Britta Timm Knudsen

Kultursociologi og kulturstudier placerer sig i mellemrummet mellem samfundsvidenskab og humaniora og beskæftiger sig med kulturelle fænomener af enhver slags: med kunst og subkultur, med æstetik og sociale omgangsformer, med følelsernes kultur, med seksualitetens kultur, med oplevelsen af byens rum og med byudvikling, og i det hele taget med grundlæggende perspektiver på sammenhængen mellem samfund, kultur, magt og politik. Kultursociologien udgør en kernedisciplin i sociologien, og med opblomstringen af humanistiske kulturstudieuddannelser på en række danske universiteter de senere årtier er også store dele af de humanistiske fag orienteret i en kulturteoretisk og sociologisk retning. Denne bog giver en autoritativ indføring i klassiske og nyere tendenser, tænkere og teorier i kultursociologi og kulturteori i tre dele: Ny teori, som for en stor del præsenteres for første gang på dansk Klassiske og nyklassiske teorier, som på forskellige måder tegner fagets tradition Temaer og begreber, der indkredser de vigtigste områder, som kultursociologien og kulturteorien beskæftiger sig med. Bogen vil kunne fungere som en vigtig støtte i arbejdet med kultursociologiske eller kulturteoretiske originaltekster både for undervisere og studerende på de højere læreanstalter. Men den henvender sig også til den ”kulturarbejdende” eller blot kulturinteresserede læser uden for universitetet, som gerne vil have udvidet eller opdateret sin teoretiske horisont.

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt. Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred. Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning. Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Hvordan bliver noget udnævnt til kulturarv – eller ligefrem verdensarv? Hvem bestemmer, hvad der er værd at bevare, og hvad der skal glemmes? Hvordan håndterer vi de dele af fortiden, der ikke vækker stolthed, men snarere skam, skyld eller vrede? Og hvordan kan man, på solid akademisk grund, analysere de kampe, de følelser og den kraft, der knytter sig til sporene fra fortiden? Kulturarvens kraft indfører læseren i det tværfaglige studie- og forskningsfelt critical heritage studies. Bogen går tæt på de kampe, følelser og magtforhold, der præger nutidens kulturarvsdebatter, fra krav om repatriering af plyndrede genstande til kontroverser om statuer og mindesmærker. Med eksempler fra hele verden – fra Scotts hytte ved Antarktis, over amerikanske borgerkrigs-reenactments til memeproduktion i Grønland – giver bogen både historisk kontekst, analytiske redskaber og konkrete metoder til at forstå kulturarvens politiske og følelsesmæssige kraft. Den undersøger også, hvordan kulturarv ikke kun er noget, vi arver, men noget, vi skaber og fortolker i nutiden. Bogens primære målgruppe er studerende på videregående uddannelser, der beskæftiger sig med kulturarv og historiens rolle i samtiden, og som har brug for overblik og pejlemærker i den bugnende internationale litteratur på området.

Global Media, Biopolitics and Affect shows how mediations of bodily vulnerability have become a strong political force in contemporary societies. In discussions and struggles concerning war involvement, healthcare issues, charity, democracy movements, contested national pasts, and climate change, performances of bodily vulnerability is increasingly used by citizens to raise awareness, create sympathy, encourage political action, and to circulate information in global media networks. The book thus argues that bodily vulnerability can serve as a catalyst for affectively charging and disseminating particular political events or issues by means of media. To investigate how, when and why that happens, and to evaluate the long-term social impacts of mediating bodily vulnerability, the book offers a theoretical framework for understanding the role of bodily vulnerability in contemporary digital media culture. Likewise, it presents a range of close empirical case studies in the areas of illness blogging, global protests after the killing of Neda Agda Soltan in Iran, charity communication, green media activism, online war commemoration and digital witnessing related to conflicts in Sarajevo and Ukraine.

The collection proposes inventive research strategies for the study of the affective and fluctuating dimensions of cultural life. It presents studies of nightclubs, YouTube memes, political provocations, heritage sites, blogging, education development, and haunting memories.

The collection proposes inventive research strategies for the study of the affective and fluctuating dimensions of cultural life. It presents studies of nightclubs, YouTube memes, political provocations, heritage sites, blogging, education development, and haunting memories.

Global Media, Biopolitics and Affect shows how mediations of bodily vulnerability have become a strong political force in contemporary societies. In discussions and struggles concerning war involvement, healthcare issues, charity, democracy movements, contested national pasts, and climate change, performances of bodily vulnerability is increasingly used by citizens to raise awareness, create sympathy, encourage political action, and to circulate information in global media networks. The book thus argues that bodily vulnerability can serve as a catalyst for affectively charging and disseminating particular political events or issues by means of media. To investigate how, when and why that happens, and to evaluate the long-term social impacts of mediating bodily vulnerability, the book offers a theoretical framework for understanding the role of bodily vulnerability in contemporary digital media culture. Likewise, it presents a range of close empirical case studies in the areas of illness blogging, global protests after the killing of Neda Agda Soltan in Iran, charity communication, green media activism, online war commemoration and digital witnessing related to conflicts in Sarajevo and Ukraine.