Axel Honneth

Den tyske sosialfilosofen Axel Honneths Kamp om anerkjennelse har status som et sosialfilosofisk hovedverk. Honneth analyserer de formelle betingelsene for selvrealisering, det vil si det gode liv, og viser hvordan den enkeltes selvtillit, selvaktelse og egenverdi er avhengig av anerkjennelse, i det private liv, som rettssubjekt og i det sosiale liv. Honneth framhever betydningen av sosiale relasjoner for utviklingen av en egen identitet. Han viser hvordan mangel på anerkjennelse manifesterer seg i form av bevissthetsforstyrrelser som viser det moderne samfunns skrøpelighet, og peker på den samfunnsmessige ubalanse mellom individuell frihet og sosial anerkjennelse. Honneth er professor i sosialfilosofi og direktør ved Institut für Sozialforschung.

In the early 20th century, Marxist theory was enriched and rejuvenated by adopting the concept of reification, introduced by the Hungarian theorist Georg Lukács to identify and denounce the transformation of historical processes into ahistorical entities, human actions into things that seemed part of an immutable "second nature." For a variety of reasons, both theoretical and practical, the hopes placed in de-reification as a tool of revolutionary emancipation proved vain. In these original and imaginative essays, delivered as the Tanner Lectures at the University of California, Berkeley in 2005, the distinguished third-generation Frankfurt School philosopher Axel Honneth attempts to rescue the concept of reification by recasting it in terms of the philosophy of recognition he has been developing over the past two decades. Three distinguished political and social theorists: Judith Butler, Raymond Geuss, and Jonathan Lear, respond with hard questions about the central anthropological premise of his argument, the assumption that prior to cognition there is a fundamental experience of intersubjective recognition that can provide a normative standard by which current social relations can be judged wanted. Honneth listens carefully to their criticism and provides a powerful defense of his position.

In diesem Aufsatzband sind Beiträge versammelt, die die unterschiedlichen Ansätze der Kritischen Theorie auf ihre Tragfähigkeit und Aktualität hin überprüfen. Als Leitfaden dieser historischen Vergegenwärtigung dient die im Titelaufsatz entwickelte Idee, daß die Mitglieder der ersten Generation der Frankfurter Schule bei aller Heterogenität darin übereinstimmten, in der Gesellschaft der Gegenwart den Ausdruck einer sozialen Pathologie der Vernunft zu sehen. Wie, so wird in den Beiträgen gefragt, läßt sich eine derart weitreichende These rechtfertigen, und wie ist sie unter den gewandelten Verhältnissen noch einmal theoretisch umzusetzen?

Over the last decade, Axel Honneth has established himself as one of the leading social and political philosophers in the world today. Rooted in the tradition of critical theory, his writings have been central to the revitalization of critical theory and have become increasingly influential. His theory of recognition has gained worldwide attention and is seen by some as the principal counterpart to Habermass theory of discourse ethics. In this important new volume, Honneth pursues his path-breaking work on recognition by exploring the moral experiences of disrespect that underpin the conduct of social and political critique. What we might conceive of as a striving for social recognition initially appears in a negative form as the experience of humiliation or disrespect. Honneth argues that disrespect constitutes the systematic key to a comprehensive theory of recognition that seeks to clarify the sense in which institutionalized patterns of social recognition generate justified demands on the way subjects treat each other. This new book by one of the leading social and political philosophers of our time will be of particular interest to students and scholars in social and political theory and philosophy.

Over the last decade, Axel Honneth has established himself as one of the leading social and political philosophers in the world today. Rooted in the tradition of critical theory, his writings have been central to the revitalization of critical theory and have become increasingly influential. His theory of recognition has gained worldwide attention and is seen by some as the principal counterpart to Habermass theory of discourse ethics. In this important new volume, Honneth pursues his path-breaking work on recognition by exploring the moral experiences of disrespect that underpin the conduct of social and political critique. What we might conceive of as a striving for social recognition initially appears in a negative form as the experience of humiliation or disrespect. Honneth argues that disrespect constitutes the systematic key to a comprehensive theory of recognition that seeks to clarify the sense in which institutionalized patterns of social recognition generate justified demands on the way subjects treat each other. This new book by one of the leading social and political philosophers of our time will be of particular interest to students and scholars in social and political theory and philosophy.

”Axel Honneth er en vigtig teoretisk begrebsstærk figur i det sociologiske felt”. - Johnny Lauritsen, Akademiske Sygeplejersker "Axel Honneth's recognition theory constitutes one of the most ambitious philosophical undertakingsof our time" - Nancy Fraser, New School for Social Research Den tyske sociolog Axel Honneths Kamp om anerkendelse udkom første gang på tysk i 1992 og har i dag status som et uomgængeligt socialfilosofisk hovedværk. Med afsæt i en kritisk rekonstruktion af Hegels ungdomsskrifter suppleret af nyere socialpsykologiske teorier skitserer Honneth vilkårene for en ny kritisk samfundsteori. Det teoretiske omdrejningspunkt er begrebet anerkendelse. Honneth analyserer de formelle betingelser for selvrealisering, dvs. det gode liv, og viser hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse - i privatlivet, som retssubjekt og i det sociale liv i bred forstand. Honneth undersøger menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer og fremhæver de sociale relationers betydning for udviklingen af vores identitet. Samtidig viser Honneth, hvordan manglende anerkendelse slår igennem i form af en række patologiske bevidsthedsforstyrrelser, der udstiller det moderne samfunds skrøbelighed og peger på den stadige samfundsmæssige ubalance mellem individuel frihed og social anerkendelse. Axel Honneth (f. 1949) er Jürgen Habermas' efterfølger på Johann Wolfgang Goethe Universität i Frankfurt. Han er den første siden Max Horkheimer, som både er professor i socialfilosofi på Institut für Philosophie og har direktørposten på det verdenskendte Institut für Sozialforschung. Han regnes i dag for den ledende tredjegenerationsteoretiker fra den såkaldte Frankfurterskole. Oversat fra tysk efter Kampf um Anerkennung af Arne Jørgensen.

"Recognition" has become a veritable keyword of our time, but its relation to "redistribution" remains undertheorized. This volume remedies the lacuna by staging a sustained debate between two philosophers, one North American, the other European, who hold different views of the matter. Highly attuned to contemporary politics, the exchange between Nancy Fraser and Axel Honneth constitutes a rigorous dialogue on moral philosophy, social theory, and the best way to conceptualize capitalist society.

”Axel Honneth er en vigtig teoretisk begrebsstærk figur i det sociologiske felt”. Johnny Lauritsen, Akademiske Sygeplersker Den tyske filosof Axel Honneth efterfulgte i 1996 Jürgen Habermas som professor på Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Han regnes i dag som den førende repræsentant for tredje generation af den såkaldte Frankfurterskole, der siden grundlæggelsen i 1931 har udgjort et intellektuelt kraftcenter i tysk og europæisk filosofi. I Behovet for anerkendelse præsenteres han for første gang på dansk. Udvalget rummer en række centrale tekster inden for kritisk teori, filosofi, sociologi og psykologi, der tilsammen giver et godt overblik over forfatterskabet udvikling og centrale temaer. Teksterne kredser især om begrebet anerkendelse og menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer. Honneth analyserer menneskets muligheder for at realisere egne evner og færdigheder, dvs. den enkeltes mulighed for at opnå identitet. I denne proces spiller selvtillid, selvrespekt og selvværd en helt central rolle. Mangel på anerkendelse kan føre til depression og sygdom, og Honneths bidrag til socialfilosofien er derfor af etisk karakter: Hvori består det gode liv for det moderne menneske? Honneth skriver på godt og ondt i en jargon og en stil, der er karakteristisk for Frankfurterskolen og den kritiske teori. Men for dem, der er fortrolige med eller vil lade sig udfordre af den kritiske tænkning, er der meget at hente. Behovet for anerkendelse er redigeret og forsynet med forord af Rasmus Willig, cand.scient.soc., ph.d.-stipendiat, RUC. Teksterne er oversat fra tysk og engelsk af Mogens Chrom Jacobsen.

Ledmotivet i den tyske filosofen Axel Honneths försök att utveckla en kritisk samhällsteori är just kampen för erkännande som en specifik form av moraliskt motiverad konflikt och kamp. Grundtanken är att människor för att kunna utveckla en personlig identitet eller positiv relation till sig själva måste röna ett flerdimensionellt erkännande från andra, och att en positiv relation till sig själv i sin tur är en förutsättning för individuellt självförverkligande.» I Erkännande. Praktisk-filosofiska studier ger Honneth en presentation av sin teori om erkännande och relaterar den såväl till den kantianska moral-filosofiska traditionen och Habermas? diskursetik som till olika ansatser till en »postmodern etik» (Lyotard, Levinas och Derrida). Han tecknar konturerna av en socialfilosofisk tradition med rötter hos Rousseau vilken ser som sin uppgift att diagnosticera »sociala patologier» – en tradition som Honneth själv försöker aktualisera med sin teori om erkännande; han diskuterar konsekvenserna av den filosofiska »kritiken av subjektet» för föreställningen om personers autonomi; och han utvecklar i anslutning till John Dewey en idé om »demokrati som reflexiv samverkan». Axel Honneth är professor i filosofi i Frankfurt am Main och föreståndare för det anrika Institut für Sozialforschung.

In this book Axel Honneth re-examines arguments put forward by Hegel and claims that the 'struggle for recognition' should be at the centre of social conflicts.

The essays in this book weave together insights and arguments from such diverse traditions as German critical theory, French philosophy and social theory, and recent Anglo-American moral and political theory, offering a unique approach to the political and theoretical consequences of the modernism/postmodernism discussion. Through an analysis of central themes in classical Marxism and early critical theory, the author shows how recent work in a variety of traditions converges on the need to question familiar distinctions between material production and culture, the public and the private, and the political and the social, and to reconsider the conceptions of agency and power that have informed them.

In this book Axel Honneth re-examines arguments put forward by Hegel and claims that the 'struggle for recognition' should be at the centre of social conflicts.

In this interpretation of the history of critical theory, the author aims to clarify critical theory's central problems and emphasizes the social factors that should provide it with a normative and practical orientation.