Anne Vibeke Fleischer

Børne- og Ungdomspsykiatri giver en grundig indføring i psykiske lidelser og udviklingsmæssige forstyrrelser fra tiden før fødslen frem til ungdomsårene. Bogen spænder vidt og behandler bl.a. spædbarnspsykiatri, hvor nye metoder til undersøgelse og behandling er under udvikling, den beskriver de psykisk syge unge, der for en kortere periode må beskyttes i et lukket afsnit, og den ser på de psykiske lidelser hos voksne, der kan have betydning for familien og samspillet med børn og unge. Der er lagt vægt på at beskrive både kontinuitet og manglende kontinuitet for psykiske lidelser fra barndom og ungdomsår til voksenalder baseret på såvel klinisk erfaring som teoretisk indsigt. Det gennemgående tema i bogen er udvikling: Hvilke ligheder og forskelle ser man mellem normal og patologisk udvikling? Børne- og ungdomspsykiatri afspejler den intense videnskabelige dialog mellem de to områder. Terminologien tager udgangspunkt i WHO ICD-10: Klassifikation og diagnostiske kriterier suppleret med spædbarns- og ungdomspsykiatriske begreber, hvor det er relevant. Redaktionen, der er sammensat af anerkendte specialister inden for deres fag, har stået i spidsen for 18 engagerede kolleger og medforfattere.

Empati hjälper oss att förstå andras känslor, tankar och handlingar. Detta är något som många med autism har svårigheter med, men det betyder inte att de inte bryr sig om andra eller att de saknar medkänsla.Empati går att träna upp, och den här boken innehåller strategier och verktyg för att utveckla den empatiska förmågan. Det kan vara en svår uppgift, men sällan omöjlig. Utvecklingen av empati sker gradvis och hänger bland annat ihop med barnets självuppfattning och mentalisering. Den som tränar empati med barn stärker också sin egen empatiska förmåga och blir bättre på att se världen ur barnets perspektiv. Det är en fördel eftersom många vuxna också har svårigheter att förstå barn med autism.Empati hos barn och unga med autism ger en nyanserad bild av empati och undersöker begreppet i förhållande till minne, tänkande, flexibilitet, generalisering och abstraktion. Boken vänder sig till vuxna som har nära kontakt med barn och unga med autism: föräldrar och andra familjemedlemmar, pedagoger och lärare, men också psykologer och annan vårdpersonal.

Alle kan blive bedre til at forstå andre og se verden fra deres synsvinkel – også børn og unge med autisme. Empati hjælper os til at forstå andres følelser, tanker og handlinger. Det har mange børn og unge med autisme svært ved, men det betyder ikke, at de er ligeglade med andre og helt mangler empati og medfølelse. Empati kan trænes, og bogen giver gode strategier og værktøjer til at udvikle empati. Det er en svær opgave, men det er sjældent umuligt. Udviklingen af empati sker gradvis og hænger bl.a. sammen med barnets selvopfattelse og denkognitive udvikling. Når man træner empati med børn, styrker man også sin egen empati og ser verden fra barnets perspektiv. Man taler om det dobbelte empatiproblem, fordi voksne også har problemer med at forstå barnet med autisme. Empati hos børn og unge med autisme giver et nuanceret blik på empati og undersøger begrebet i forhold til hukommelse, tænkning, fleksibilitet, generalisering og abstraktion. Vanskeligheder med empati ses også ved mange andre udviklingsforstyrrelser. Bogens temaer og principper kan derfor bruges i mange sammenhænge, uanset barnets eller den unges diagnose, forstyrrelse eller kognitive modenhed. Bogen er til voksne, der er tæt på børn og unge med autisme i dagligdagen. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også psykologer og andet sundhedspersonale.

Barn och unga med autism har två typiska drag: För det första är det utmanande för dem att delta i sociala sammanhang. För det andra har de ett begränsat urval av handlingsalternativ och föredrar därför förutsägbarhet och tydliga strukturer. Båda dragen ingår i diagnosen autism och bottnar gemensamt i en bristfällig föreställningsförmåga. Men med rätt stöd och insatser från omvärlden kan den förmågan utvecklas.Här presenteras kunskap om dessa barn på ett lättillgängligt sätt. I boken beskrivs på vilket sätt de är neuropsykologiskt avvikande. Olika teoretiska begrepp presenteras, men i fokus finns de praktiska konsekvenser som tillståndet får för barnet och omvärlden. Bokens syfte är att göra vuxna människor i omgivningen bättre på att förstå, stötta, träna och undervisa barn och unga med autism i åldern 4–17 år och att stötta deras vidare utveckling.Målgruppen är vuxna som har nära kontakt med barn och unga med autism. Det handlar om pedagoger och personal i vård och omsorg, men också om föräldrar, familjemedlemmar och andra i barnets närhet.

Forestillingsevnen er central for vores kommunikation og møde med andre. Det er svært, når den er mangelfuld. Men der er hjælp at hente ... Børn og unge med autisme har to væsentlige fællestræk: For det første har de svært ved at indgå i sociale situationer. Og for det andet har de et begrænset udvalg af handlemuligheder, hvorfor de foretrækker forudsigelighed og faste strukturer. Begge træk indgår i autisme-diagnosen. Og disse primære fællestræk har begge baggrund i børnenes mangelfulde forestillingsevne. Den er mangelfuld, men ikke manglende. Det er vigtigt at være opmærksom på. Bogen giver let tilgængelig viden om denne gruppe børns neurologiske og neuropsykologiske anderledeshed, præsenterer en række teoretiske begreber og sætter fokus på, hvilke konsekvenser det har i praksis. Bogen retter sig mod de voksne, der i dagligdagen omgås børn og unge med autisme i alderen 4-17 år. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også fysio- og ergoterapeuter og andet sundhedspersonale. Formålet med bogen er at give de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen en forståelse af, hvad forestillingsevne er. Og hvordan forestillingsevnen påvirker børn og unges opfattelse af omverdenen, af sig selv og af andre mennesker. Og endelig: Hvordan man kan arbejde med at udvikle forestillingsevnen i dagligdagen.Forestillingsevnen hos børn og unge med autisme handler primært om autisme og om nedsat evne til at danne forestillingsbilleder. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid også være relevante for dem, der møder børn og unge med andre slags udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser end autisme. Ved de fleste udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser ses nemlig overlappende mønstre og fællestræk, herunder nedsat evne til at danne forestillingsbilleder, tænke fleksibelt og acceptere nye måder at gøre tingene på..Om forfatterne:Anne Vibeke Fleischer er cand.pæd.psych. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Har i mange år arbejdet med børn og unge med og uden diagnoser og udviklingsforstyr­relser. I sin private praksis beskæftiger hun sig med undersøgelse, rådgivning og supervision. Forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. Jeg vil ikke i skole og Eksekutive funktioner hos børn og unge.Käte From er cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i klinisk børneneuropsykologi. Hun er privatpraktiserende psykolog og beskæftiger sig især med terapi og udredning af børn og unge med særlige udfordringer, udviklingsforstyrrelser og anderledeshed. Hun superviserer og underviser i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet været ekstern lektor i børneneuropsykologi på Københavns Universitet. Hun er også forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. Den sårbare hjerne og Eksekutive funktioner hos børn og unge.

Jag vill inte till skolan handlar om barn och unga i åldern 6-16 år för vilka det blir ett problem att gå till skolan. De värjer sig mot skolan och skolvägrar - de försvarar sig och gör motstånd mot något som de förknippar med ett stort obehag. Att barn vägrar gå till skolan kan hänföras till undvikande beteende. Barnen undviker skolan eftersom det ger en lättnad för stunden. På lite längre sikt är ett undvikande beteende dock en dålig strategi eftersom det går ut över barnens skolgång och utbildning. Problematisk skolfrånvaro är ett sammansatt problem som ställer krav på ett nära samarbete mellan hem och skola. För de vuxna gäller det att utgå från barnens verklighet. Det är den som styr barnens beteende. Minsta tecken på vantrivsel måste upptäckas tidigt. Därför är detta en viktig bok.Boken vänder sig till föräldrar och till pedagoger som arbetar nära barn med problematisk skolfrånvaro. Syftet är att ge de vuxna redskap och strategier för att få barnen att återvända till skolan.

For nogle børn og unge bliver det for svært at gå i skole. De har skolevægring.Det betyder, at børnene vægrer sig mod skolen. De forsvarer sigog gør modstand mod noget ubehageligt. Altså mod noget, som barnetoplever som ubehageligt. Måske synes de voksne ikke, at det er slemt.Men man må nødvendigvis tage udgangspunkt i barnets virkelighed. Barnetsvirkelighed styrer barnets adfærd.Skolevægring kan beskrives som undgåelsesadfærd. Barnet undgår skolen,fordi det giver en øjeblikkelig lettelse. Men på lidt længere sigt er detskidt at møde svære situationer med undgåelsesadfærd. Det kommer tilat gå ud over skolegang og uddannelse.Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. Man regner med, atomkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring, så alle lærere og pædagogerhar erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensatproblem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole.JEG VIL IKKE I SKOLE henvender sig til forældre, lærere og pædagoger, derer tæt på barnet. Formålet er at give de voksne redskaber og strategiertil at få barnet i skole igen.ANNE VIBEKE FLEISCHER er cand.pæd.psyk. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Hun har gennem mange år arbejdet med børn og unge, der har diagnoser og udviklingsforstyrrelser,og med børn og unge uden diagnoser, men med en adfærd, der gør tilværelsen besværlig for dem selv og deres omgivelser. Hun er også forfatter til adskillige bøger,bl.a. Eksekutive funktioner hos børn og unge, Indsigt og adfærd i børnehøjde, Set med børns øjne, Ung med autisme og mere end ti bøger i serien Psykologi for børn.

Er du redd for å gjøre feil? I denne boken møter du Nora og Andreas. De er begge litt sjenerte og tilbakeholdne, og de er redde for å gjøre feil. De liker heller ikke å prøve nye ting. Historiene i boken handler om hva som er vanskelig for Nora og Andreas. De opplever ofte at situasjoner blir utfordrende og at de blir lei seg. Men de øver seg også på å gjøre nye ting og tørre å gjøre feil. Da opplever de at det blir litt lettere. Til hver historie er det spørsmål som kan brukes som inngang til samtaler om selvkritikk og perfeksjonisme. Bokens etterord er skrevet til den voksne som vil prøve å forstå og hjelpe barn som holder seg tilbake, og hvordan de kan øve seg på å møte utfordringer og ukjente situasjoner.

Denne bog handler om Nora og Andreas. De er begge to bange for at lave fejl. De er generte og tilbageholdende. De kan heller ikke så godt lide at prøve noget nyt.Historierne handler om, hvad der er svært for Nora og Andreas. Nogle gange bliver de forskrækkede og kede af det. Men de øver sig også i at gøre noget nyt eller i at turde lave fejl. Også bliver de dygtigere. Sidst i bogen er der et efterord til de voksne, der vil prøve at forstå og hjælpe børn, der holder sig tilbage fra noget nyt og udfordrende.

Exekutiva funktioner handlar om förmågan att få en idé, att planera samt genomföra idén och samtidigt kunna justera den under utförandets gång. De exekutiva funktionerna aktiveras främst när en person ska ta sig an något nytt eller komplicerat, men påverkar också i högsta grad vardagslivet: det sociala samspelet och problemlösning på olika nivåer. Barn och ungdomar med bristande exekutiva funktioner kan ha svårt att ta initiativ, hitta på lekar eller skaffa vänner. I Exekutiva funktioner hos barn och unga presenterar Fleischer och From begreppet ur ett utvecklingsperspektiv. Hur de exekutiva funktionerna kan observeras, utredas och behandlas, likaså vilka pedagogiska möjligheter och interventioner som finns för pedagogisk personal och föräldrar. De exekutiva funktionerna är i högsta grad uppträningsbara och ju tidigare insatser görs, desto bättre. Exekutiva funktioner hos barn och unga ger på ett lättillgängligt och pedagogiskt vis kunskap och konkreta råd om hur sådana insatser kan utformas.

I denne bog præsenteres en teoretisk definition af eksekutive funktioner, der kan oversættes til problemløsning og selvorganisering. Eksekutive funktioner udvikles fra fødslen op til ca. 30 års alderen. Bogen beskriver dette lange udviklingsforløb hos almindelige børn og unge. Eksekutive funktioner består af fire trin: idé, planlægning, udførelse og vurdering med eventuel justering. Hertil kræves målrettethed, arbejdshukommelse, hæmmeevne og fleksibilitet. Disse begreber bliver i bogen beskrevet nærmere sammen med en gennemgang af en lang række nyere forskningsprojekter, der også belyser eksekutive funktioner i forhold til diagnoser som autisme, ADHD, Tourettes syndrom, angstlidelser, epilepsi, omsorgssvigt og erhvervede hjerneskader. Sidste del af bogen er praksisrettet og indeholder generelle retningslinjer for den pædagogiske indsats, der kan støtte mangelfulde eksekutive funktioner hos børn og unge, også med konkrete tiltag. Bogens målgruppe er lærere, psykologer, pædagoger og forældre og andre, der arbejder med børn og unge med særlige hjerner.

Rejsen fra barndom til voksenliv giver bump på vejen for de fleste. Det er her, vores identitet former sig, her vi for alvor skal udvikle sociale relationer, og her krop og kæresteliv begynder at folde sig ud. Har man samtidig autisme, kan denne overgang være ekstra svær. Ung med autisme – fra barndom til voksenliv belyser nogle af de tanker og udfordringer, som unge med autisme kan opleve i denne livsovergang. Bogen er bygget op omkring 12 samtaler med unge med autisme i alderen 13-19 år. Samtalerne tager udgangspunkt i fire temaer: - Selvopfattelse- Venskab og samspil- Kærester og kroppen- Håb og drømme De unge giver vidt forskellige perspektiver og gør sig alle umage med at forklare ærligt og grundigt, hvordan de oplever teenagealderen. Derved giver bogen et unikt indblik i udviklingen fra barn til voksen for unge med autisme. Efter hver samtale gives faglig inspiration til, hvordan voksne tæt på de unge kan støtte dem og gøre processen lettere. De fire temaer afsluttes med et afsnit skrevet direkte til de unge selv. Bogen henvender sig både til de unge selv og de voksne – familie og fagpersoner – omkring dem.

I denne boken møter du Klara og Oskar som sørger. Du hører om hvordan de har det. Og du kan få lese om hva som kan hjelpe dem.Nesten alle barn opplever sorg en eller annen gang. Sorg er den følelsen som kommer etter et tap. Tapet betyr at man har mistet noe man er glad i. Hunden kan ha blitt påkjørt. Mormor kan dø. Eller mamma og pappa skal skilles, slik at man ikke lenger har dem begge to hver dag.

Mathilde og Oliver er veldig forskjellige, men de har en ting til felles: De veier for mye. Eller, de overvektige, hvis du heller vil bruke det ordet. Det er vanskelig for barna å ha de ekstra kiloene. De vil helst bare være som alle andre.Hvis du selv veier for mye, vet du sikkert hvordan de har det. Eller kanskje du har venner som er lei av å være for tunge. I begge tilfeller kan du sikkert komme med forslag til hvordan de kan mestre vanskelige situasjoner.I bokens siste del er det et eget kapittel til de voksne, som gjerne vil forstå og hjelpe barn som veier for mye.

Den er også skrevet for barnas venner som vil vite hvordan det er å leve med vold. Familievold er når de voksne slår hverandre, og når de slår barna. Men også når de voksne tillater at sterke barn slår svakere søsken. Volden kan være ørefiker, slag mot kroppen og hardhendt dytting, risting og sparking. Historiene i boken gir et bilde av hvordan barna opplever vold, hva de tenker, og hva de føler. Boken gir også forslag til hva barna kan gjøre for å få hjelp, og hva de voksne kan gjøre for å hjelpe dem.

Denne boken er skrevet for barn som opplever vold i hjemmet. Den er også skrevet for barnas venner som vil vite hvordan det er å leve med vold. Familievold er når de voksne slår hverandre, og når de slår barna. Men også når de voksne tillater at sterke barn slår svakere søsken. Volden kan være ørefiker, slag mot kroppen og hardhendt dytting, risting og sparking. Historiene i boken gir et bilde av hvordan barna opplever vold, hva de tenker, og hva de føler. Boken gir også forslag til hva barna kan gjøre for å få hjelp, og hva de voksne kan gjøre for å hjelpe dem.

Denne bog i serien Psykologi for børn 4-8 år handler om børn med overvægt. Man kan definere overvægt ud fra vægtens betydning for barnet. Hvis overvægten er af en sådan størrelse, at den begrænser barnets muligheder for udfoldelse, så er en indsats påkrævet.Formålet med bogen er ikke at give gode råd om vægttab. Der præsenteres ingen slankekure, og man kan mange andre steder finde oplysninger om sund mad og kalo rielette opskrifter. Målet er at give en beskrivelse af overvægtens indvirkning på barnets liv. Og videre, at foreslå en række tiltag, som de voksne kan igangsætte for at afbøde overvægtens skadevirkning. Det er tiltag som er rettet mod både de fysiske og psykiske skadevirkninger, og som de voksne nemt kan iværksætte i dagligdagen. Historierne i bogens første del giver et billede af, hvordan børn oplever det at være overvægtig, hvad de tænker, og hvad de føler. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til, hvad børnene kan gøre for at få hjælp. Bogens anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen.

Denne bog i serien Psykologi for børn 9-13 år handler om børn med overvægt. Man kan definere overvægt ud fra vægtens betydning for barnet. Hvis overvægten er af en sådan størrelse, at den begrænser barnets muligheder for udfoldelse, så er en indsats påkrævet. Formålet med bogen er ikke at give gode råd om vægttab. Der præsenteres ingen slankekure, og man kan mange andre steder finde oplysninger om sund mad og kalo rielette opskrifter. Målet er at give en beskrivelse af overvægtens indvirkning på barnets liv. Og videre, at foreslå en række tiltag, som de voksne kan igangsætte for at afbøde overvægtens skadevirkning. Det er tiltag som er rettet mod både de fysiske og psykiske skadevirkninger, og som de voksne nemt kan iværksætte i dagligdagen.Historierne i bogens første del giver et billede af, hvordan børn oplever det at være overvægtig, hvad de tænker, og hvad de føler. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til, hvad børnene kan gøre for at få hjælp. Bogens anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen.

EVA og CARL er veldig forskjellige, men de har én ting til felles: De har tvangstanker og tvangshandlinger.En tvangstanke kan få et barn til å tenke konstant på at for eksempel maten er giftig, eller at tallet syv er farlig. En tvangshandling kan bestemme at man hele tiden skal vaske hendene eller telle ulike objekter, som biler.For barn er det faktisk veldig anstrengende å ha det slik, og det hjelper ikke at problemene som regel møtes med liten forståelse hos foreldre og venner. Hvis du selv opplever tvangstanker og tvangshandlinger, eller om du kjenner noen som har dem, så er dette riktig bok for deg.Boken er i to deler, der første del består av korte illustrerende historier om Evas og Carls utfordringer i hverdagen. Historiene bør leses med en voksen. Underveis finnes forslag til samtaletema. I bokens siste del finnes et kapittel til de voksne som ønsker å forstå og hjelpe barn med tvangsproblematikk. Jeg SKAL gjøre det er beregnet på barn i alderen 4–8 år.

Denne bog er skrevet til børn, der oplever vold i deres hverdag. Det kan være mor og far, der slår hinanden, eller barnet der selv oplever at blive slået. Det kan også være, at de voksne tillader, at stærke børn slår svagere søskende. Volden kan være lussinger og slag mod kroppen, men også hårde skub, rusk og spark.I den første del hører vi om to børn, der oplever vold i hverdagen. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til samtale om emnet. Anden del er til de voksne, der omgiver barnet i dagligdagen.Serien PSYKOLOGI FOR BØRN handler om psykologi i børnehøjde. Det kan være svært for et barn at forstå emner af psykologisk karakter. Bøgerne giver mulighed for, at barnet og den voksne kan tale sammen om vanskelige emner.