Carsten Bak

Der er en blind vinkel i forhold til ulighed i sundhed i Danmark. Vi fødes lige, men derfra udvikler vores helbred sig meget forskelligt. Sundhedsfremme i kommuner og lokalsamfund. Mellem forskning, planlægning og praksis går tæt på planlægning af sundhedsfremme og praksis ud fra en holistisk og sociologisk tilgang til sundhed. Fokus er på, at sociale forhold påvirker menneskers fysiske helbred, mentale trivsel og sociale situation. Ulighed i sundhed præsenteres som et komplekst fænomen, hvor individuelle, organisatoriske og samfundsmæssige dynamikker er relateret til hinanden. I første del af bogen præsenterer forfatterne udvalgte perspektiver, begreber og flerstrengede metoder, som favner sundhedsfremme i sin kompleksitet, og som er understøttende for praksis i forhold til at fremme lighed i sundhed. I anden del af bogen kommer praksis tættere på, når forfatterne ved hjælp af cases går dybere ind i den fælles problemstilling vedrørende bekæmpelse af ulighed i sundhed. De giver hermed indblik i, hvordan planlægningsmodeller og -koncepter kan overføres og anvendes i kommunale og lokale initiativer møntet på sundhedsfremmende indsatser. Bogen er skrevet af forskere og undervisere i sundheds- og samfundsvidenskab. Den henvender sig til studerende ved de sundhedsfaglige, socialfaglige og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteter og i UC-miljøer.

Det danske samfund – ofte betegnet som et velfærdssamfund – er en sammensat størrelse med mange og ofte modsatrettede problemstillinger og udviklingstræk. Denne bog giver læseren et empirisk funderet overblik over, hvordan det danske samfund er indrettet og organiseret, og hvilke logikker der gør sig gældende på centrale samfunds- og velfærdsmæssige områder. De første kapitler giver et overblik over den historiske tilblivelse af den danske velfærdsstat og en overordnet diskussion af, hvad stat, marked og civilsamfund betyder i en dansk kontekst. Herefter sættes der fokus på centrale institutioner, sektorer, temaer og problematikker i det danske samfund. Bogen foreligger her i en grundigt revideret og opdateret 2. udgave og er yderligere tilføjet fire helt nye kapitler, som imødekommer centrale forandringer inden for ligestilling, klima, arbejdsmarked og kunstig intelligens. Bogen er skrevet af førende forskere inden for samfundsvidenskab og retter sig især mod undervisning på uddannelser, hvor der er behov for overblik og viden om det danske samfund i historisk og nutidigt perspektiv, bl.a. samfundsvidenskabelige uddannelser og andre uddannelser på BA- og masterniveau.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation. Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning. Antologien har et to-stregnet sigte: 1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog i forhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser. 2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger. OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag: På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener. Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer: - Kulturbegrebet i teori og praksis - Kultur som samfundsindretning - Kultur, sundhed og det hele liv Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.