Camilla Schwartz

Syg litteratur præsenterer et bredt udvalg af skønlitterære tekster skrevet af kendte danske forfattere og morgendagens stjerner. Alle tekster handler om sygdom, behandling, pleje, omsorg og rehabilitering. Bogen er tænkt som et inspirationsværk, der kan åbne for nye måder at tale om det professionelle arbejde i det danske sundhedsvæsen. Internationalt bliver digte, noveller og romaner i stigende grad læst på de sundhedsfaglige uddannelser. Det gælder både på professionsbachelor- og universitetsniveau. Litteraturen tilbyder erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom, behandling og pleje, ligesom den også viser de professionelle og de pårørendes oplevelser i et nyt lys. Som sådan indtager litteraturen en vigtig plads i udviklingen af ny viden og indsigt inden for sundhedsområdet. Syg litteratur henvender sig til studerende på videregående uddannelser inden for medicin og sundhedsvidenskab, hvor studiet af skønlitteratur er et bidrag til det traditionelle pensum. Men den henvender sig også til alle læsere af skønlitteratur, der er interesserede i, hvad litteraturen kan fortælle os om det at være i forbindelse med sundhedsvæsenet – både som patient, som pårørende og som behandler. Det er et område, vi alle på forskellig vis kan have gavn af at få en bedre og mere nuanceret viden om. Bogen er forsynet med en introduktion, en grundig indføring i feltet narrativ medicin samt introduktioner til de enkelte sektioner, inkl. arbejdsspørgsmål til brug i undervisning. I denne 2. udgave bringes der tekster af Naja Marie Aidt, Jens Blendstrup, Anders Bodelsen, Maria Gerhardt, Pablo Llambías, Henrik Nordbrandt, Pia Tafdrup, Kirsten Thorup og mange flere.

Passage 91 sætter fokus på kærlighedsromanen eller romance, som genren populært kaldes i moderne bogkultur. Artiklerne i nummeret repræsenterer forskellige perspektiver på genren, både i et historisk lys og i forhold til aktuelle udviklinger, og bidrager dermed til forståelsen af en genre, som er central på bogmarkedet og dominerer de internationale bestsellerlister, men som samtidig ofte er fraværende i traditionel litteraturvidenskabelig forskning. Romance-genren kan spores langt tilbage, fra 1700-tallets brevromaner over 1800-tallets sentimentale fortællinger og victorianske ægteskabsplot til 1900-tallets lægeromaner eller kiosklitteratur med kulørte forsider. I dag oplever genren stor fremgang, bl.a. på grund af nye læsefællesskaber omkring genren på sociale medier og nye måder at tilgå og bruge litteratur på, f.eks. via lydbogsformatet. Nummeret indeholder fem nyskrevne artikler, som på forskellig vis giver indblik i disse udviklinger, idet vi balancerer mellem tekst-fokuserede læsninger og mere litteratursociologiske tilgange, der stiller skarpt på romancens sociale, økonomiske og mediale vilkår og forudsætninger. Artiklerne fokuserer bl.a. på queer-perspektiver på victorianske romaner, kropspositivisme og postfeminisme i moderne svensk romance, romancer skrevet til lydbogsformatet og studier af romancelytteres præferencer inden for genren, samt brug af romance-troper blandt læsere i bogfælleskaber på TikTok. Nummeret indeholder også to nyoversatte bidrag, som står som centrale tekster inden for romance-forskningen, af henholdsvis Janice Radway, hvis studie af en gruppe amerikanske romance-læsende kvinder har været helt afgørende for feltet, og Mark McGurl, som repræsenterer et nyt, internationalt perspektiv på genrens betydning i den moderne bogkultur. Endelig har vi et interview med en forlagsrepræsentant om udgivelse af romance i Danmark i dag. Samlet set leverer Passage 91 altså et bredt indblik i romancen som genre, i tekster såvel som kontekster, læserkultur, historiske perspektiver og aktuelle udviklinger.

I Take me to neverland stiller forfatteren lidt drillende den kulturelle diagnose ”voksenfobi”. Det er noget mange af os, hende selv inklusive, lider af: En blanding af længsel efter det der er flydende, modvilje mod normative regler og konformitet og samtidig en søgen efter den mening og stabilitet, vi mener det såkaldte voksenliv så alligevel må kunne tilbyde.Camilla Schwartz fremlæser denne voksenfobiske problemstilling i samtidslitteraturen ved hjælp af nedslag i motiver som køn, kærlighed, klasse og feminisme – i dialog med andre kulturelle eksempler som film, mode og tv. Diagnosen voksenfobi stilles ikke for at sygeliggøre de unge forfattere m.fl. eller for den sags skyld for at få os alle sammen til at blive meget mere voksne og fornuftige– fordi alting var meget bedre i gamle dage. Tværtimod opfordrer bogen til at vi lytter til de unge litterære stemmer der skriver om at være bange for det voksne liv, eller som både sårbart, kækt og modigt insisterer på at forblive i barndommen og ungdommen – eller som længes tilbage mod det tabte.Voksenfobien og dens implikationer skal mest af alt forstås som opråb der kan læses som væsentlige kulturelle tegn på vores kultur. Tegn der måske kan lede til en revision af det frygtindgydende noget vi kalder ”voksendom”.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling. Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet. Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab. Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.