Birgit Knudsen

Pædiatrisk fysioterapi er den første danske grundbog, der beskriver fysioterapeutisk teori og praksis inden for børneområdet og ser på specialet, fysioterapi til børn, som et hele. Bogen er inddelt i to dele. Første del omhandler børnefysioterapeutens baggrundsviden med en kombination af teoretiske emner og felter, som beskriver bagvedliggende overvejelser børnefysioterapeuter ved enhver behandlingsstart må gøre sig. Der er emner som Klinisk ræsonnering, Sundhedsfremme, Familiecentreret praksis samt test og målemetoder m.m. Den anden del indeholder specifikke børneområder, og her beskrives de epidemiologiske forhold og det kliniske billede af barnet samt den kliniske praksis. Målgruppen er primært fysioterapeutstuderende og fysioterapeuter i praksis, men også andre med interesse inden for området kan have stor gavn af at læse bogen.

Året er 1914. Sommeren er varm, og i byen Sarajevo er stemningen spændt, fordi Østrig-Ungarn har inddraget et landområde, som serberne ønsker kontrol over. Den 28. juni lyder flere skud i byen, og den østrig-ungarske tronfølger meldes dræbt af en serbisk student. Det blev startskuddet til 1. verdenskrig. 1. verdenskrig var en krig, der blandt andet blev udkæmpet i skyttegrave, hvor millioner af unge soldater mistede livet. En krig, hvor Danmark var et neutralt land, men hvor krigen alligevel påvirkede hverdagen, fx i form af varemangel for nogle og kæmpe økonomiske gevinster for andre. En krig, der endelig sluttede med en våbenhvile i 1918 og en fredsaftale, der blev underskrevet i den franske by Versailles i 1919. Men hvordan kunne et mord i Sarajevo starte en verdenskrig? Hvilke konsekvenser havde krigen for Danmark og danskerne, mens den rasede? Hvad er en gullaschbaron? Og hvilken betydning fik krigen for Sønderjylland, der siden Danmarks nederlag i krigen i 1864 havde hørt til Tyskland? Denne bog indvier eleverne i baggrunden for og de store linjer i udviklingen af 1. verdenskrig, ligesom den zoomer ind på krigens konsekvenser for Danmark. Bogen starter med en introduktion til debatten om forsvaret af Danmark, der i starten af 1900-tallet stadig var præget af nederlaget til Tyskland i 1864, og slutter med genforeningen med Sønderjylland i 1920. Der sættes desuden fokus på blandt andet teknologiske opfindelser, sønderjyder i krig, arbejderstrejker og salget af De Vestindiske Øer til USA.

Året er 1915. Tusindvis af kvinder går i optog gennem de københavnske gader til Amalienborg Slotsplads. De er glade, fordi mange års kamp for retten til at stemme endelig har båret frugt, og optoget markerer dermed kvindernes nyvundne plads i samfundet. Med grundlovsændringen i 1915 fik kvinder og tjenestefolk endelig stemmeret. Men hvordan og hvornår blev der indført demokrati i Danmark? Hvordan foregik den efterfølgende kamp for valgret til alle landets borgere? Hvilken betydning havde ændringerne af grundloven i 1953? Og hvilket perspektiv kan historien give til nutidens debat om demokrati, rettigheder og ligestilling? Denne bog indvier eleverne i nogle af de tanker, der har præget kampen for demokrati og ligestilling siden 1849. Bogen starter med indførelsen af Grundloven af 1849 og slutter med, at Frederik 10. udråbes til konge i 2024. Der sættes desuden fokus på forholdene for tjenestefolk, vandring fra land til by, sex og moral, indførelsen af parlamentarisme i 1901, Kanslergadeforliget i 1933 og spørgsmålet om kvindelig arvefølge.

Med Grundloven af 1915. er det tanken at præsentere emnet med ny indgangsvinkel - nye forsknings resultater og en stærk billedside. Bogen skal komme i serien Punkt på tidslinjen. Opbygning veksling mellem kronologi og tema - med kilder, der belyser den lille historie i den store.

1914-18 – Danmark under 1. verdenskrig er en temabog, der kan anvendes som supplerende materiale til grundbog i historieundervisningen eller som udkig fra undervisningen i kanonpunkterne ’Stormen på Dybbøl 1864’ eller ’Genforeningen 1920’. Målgruppe er 7.-10. klasse. Krigens baggrund og forløb med vægt på konsekevenserne for Danmark og især Sønderjylland. Wilson og fredsslutningen. Der læggs vægt på aktiverende elevopgaver med fx kilder og billeder til analyse.

De tre kanonpunkter beskriver tilsammen de strømninger og brydninger, der var i det danske samfund fra midten af 1800 tallet og frem til begyndelsen af 1900 – tallet. Mange landarbejdere søgte til byerne, hvor de fik arbejde på de mange fabrikker. Den tidlige arbejderbevægelse var frem til Septemberforliget 1899 præget af mange konflikter. I Slaget på Fælleden bliver arbejderne mødt af politi til hest. På samme tidspunkt kæmpede kvinderne for at få lov til at stemme, når der var valg. For kvinderne var stemmeretten en vigtig del af ligestillingen mellem mænd og kvinder. Efter en lang og hård kamp fik kvinderne stemmeret.Først til menighedsrådene, så til kommunalvalgene og endelig til Rigsdagen.De blev samtidig valgbare til de råd de kunne stemme til.