Cathrine Hasse

Pædagogisk antropologi kombinerer, som navnet siger, de to videnskabelige discipliner pædagogik og antropologi. Antropologi beskæftiger sig med de sociale og kulturelle sammenhænge, der former og formes af specifikke menneskers liv forskellige steder i verden. Det samme gør den pædagogiske antropologi, men her er interessen især rettet mod pædagogiske forhold i bred forstand, dvs. de forventninger og anvisninger, som påvirker og rammesætter folks handlinger og betydningsdannelse. Pædagogisk antropologi - tilgange og begreber giver en indføring i den store variation af tilgange, perspektiver og genstandsfelter, som karakteriserer pædagogisk antropologi som forsknings- og fagområde i dag. Bogens forfattere trækker på en lang række teoretiske inspirationer og traditioner, og de vægter forskellige tematikker og begreber i deres analyser. Det er imidlertid kendetegnende for dem alle, at de er optaget af at belyse menneskers handlinger, opfattelser og relationer i pædagogiske sammenhænge. Bogen afrundes med et perspektiverende efterord af Steen Nepper Larsen. Bogen giver en indføring i de mange aspekter af pædagogisk antropologi, som spiller en stadig større rolle i undersøgelser og studier af pædagogik. Den henvender sig til studerende på universitetsniveau og på de pædagogiske professionsuddannelser. Pædagogisk antropologi – tilgange og begreber er redigeret af Eva Gulløv, Ida Wentzel Winther og Gritt B. Nielsen, der alle forsker og underviser på DPU, Aarhus Universitet.

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

In this text Hasse presents a new, inclusive, posthuman learning theory, designed to keep up with the transformations of human learning resulting from new technological experiences, as well as considering the expanding role of cyborg devices and robots in learning. This ground-breaking book draws on research from across psychology, education, and anthropology to present a truly interdisciplinary examination of the relationship between technology, learning and humanity. Posthumanism questions the self-evident status of human beings by exploring how technology is changing what can be categorised as "human". In this book, the author applies a posthumanist lens to traditional learning theory, challenging conventional understanding of what a human learner is, and considering how technological advances are changing how we think about this question. Throughout the book Hasse uses vignettes of her own research and that of other prominent academics to exemplify what technology can tell us about how we learn and how this can be observed in real-life settings.Posthumanist Learning is essential reading for students and researchers of posthumanism and learning theory from a variety of backgrounds, including psychology, education, anthropology, robotics and philosophy.

In this text Hasse presents a new, inclusive, posthuman learning theory, designed to keep up with the transformations of human learning resulting from new technological experiences, as well as considering the expanding role of cyborg devices and robots in learning. This ground-breaking book draws on research from across psychology, education, and anthropology to present a truly interdisciplinary examination of the relationship between technology, learning and humanity. Posthumanism questions the self-evident status of human beings by exploring how technology is changing what can be categorised as "human". In this book, the author applies a posthumanist lens to traditional learning theory, challenging conventional understanding of what a human learner is, and considering how technological advances are changing how we think about this question. Throughout the book Hasse uses vignettes of her own research and that of other prominent academics to exemplify what technology can tell us about how we learn and how this can be observed in real-life settings.Posthumanist Learning is essential reading for students and researchers of posthumanism and learning theory from a variety of backgrounds, including psychology, education, anthropology, robotics and philosophy.

Forskningsprojekter finder nu ofte sted mellem aktører fra flere uddannelsesmiljøer med forskellige dagsordener, skiftende deltagere og nye metoder. Hvordan forvaltes denne komplekse arbejdsproces bedst? Svarene gives ud fra et konkret projekt, Technucation, om lærere og sygeplejerskers teknologiske ’literacy’. Deltagerne – antologiens forfattere – diskuterer, hvordan ny viden blev udviklet til gavn for uddannelse og praksis i et kompliceret forløb med talrige fremgangsmåder. Bogen giver indblik i et maskinrum, hvor forskere fra flere fagdiscipliner arbejder sammen om et fælles mål med ansatte i det offentlige. Typiske tværfaglige udfordringer belyses med nye perspektiver og viser vej for ethvert samarbejde, der kombinerer kvantitative tilgange med metoder som deltagerobservation, interviews, levende laboratorier og interventioner.

This book has one explicit purpose: to present a new theory of cultural learning in organisations which combines practice-based learning with cultural models - a cognitive anthropological schema theory of taken-for-granted connections - tied to the everyday meaningful use of artefacts. The understanding of culture as emerging in a process of learning open up for new understandings, which is useful for researchers, practitioners and students interested in dynamic studies of culture and cultural studies of organisations. The new approach goes beyond culture as a static, essentialist entity and open for our possibility to learn in organisations across national cultures, across ethnicity and across the apparently insurmountable local educational differences which makes it difficult for people to communicate working together in an increasingly globalized world. The empirical examples are mainly drawn from organisations of education and science which are melting-pots of cultural encounters.

Kan teknologi og faglighed skilles ad? Ikke ifølge forskerne her. Lærere, sygeplejersker og andre professionelle får nu en anskuelig model til at forstå og håndtere læreprocesser foranlediget af nye teknologier. Modellen er et nyttigt analyseredskab, hvad enten man står over for en iPad, Det Fælles Medicinkort, interaktive tavler, PDA'er, den nye CT-scanner, en blodtryksmåler, ElevIntra og ForældreIntra, robotstøvsugeren i hjemmeplejen eller en af morgendagens opfindelser. Bogen henvender sig til studerende og praktiserende. Fire kapitler med afsluttende øvelser forklarer hvert sit tegn på teknologiforståelse: teknologiers læringskrav (T), engageret anvendelse af teknologi i praksis (E), komplekse netværk, som teknologier indgår i (K), og udvikling af professionsfaglighed (U) – Derfor: TEKU-modellen.

This book has one explicit purpose: to present a new theory of cultural learning in organisations which combines practice-based learning with cultural models - a cognitive anthropological schema theory of taken-for-granted connections - tied to the everyday meaningful use of artefacts. The understanding of culture as emerging in a process of learning open up for new understandings, which is useful for researchers, practitioners and students interested in dynamic studies of culture and cultural studies of organisations. The new approach goes beyond culture as a static, essentialist entity and open for our possibility to learn in organisations across national cultures, across ethnicity and across the apparently insurmountable local educational differences which makes it difficult for people to communicate working together in an increasingly globalized world. The empirical examples are mainly drawn from organisations of education and science which are melting-pots of cultural encounters.

Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring. Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

Kulturanalyse i organisationer er skrevet til alle, der vil vide mere om organisationer som kulturelt praktiserede snarere end fysiske rum, og til alle, der ønsker at blive bedre til at fortolke kulturelle in- og eksklusioner fra sociale og fysiske rum. Men det er også en bog, der henvender sig til forskere og studerende, der ikke er bange for at sætte sig selv på spil ved at udforske og sætte spørgsmålstegn ved livet i organisationer gennem reflekteret deltagelse.

"Dette er en bok til å bli klok av." Frode F. Jacobsen, Akademiske Sygeplejersker Antropologien er en videnskab af stigende betydning også for andre fagdiscipliner, som låner metode og teori fra antropologien. I denne bog gives de nyeste eksempler på antropologernes egen metodiske praksis fra formulering af et problem til dets teoretiske løsning. Gennem konkrete beskrivelser af antropologiske undersøgelser af fx en byggeplads i København, et hjerneforskningslaboratorium, en gruppe kvinder i Vietnam, soldater i Kosovo og hemmelige selskaber i Vestafrika m.m., kvalificeres det antropologiske feltarbejde, og antropologiens særlige vidensfelt indkredses. Bogen viser den nære sammenhæng mellem teori og praksis og er dermed også et bidrag til en diskussion af nogle videnskabelige grundlagsproblemer ved begyndelsen af det 21. århundrede. [] Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode[] er redigeret af Kirsten Hastrup, professor ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Bogens små 20 bidrag er skrevet af antropologer der hovedsageligt er tilknyttet danske universiteter.