressen skriver: "En gribende fortælling om svigt på så mange planer, at jeg slet ikke kan rumme den. [...] den er OPLAGT på mellemtrinnet til litteraturlæsning. Læs den, læs den, læs den! Og del den så med alle du kan komme i nærheden af." - Instagramprofilen @bogoplevelsen "Det er hjerteskærende og stærkt skrevet. Til børn fra ca. 10-11 år og op, der kan lide realisme og barske historier der ender godt." - Instagramprofilen @thejulesrules "Det er vigtigt, at sådanne bøger findes, så børn der lever et liv som Merles kan spejle sig i dem, men lige så vigtigt at børn, der lever et mere priviligeret liv, kan lære, at ikke alle er så heldige. Bogen er skrevet flydende, så vi hele tiden har lyst til at læse videre. Kan stærkt anbefales." - Instagramprofilen @plc.borupgaard “Jeg tæller mine skridt er en fremragende bog fra Anne Sofie Hammers hånd. Den er barsk og rå, men også med et strejf af håb." - Instagramprofilen @dittedalsgaard_hansen "Bogen er skrevet med samme inderlighed og forståelse for mennesker og kærlighed, som Anne Sofie Hammers tidligere udgivelse ’Vi ses, Pellerøv’ [...] Romanen er del af en række bøger, der smukt beskriver ensomhed, at føle sig fremmedgjort og at skulle agere voksen" - Litteratursiden.dk
Jagten på nazisternes guld 1.

Jagten på nazisternes guld 1.

Anne Sofie Hammer; Lise Bidstrup

Gyldendal
2020
nidottu
Veldrejet og medrivende spændingsroman, der trækker tråde fra nutidens København og Argentina tilbage til 2. Verdenskrig og sprængfarlige familiehemmeligheder om nazisme, venskab, forræderi og en hel masse guld. 15-årige Anton Valentiner tror, han kender sin familiehistorie. Men under et ophold i Argentina bliver det klart, at hans oldefar slet ikke flygtede fra nazisterne, sådan som Anton altid har fået at vide. Og inden længe er Anton, sammen med det argentinske søskendepar, Miguel og Guada, på sporet af den virkelige historie. For hvem er de mennesker, som pludselig interesserer sig så meget for Antons familie? Er de virkelig nazister? Og passer den historie om det forsvundne guld, som den gamle spansklærer, Julio, fortæller? I løbet af kort tid handler det ikke kun om at løse gåden, men også om at slippe fra det med livet i behold. Pressen skriver: "Det er hyggeligt, lidt romantisk og spændende, indtil det brat holder op med at være hyggeligt og i stedet bliver nervepirrende og rigeligt spændende. God fortælling af den type man gerne napper i et stræk – og til gengæld trækker lidt ud for at den ikke skal slutte for tidligt." - bogvaegten.dk "Hammer og Bidstrup skriver sammentømret en velkomponeret roman om naziguld, flugtruter, gamle hemmeligheder, familiefejder og spirende venskaber." - Instagramprofilen @bogoplevelsen "Denne bog er super fed, og en rigtige page-turner for unge, som med denne bog virkelig bliver taget seriøst som læsere. [...] Skønt læsestof fra ca. 12-13 år, men den spænder vidt, og kan sagtens læses af noget ældre læsere." - Instagramprofilen @bogbefaling "Det er den slags frydefulde læseoplevelser, man godt kan sukke efter en gang imellem. Det er ren læselyst og føles aldrig som lektier [...] Det er dygtigt gjort og første gang, jeg har oplevet et vitterligt vellykket samarbejde mellem to forfattere af bøger for større børn. [...] Det er engagerende og aldrig belærende." - Information Formen med den specielle indledning er mystisk og raffineret, og bogen afsluttes med en kort gennemgang af spørgsmål relateret til historien, som er utrolig spændende og bygger på virkelige begivenheder. Den er derfor også lærerig [...] - Børn & Bøger
Villads fra Valby spiller fodbold

Villads fra Valby spiller fodbold

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2020
sidottu
Når det regner, kan det godt være svært at finde på noget at lave. Man må nemlig hverken få is eller lege udenfor uden regntøj på. Men som alle, der kender Villads, ved, er han rigtig god til at finde på ting, som man sikkert gerne må. Frida og Villads spiller fodbold i haven. Og da Villads finder en havesaks under nogle buske, får han straks en idé, der er så god, at de slet ikke opdager, at det begynder at regne. Da Fridas mor kommer forbi, vil hun hverken have, at Frida bliver våd, eller at de klipper grene af træerne i Villads’ have. Heldigvis må de i stedet hjælpe Villads’ far med at gøre rent, men alligevel er Fridas mor ikke helt tilfreds, da hun kommer for at hente Frida. Pressen skriver: "Vi elsker Villads fra Valby herhjemme, især vores yngste på 7 år kan ikke få nok. [...] Endnu et skønt gensyn med “Emil fra Lønneberg” i nye klæder." - Instagramprofilen @bogboblen "Det er et supersmart træk at give Villads flere illustrationer og mere farve. Det nedsætter målgruppens alder, uden den går på kompromis med den oprindelige modtager. [...] Jeg anbefaler denne illustrerede udgave til familier med børn, hvor både lillesøster i børnehaven og storebror i skolen kan være med, og de vil grine med Villads og hinanden." - Instagramprofilen @bogoplevelsen
Villads fra Valby har fødselsdag

Villads fra Valby har fødselsdag

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2019
sidottu
Når Villads fra Valby har fødselsdag, bliver han altid vækket med fødselsdagssang og gaver. Alligevel er det helt anderledes i år, for det viser sig nemlig, at Villads skal i skole, selvom han har fødselsdag. Men som alle, der kender Villads ved, så går sådan en skoledag jo aldrig helt som planlagt. På sin fødselsdag deler Villads banankage ud i klassen. Han elsker sin fars hjemmebagte banankage. Anna siger, at hun elsker alt med banan: Banankage, bananyoghurt, bananis, tørrede bananer og skumbananer. Men passer det, at det er, fordi hun nedstammer fra aberne, sådan som Alexander påstår? Det vil Villads vædde på, at det ikke gør - og hvad er mere oplagt end at vædde om det sidste stykke banankage. Det stykke, som Villads egentlig havde glædet sig til at spise selv. Pressen skriver: »Historien er som altid fortalt med varme og humor i et godt samspil med Dina Gellerts flotte og farverige illustrationer.« - Helle Laursen, Lektør »Som altid er det en fornøjelse at få et indblik i Villads fra Valbys travle liv. Og denne skønne fødselsdagbog er så pudsig, charmerende og lige på børnekornet, at man skraldgriner som voksen og nikker eftertænksomt med som barn […] Illustrationerne er en vigtig del af en billedbog, og som vanligt er det Dina Gellerts streg, der perfekt fanger den frække Villads og de situationer, han kommer i.« - Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden
Villads fra Valby får nye ideer

Villads fra Valby får nye ideer

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2019
sidottu
Villads fra Valby er, som alle ved, fuld af gode idéer, både i skolen og når han leger med sin nabo Frida. Han spiller fodbold, holder fødselsdag, ønsker sig et kæledyr og klæder sig ud til halloween, præcis ligesom alle andre børn. Men når det er Villads, har tingene det bare med at udvikle sig lidt anderledes end planlagt. Han keder sig nogle gange, ham Villads, men det er meget svært at kede sig i hans selskab. Villads fra Valby får nye ideer er en højtlæsningsbog om Villads fra Valby og består af en blanding af helt nye historier - og så nogle af de historier, som du sikkert allerede kender. Du kan både høre om, hvordan man bygger en robot; om aber og fødselsdag og om, hvor sjovt det kan være at vaske gulv. Og så kan du høre om Villads’ halloween og om dengang, hvor han brød ind i sit eget hus. For slet ikke at tale om det nytår, hvor han fandt Verdens Største Bordbombe. Pressen skriver: »Som bekendt går tiden hurtigt i godt selskab. Og godt selskab det er Villads fra Valby.« - @aeseloere, Instagram, (22.06.19)
Villads fra Valby lærer klokken

Villads fra Valby lærer klokken

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2019
sidottu
Villads fra Valby lærer klokken er en humoristisk historie om ure, visere, minutter og timer, fortalt i sædvanlig veloplagt Villads fra Valby-stil, hvor barnet også selv kan lære klokken og øve sig i at få tiden til at gå sammen med Villads. Det er lørdag morgen, og Villads fra Valby kan næsten ikke vente til hans fætter, Noa, kommer på besøg klokken to. Noa har nemlig sin lille nye hundehvalp med. Klokken ti minutter over syv har Villads allerede nået at spørge sin far og mor flere gange, hvad klokken er, og de beslutter derfor, at det er på tide at Villads selv lærer klokken. Inden dagen er omme, har Villads både lært klokken, fundet ud af, hvor lang tid det tager at gå på toilettet, og undersøgt, om der findes en metode til at få tiden til at gå hurtigere. Pressen skriver: »Villads er altid et underholdende element, og med de store billeder og den lette tekst er der gode muligheder for, at den unge læse både kan nyde bogen og lære klokken uden større vanskeligheder.« - Birte Strandby, Bogvægten »Det er en rigtig sød bog med et godt tema. Tid og klokken er meget svært at forstå for mindre børn, og her kan man så øve sig med barnet, man læser højt for. Tegningerne i bogen er som altid skønne, og underholdningen er i top.« - Mariemarie, Bogrummet "Billedsiden er herlig [...] En lærerig og underholdende historie, som både kan læses hjemme og i indskolingen. [...] Denne historie pakker indlæringen ind i en fængende historie, som gør klokken og tiden lettere at relatere til." - Litteratursiden.dk
Villads fra Valby skyder året i gang

Villads fra Valby skyder året i gang

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2018
sidottu
Når det er nytårsaften, er det helt i orden at lave ballade. Det er nærmest en tradition, siger far, og forærer Villads en pruttepude og en kunstig hundelort. Men som alle, der kender Villads ved, kan han nemt komme til at lave meget mere ballade, end det var meningen. Det er nytårsaften, og Villads fra Valby glæder sig helt vildt. Desværre synes hans mor og far ikke, at de skal fejre nytårsaften sammen med Fridas familie, så de har inviteret deres egne venner, som slet ikke har nogen børn på Villads’ alder. Det er jo kedeligt at lave ballade alene, så Villads løber lige lidt ind til Frida. Og så begynder aftenen at udvikle sig helt anderledes, end de voksne havde planlagt. Villads fra Valby skyder året i gang ligger i direkte forlængelse af den populære højtlæsningsbog Villads fra Valby holder jul. Historien er fyldt med festtøj og sjove hatte, serpentiner og chips og kransekage. Og bordbomber. Ikke mindst bordbomber. Pressen skriver: »Ny billedbog om alles elskede Villads […] En sjov og skør historie om Villads, som vi kender dem. Dina Gellerts livlige, farverige billeder klæder universet. Der er ikke mange titler om nytår, og kombineret med Villads, skal den nok blive læst […] Anbefales til alle børnebiblioteker.« – Julie Arndrup, Lektør »[…] det bliver en nytårsaften ud over det sædvanlige. Og de sjove hatte, serpentiner og det pæne tøj er for intet at regne i forhold til, hvad en god bordbombe kan afstedkomme. Som sædvanlig er Dina Gellert i fin form og lægger gode illustrationer, som understreger stemningen i de to hjem aldeles fortræffeligt. Dejlig bog.« – Børn & Bøger »Villads og Fridas nytårsaften er fyldig beskrevet med farverige illustrationer af selskaber, raketaffyring og eksperimenteren med pruttepudeplaceringer. Hvis de fem-seks-årige havde en årlig pris for opfindsomhed, ville Villads blive nomineret hver gang.« – Bogvægten »Det er som altid en fornøjelse at læse om Villads' bedrifter og den her, der handler om alt det sjov og ballade, man kan finde på på årets sidste aften, er absolut ingen undtagelse […] Sjov bog som er perfekt til højtlæsning for både store og små fra cirka 4 år.« – Læseinspirator »En virkelig fin historie om starten på det nye år - og for mig også en kærlig reminder om nytår i børneperspektiv.« – Barnogbog
Magda. Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor?
Når man som Magda bor skiftevis hos mor og hos far, er fredag den helt store pakkedag. Hun skal huske at have regntøj og gummistøvler i tasken. Og ekstra strømper og cykelhjelm og bamser. Men hvorfor stoppe der, når nu fars spegepølse smager meget bedre, end den mor og Anders køber? Og når man nemt kommer til at savne det bløde gulvtæppe under fødderne hjemme hos mor. Viljestærke Magda er tilbage og forsøger som altid at kile sin indflydelse ind i sprækken mellem ugerne hos far og ugerne hos mor. Lige der, hvor der gør en lille smule ondt - men også der, hvor man alligevel ikke kan lade være med at trække på smilebåndet. For hvor går fars grænse? Går den ved badedyrene? Ved spegepølsen? Eller ved de små magneter fra køleskabet? Og hvad siger mor, når hun åbner tasken og finder fars fjernbetjening og en stak tegnepapir og et postkort fra farmor? Må jeg få mit gulvtæppe med hjem til mor? er den fjerde bog i serien om Magda. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Pressen skriver: »Endnu en skøn billedbog om den charmerende Magda, der rigtigt forstår at snøre mor og far [...] Sira Stampes skønne og farverige illustrationer af den moderne familie går godt i tråd med bogens handling […] Feel-good-billedbog af høj kvalitet, akkurat så charmerende og skæg, som de øvrige bøger i serien. Anbefales indkøbt til enhver billedbogssamling.« – Signe Rugtved Andersen, Lektør »I dag skal delemødre, delefædre og delebørn være omstillingsparate, også i børnebøgerne […] Sådan er det denne gang i Anne Sofie Hammers herlige serie om Magda fra børnehaven, der forsøger at få de to verdener til at overlappe bedst muligt […] Forfatteren har et godt øje for det lille spil i en opbrudt familie, der kan blive grimt. Især når børn bliver mellemled.« ***** – Steffen Larsen, Politiken »Bogen har fokus på livet som skilsmissebarn og forældrenes koordinering i forbindelse med den ugentlige skifte- og pakkedag. Det er et alvorligt emne, som behandles med humor. Illustrationerne er søde og viser genkendelige situationer fra børns hverdag. Bogen er god til at tale om livet som skilsmissebarn.« – rosanneanbefaler »Min søn på tre kan bare ikke få nok af Magda, og min datter på seks skraldgriner også med […] Forfatteren skaber på hver eneste side situationer, man kan genkende sig selv i som børnefamilie, og det er rigtig sjovt, for Magda er lynskarp og hudløst ærlig og skaber subtilt sprækker ind til de voksne tankemønstre og spil mellem forældrene, der så hurtigt kan skabe konflikter […] det er bøger, barnet vender tilbage til igen og igen, og jeg håber på, at der kommer mange flere bøger om skønne Magda.« – Morsø Folkeblad »Jeg falder for hendes evne til at skrive en troværdig og virkelighedsnær dialog, der ikke bliver pladderpædagogisk eller overbærende. Det gider børn ikke høre på. De vil grine og lege med, når hele Magdas taske pakkes ud i børnehaven, så den kan bruges i legen.« - Janus Neumann, Bogbotten
Villads fra Valby som dyrepasser

Villads fra Valby som dyrepasser

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2018
sidottu
Når man ønsker sig en hund, er det en god idé at vise sin far og mor, at man er verdens bedste dyrepasser. Derfor gør Villads fra Valby sig meget umage, da han skal passe en hamster, men som alle, der kender Villads ved, kommer der til at gå noget galt alligevel. Villads har fået lov til at passe en hamster i en hel uge. Den hedder Topper og er lysebrun og pjusket og næsten lige så nuttet som en hundehvalp. Men kun næsten. For Topper sover det meste af dagen og larmer det meste af natten. Man kan ikke rigtigt gå tur med den, og den kommer heller ikke, når man kalder. Det havde ellers været smart, hvis den gjorde, for da han skal vise hamsteren til Frida, opdager Villads, at han har glemt noget meget vigtigt … Pressen skriver: »Man kommer aldrig til at kede sig i selskab med Villads og han skuffer heller ikke denne gang. Bogen er fuldt ud på højde med de øvrige bøger om Villads. Også denne gang tager Anne Sofie Hammer, et emne op, som børn kan identificere sig med, nemlig at sidde med et brændende ønske, om at få et kæledyr, og også denne gang, formår hun at fortælle historien med varme og humor, så både små og store er godt underholdt […] Villads er og bliver et hit« - Jeanette Thisted Villadsen, Lektør
Villads fra Valby Malebog

Villads fra Valby Malebog

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2018
nidottu
Farvelæg Villads, Frida, Emma og en masse af de skøre situationer, du kender fra bøgerne om Villads fra Valby. Klassisk Villads fra Valby malebog til alle de børn, der bare vil farvelægge, og ikke er store nok (eller bare ikke har lyst) til at løse opgaver. De skønne motiver varierer i detaljeringsgrad, så der både er noget for de yngste og de lidt mere øvede/tålmodige at gå til. Bogen er en opfølger til de to populære aktivitetsbøger med Villads fra Valby: Villads fra Valby maler uden for stregerne og Villads fra Valby laver opgaver.
Magda. Far spørger, om du vil tage flødeboller med
Tredje bog i Anne Sofie Hammers serie om den knuselskelige Magda, som her på bedste vis demonstrerer, hvordan man får det bedste ud af at holde fødselsdag, når man har to hjem. For der er jo ikke nogen grund til at vælge mellem lagkage og kanelboller, hvis man kan få far til at lave lagkage og hænge guirlander op – og mor til at bage kanelboller og købe fødselsdagskjole. Som altid, når det gælder Anne-Sofie Hammer, er historien fortalt i børnehøjde med varme og humor – så der er noget til både børn og forældre, når der læses højt. Bøgerne om Magda er fyldt med de skønneste illustrationer af Sira Stampe og kan læses uafhængigt af hinanden. Pressen skriver: »Kender du Magda? Ellers er det på tide at stifte bekendtskab med den søde, lille pige sammen med familiens mindste. Bogen har en hyggelig historie, og er smukt illustreret af Sira Stampe.« - Maria Brrun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Tredje bog om den søde Magda er på gaden, og denne gang skal der holdes fødselsdag […] Endnu en skøn, sjov og nutidig fortælling.« - Katrine Memborg, Vores Børn »Så er der igen gang i manipulation for viderekomne, der ikke leveres af hverken managementlitteraturen eller i bøger om politisk spin, men af Magda, der styrer sine forældre som en bedre general styrer sine styrker […] Illustrationerne fylder hele dobbeltsiden. Det er enkle billeder af velkendte scener – fra børnehaven, fra supermarkedet, fra middelklassehjem – venlige afslappede hjem med mental rummelighed og plads til barnet.« - Birte Strandby, Bogvægten »Skøn, humoristisk bog med en positiv vinkel på livet som skilsmissebarn. Her er ingen løftede pegefingre, men bogen giver alligevel stof til eftertænksomhed hos både voksne og børn. Kan bruges som oplæg til en god snak om livet som skilsmissebarn. Sira Stampes hjertevarme illustrationer går lige i hjertet. Dette er 3. bog om Magda, men den kan sagtens stå alene.« - Maria Sjøblom, Lektør
Villads fra Valby - legekuffert

Villads fra Valby - legekuffert

Dina Gellert; Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2017
muu
Ta’ Villads fra Valby med dig overalt! Én kuffert - masser af leg. Legekuffert i skønt Villads fra Valby design, fyldt med mange timers underholdning til weekend, ferie og ture. Kufferten indeholder seks små Villads fra Valby-historier, et opgavehæfte, fire postkort og et memoryspil med 48 brikker. (NB: Husk farver og saks.)
Villads fra Valby taber en tand

Villads fra Valby taber en tand

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2017
sidottu
Når man ser en nuttet bamse, er det ikke altid, man kan få den, det forstår Villads fra Valby godt. Men som alle, der kender Villads ved, vil han selvfølgelig prøve alligevel… Villads skal på museum med klassen. De skal lære om gamle dage, men i museumsbutikken ser Villads verdens sødeste tøjhund, og han er helt sikker på, at det er lige præcis sådan en tøjhund, hans lillesøster ønsker sig til sin fødselsdag. Bare Villads havde haft nogle penge, så han kunne købe tøjhunden til hende. Men det har han jo ikke. Til gengæld har han en rokketand. Og det har Yussef også. Og - VUPTI - så har Villads også en idé! Pressen skriver: »Villads er et hit; derom kan der efterhånden ikke herske nogen tvivl. Anne Sofie Hammer har endnu engang skabt en herlig historie om den skønne dreng med de skøre påhit, og bogen illustreres så fint med Dina Gellerts flotte og farverige tegninger. […] Klar - Parat - Køb!« – Signe Rugtved Andersen, Lektør »Herhjemme bliver historierne om Villads læst igen og igen, og det kommer helt sikkert også til at ske med Villads fra Valby taber en tand. Bogen har en perfekt længde til godnatlæsning, hvor man kan læse hele bogen færdig med det samme. Og Dina Gellert har som altid lavet de fineste illustrationer til at underbygge historien for de helt små.« **** - Bogrummet.dk
Magda vil selv bestemme

Magda vil selv bestemme

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2017
sidottu
Hvorfor er det de voksne, der skal bestemme hvor meget tøj, man skal have på og hvor meget salt eller syltetøj, der skal på maden? Magda forstår det ikke. Hun forstår heller ikke, hvorfor voksne ikke hopper i vandpytter, og hvorfor man ikke bare kan lave sin egen højtid, hvis man synes, at man får for lidt chokolade. Sammen med sin babysitter Nisse (som selvfølgelig ikke er nogen rigtig nisse, men bare en helt almindelig mand) udfordrer Magda alle de uretfærdige regler, som de voksne hele tiden finder på – og Nisse må da også indrømme, at det for eksempel kan være meget rart at gå rundt uden sokker på om vinteren, og at syltetøj i sovsen i virkeligheden slet ikke er nogen dårlig idé. Magda vil selv bestemme er en ny humoristisk og genkendelig højtlæsningsbog til børn i børnehavealderen af forfatteren til Villads fra Valby. Her møder vi den fantasifulde og viljestærke Magda, som har en helt særlig evne til at stille spørgsmål ved de fleste ting, de voksne siger - og ofte ender med at få det præcis, som hun gerne vil have det. Magda er også kendt fra billedbogen Hjemme hos mor får jeg altid sushi. Pressen skriver: »Bogen er fortalt charmerende med troværdig dialog - meget lig bestsellerserien " Villads fra Valby" af samme forfatter. […] Anne Sofie Hammer fortæller indforstået fra barn til barn. Illustrationerne af Sira Stampe er enkle og udtryksfulde og kommer på hver anden side, og bogens enkelthed gør den til en oplagt overgangsbog fra billedbøger til højtlæsningsbog med få billeder.« ***** - Birgitte Sonne Kristensen, Nordjyske Stiftsidende »En underholdende højtlæsningsbog der lægger op til dialog og samtale om hverdagens små problemstillinger. Er lærerig både for store og små. […] De varmeste anbefalinger - vil uden tvivl blive et hit!« - Line Dalbro Schaumann, Lektør »Magda vil selv bestemme er en virkelig underholdende børnebog, hvor både voksne og børn får noget at grine af, men også hvor de voksne helt bestemt kommer til at skulle besvare nogle spørgsmål. […] Den her bog vil jeg helt klart anbefale alle at købe og jævnligt læse den højt for sine børn, så man lige mindes om hvordan det var at være barn og hvor sjovt det kan være, hvis man engang imellem lige tog sig tid til at hoppe i vandpytter.« ***** - Bogrummet »Underholdende for børn og deres voksne. Der er fine illustrationer af Magda og hendes omgivelser på alle sider, og man oplever en strømpesluger i aktion.« - Bogvægten
Villads fra Valby passer sig selv

Villads fra Valby passer sig selv

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2017
sidottu
Når Villads fra Valby skal passe sig selv, vil han selvfølgelig gerne gøre det så godt som muligt. Men som alle der kender Villads ved, kan tiden hurtigt komme til at føles lang, hvis man ikke finder på noget... Villads fra Valby er syg. Det var han i hvert fald om natten, men nu hvor han har fået lov til at blive hjemme sammen med far, har han det allerede meget bedre. Faktisk keder han sig og vil gerne ud at lege. Far synes hellere, de skal tage en middagslur, men det gider Villads overhovedet ikke. Derfor aftaler de, at Villads skal sidde lige så stille og spille på fars computer i en time, mens far sover til middag. Bare en time. Men en time er lang tid, når man skal passe sig selv. Og især når man som Villads er sulten - og rigtig god til at få gode idéer... Pressen skriver: »Endnu en god og sjov historie om selvstændige Villads fra Valby. Han har altid de bedste intentioner og det er fuldstændig umuligt at blive sur på Villads, helt sikkert noget som mange børn vil synes godt om. […] Tekst og tegninger giver tilsammen en god historie til de yngste fans af Villads fra Valby.« – Henriette Camilla Jensen, Lektør
Magda. Hjemme hos mor får jeg altid sushi
Hjemme hos mor får jeg altid sushi er en eviggyldig fortælling om ”den kloge narrer den mindre kloge” – om knuselskelige Magda, der navigerer mellem to hjem og formår at få det bedste ud af begge verdener. Når Magda er hos far, må hun ikke sove i hans seng, og om lørdagen skal de rydde op og gøre rent. Hjemme hos mor, må Magda altid sove i mors seng, og om lørdagen går de altid i biografen – ligesom hun også altid må få en stor cola, spise sushi til aftensmad og være længe oppe. ”Er det rigtigt?” spørger far. "Selvfølgelig er det rigtigt", svarer Magda – og før far selv ved af det, får Magda lige præcis den dag, hun ønsker sig. Som altid når det gælder Anne Sofie Hammer er historien fortalt i børnehøjde med varme og humor – så der er noget til både børn og forældre, når der læses højt. Pressen skriver: »Anne Sofie Hammer kan jo noget med sproget, som gør, at selv om man nok regner ud, hvor det bærer henad, så bevarer man sin nysgerrighed efter at få at vide, hvordan det så i virkeligheden går, når Magda på kort sigt får sit ønske opfyldt. […] Illustrationerne er både lidt skæve, søde og charmerende, og man får gennem stregen et fint indtryk af, hvad Magda er for en karakterfast (man kunne også kalde det stædig) figur. [...] Gerne mere om Magda, tænker man efter læsningen, og heldigvis ser det da ud til, at der kommer mindst endnu en bog om den lille charmetrold.« – Eiler Jensen, Bogbotten »Bogen er tydelig og præcis i sit emne, som berører mange børn og voksne i skilsmissefamilier med to hjem. Narrer den kloge altid den mindre kloge, og hvad er de voksne? Bogen lægger op til drøftelse af emnet, og det fungerer. Illustrationerne har en egen varme og empati overfor sine udtryksfulde figurer og tilfører en humoristisk sødme til de små problemer.« – Torben Bråe Olesen, Lektør
Vi ses, Pellerøv

Vi ses, Pellerøv

Anne Sofie Hammer

Gyldendal
2017
sidottu
Pelles morbror er sjov og anderledes og fyldt med fantastiske historier om blæksprutter og flagermus og sommerfugle og lappedykkere. Men en dag flytter han uden varsel til Norge. Der er ingen, der fortæller Pelle, hvad der er sket. Vi ses, Pellerøv er en historie om at være pårørende til en ludoman. Men det kunne lige så godt være en historie om at være pårørende til en narkoman, en alkoholiker, en fængselsindsat eller en psykisk syg. Det handler om, hvor vanskeligt det er, når et menneske, man elsker højt, også har nogle mørke sider; og hvor svært det kan være, når de voksne prøver at skåne én ved at lade som ingenting, og man derved kommer til at leve med et tab, som aldrig rigtigt formuleres som et tab. Pressen skriver: »Vi ses, Pellerøv er en god bog, fordi den handler om følelser, man kan have indeni, som er svære at få sat ord på. Gennem Pelle og alt det, han ved om dyr, får du en god fornemmelse af, hvad der foregår i familien. Både i forhold til det, de voksne siger, og især alt det, de ikke siger. Bogen giver et fint og konkret billede af nogle af de følelser, der opstår, når voksne kommer til at svigte.« - Stine Reinholdt Hansen, Weekendavisen »Ny bog gør op med et tabu […] Det er historien om et venskab der pludselig går tabt, og ikke mindst er det en historie om at være i familie med en ludoman, og om hvor svært det kan være, når et menneske, man elsker højt, også har mørke sider.« - Jan Diament, Vanløse Bladet »Vi ses, Pellerøv er en fin og enkel roman om at miste kontakten til en, man har kær […] særligt er det en roman, om hvordan voksne kan komme til at skåne børn for meget, og derved omslutte barnet i stilhed.« – Josefine Phiil, www.mitbogskab.dk »Vi ses, Pellerøv er en virkelig velskrevet og rørende historie som varmt anbefales.« – Tine Lundsgaard, 2770 »Udover at præsentere utrolig smukke illustrationer, som støtter op om tekstens budskab, så er det helt tydeligt, at Anne Sofie Hammers vision går igennem de skrevne ord. Det er en børnebog, som kan nydes af børn, unge og sågar voksne. Den bringer mange følelser i spil, blandt andet: savn, tab, accept og en indsigt i, at alt ikke er som det ser ud. « 4/5 – Eva Lucia Book Blog
Villads fra Valby maler uden for stregerne
Villads fra Valby maler uden for stregerne er en ny, anderledes male- og aktivitetsbog, som i bedste Villads fra Valby stil opfordrer børnene til at løse opgaverne på deres helt egen måde og male udenfor de streger, de voksne altid har så travlt med at fortælle, at man skal holde sig indenfor. Med inspiration hentet fra de populære Wreck this Journal-bøger og med afsæt i Anne Sofie Hammers populære historier om Villads fra Valby vil børnene møde male- tegne-, klippe- og klistreforslag som appellerer til deres kreativitet, humor og fantasi. Pressen skriver: »Børnene skal leve sig ind i de populære Villads fra Valby-bøger og gøre det, som de normalt ikke må, når de sidder med "sådan en fin aktivitetsbog". Der skal nemlig bides, trædes, smøres, snavses og cykles ind over bogens sider! Villads fra Valby maler uden for stregerne er en genial aktivitetsbog, der har været længe ventet.« – Caroline Erritzøe, Børn i byen »Villads fra Valby maler uden for stregerne er en ny, anderledes male-og aktivitetsbog, som i bedste Villads fra Valby-stil opfordrer børnene til at løse opgaverne på deres helt egen måde og male udenfor de streger, de voksne altid har så travlt med at fortælle, at man skal holde sig indenfor.« – Maria Bruun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens »Særpræget malebog der ikke skal ende med at blive flot, men derimod virke inspirerende på ungerne […] Der er mange udfordringer og opfordringer til at bruge fantasien, og måske de voksne vil omfatte bogen med en vis nysgerrighed afhængigt af, hvor frie fortolkningsrammer barnet har.« – Birte Strandby, Bogvægten