Carsten Fogh Nielsen

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Bogen tematiserer den opgave, som samfundet har givet læreren: at indvie eleverne i de sagsforhold, der er defineret i skolelovgivningen. Bogen giver i tre kapitler læreren tre greb til at løfte den opgave ved at tilkæmpe sig autoritet gennem 1) faglighed, 2) tillid og 3) myndighed. Kapitlerne viser alle med scener fra det praktiske skoleliv, hvordan autoritet kan opbygges, og hvordan teorier om det kan forstås. Det giver læseren en række handlemuligheder for selv at opbygge autoritet og løfte sin professionelle opgave. Læreren som autoritet henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen. Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning. Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning. Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod. Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.