Cecilie Lind

Everything is mine and is taken from me. That’s what it means to be a girl.Highly acclaimed in Denmark, Girlbeast is a fearless, unsettling, and poetic reimagining of the Lolita narrative, where power shifts unpredictably, and desire and coercion become indistinguishable. In a world that fetishises girlhood, it asks whether a girl be blamed for internalising the roles imposed upon her? Can she wield her youth as power in a system designed to render her powerless?With sharp, fast-paced prose and an addictive plot, Cecilie Lind crafts a daring examination of female agency, sexuality, and the complexities of consent. The novel evokes the idea of the girl as animal – a creature conditioned to be both docile pet and wild beast, torn between submission and rebellion, innocence and desire.Brave, provocative, and unflinching, Girlbeast is a gripping, vital novel for our times.

En kvinde i trediverne strejfer ensomt gennem tilværelsen med en hjemløs kærlighed. Hun har en affære med en mand og bliver gravid, men straks efter fødslen bliver barnet taget fra hende. I journalen står, at kvinden har fået fjernet en tumor, og at hun lider af paranoide vrangforestillinger: hun tror, hun er blevet mor. Men hun er blevet mor, det ved hun. En nat bryder hun ind på hospitalet og henter sin datter. Hun er bristefærdig af kærlighed og søger tilflugt i et gammelt hus i skoven. Men maden slipper langsomt op, og uden for lusker et sultent dyr omkring. Hvor længe kan mor og barn overleve der med en sandhed, som alle kalder løgn? Romanen Bristefærdig af Cecilie Lind er en hjertegribende fortælling om at elske det monstrøse og kæmpe til døden for sin kærlighed og sandhed.

Det är lättare att vara modig när man är vacker. Det är så lätt att komma undan med vad som helst, om man är vacker. Sara är 14 år och bor hemma hos sina föräldrar. Hon har en riktigt nära tjejkompis, som också är hennes största konkurrent. Det gäller att vara smal och vacker. Sara hänger sig åt förälskelsen, eller åt att bara olyckligt kasta sig på sängen. Vuxna män fascineras av hennes kropp, men när hon är ensam gråter och längtar hon. Vem är personen i spegeln? Och vad är det spegelbilden ser när den betraktar henne.Flickdjur är en roman om begär och om begäret efter att begäras. Det är en berättelse om att vara fixerad vid flickkroppen och det flickiga; om den makt och maktlöshet som ryms i att vara en flicka.

Sara er tretten år og bor hjemme hos foreldrene. Hun har en bestevenninne, som også er hennes største konkurrent. Det gjelder å være slank og vakker. Sara hengir seg til forelskelsen, men også til å kaste seg ulykkelig på sengen. Voksne menn er fascinert av kroppen hennes, men når hun er alene, gråter hun og lengter. Hvem er personen hun ser i speilet? Og hva ser speilbildet når det betrakter henne?Jentedyr er en poetisk roman om begjær og ønsket om å bli begjært. Det er en fortelling om kroppsfikseringen av den unge jenta, og om makten og maktesløsheten som ligger i nettopp det å være jente.

En pige har en mor, en far, en veninde, en forelskelse, endnu en. Hun hedder Sara. I sit værelse græder og længes hun. Præstens hænder og venindens fars lægger sig på hendes pande, bryst. Mænd vil tage og give. Romanen Pigedyr af Cecilie Lind handler om at være stærk og svag. Smuk og grim. God og ond. Den handler om pigen og hendes magt og hendes afmagt. Den handler om at se sig i spejlet. Og at spejlet ser dig.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen. Indhold Sofie Jørgensen: Hesten Sinus Reuss: Når far kommer hjem Julie Thinggaard Callesen: Vildspor Liloz Ali: Et håb Charlot Roslev: Engang, en barndom Martin Kristensen: Høstfest Malte Simon Christensen: Stilhed før stream Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job Lone Vitus: Svanesang Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret Mikkel Ramskov: Stille på jobbet Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed Sofie Malmborg: Instituttet Maylis Roßberg: Storm Cecilie Lind: Tre sandaler

om någon frågar mig vem jag är måste jag svara jag är en som droppar mjölk, tårar, blod, kiss Mitt barn är en långdikt om vanvett och vardag, sötma och ilska. En vacker och grym dikt om moderskapets mörker: om trött­hetens monstruösitet, den läckande kroppen och det stilla våldet. Om skör amning och hungerns demoner. Om att i moderskapet bli ett eko av sin egen mor. Men det är också en berättelse om solen och klarheten och hoppet. Och om att kunna ligga i gräset och upptäcka hur blå himlen egentligen är.

“jeg tænker at jeg besynger mig selv lidt vel meget, men hvem ellers har tænkt sig at gøre det? ingen tror jeg! så træder jeg til for mig selv og er en galant ridder der forguder mig “ Sådan lyder det fra jeg’et i Cecilie Linds nye digtsamling Den nye spejltrådskaserne, efterfølgeren til sidste års storroste langdigt Mit Barn (Gyldendal 2019). Og på mange måder kan Den nye spejltrådskaserne da også læses sådan, som en lang besyngelse, af hverken musen eller elskeren, men nærmere af jeg’et selv. Digtsamlingens flakkende og omskiftelige jeg. Et jeg der både er mor og datter, født og fødende, stewardesse og filmstjerne og mange andre ting og roller. Aldrig rigtig ét stabilt jeg, men så alligevel. Tempoet er sat i vejret, og hvis Mit Barn udstak en kun lidt mere opbyggelig og let dechifrerbar retning for Linds forfatterskab, så er hun med Den nye spejltrådskasernetilbage i vanligt vilter stil. Bogen veksler mellem kortere lyriske prosastykker og længere poetiske ophobninger, det hele med Linds velkendte legende sprog. Ordene får tyngde og lydligheden, kadencen og rimene er ikke bare pynt, men som altid hos Lind, en pointe og en kvalitet i sig selv.For Mit Barn blev Cecilie Lind nomineret til Politikens Litteraturpris og høstede fantastiske anmeldelser fra dagbladende. Benedicte Gui De Thurah Huang kvitterede i Politiken med 6 hjerter og kaldte bogen en “suveræn bog om moderskabet” og skrev at “Langdigtet ’Mit barn’ er måske Cecilie Linds bedste til dato”. Ligeledes kvitterede Martin Gregersen med 6 stjerner i Kristeligt Dagblad og kaldte bogen, et:”Smukt og ubærligt langdigt om det vidunderligste og skrækkeligste af alt.”Cecilie Lind er født i 1991 og har udover Mit Barn på Gyldendal udgivet en række andre værker. Hun debuterede i 2011 med Ulven åd min eyeliner på OVBIDAT.Den nye spejltrådskaserneer Linds 8’ende udgivelse.

Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og rasende digt om moderskabets mørke; om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

ROMAN OM EN ENGEL OG EN PIGE Cecilie Lind romandebuterer med Til en engels forsvar, hendes femte bog. Hver sætning hos Cecilie Lind har attitude og temperament: skriften vrænger, er sødladen, indigneret, næsten hallucinatorisk, den opløser tid og rum og bliver svimmel og udarter med meta-kommentarer og synske hvirvler. En engel går i krig. En engel forfalder. En engel forløber sig. Hun skulle tage sig af en pige, som skytsengel, men forelsker sig i pigen. Hun bliver lidenskabelig, det går ikke, hun forvises. Pigen kommer til orde. Englen stilles for retten. Det ser sort ud, og Gud træder til. Jeg er en gud. Jeg er svag, men jeg er mægtig, men jeg trænger til et kælent hjerte, en engels tålmodighed – Og sandelig siger jeg jer: Jeg er en herre, en pige, en hykler, liderlig efter Satan og Englen, begærer: selskab og flammer og lyshav og ondskab og hellighed og tilgivelse – åh tilgivelse. Hvilket lifligt fænomen. At kunne befris for sig selv og sin almagt, og sin altoverskyggende angst, og sin altopslugende kærlighed. Jeg elsker alt itu, og jeg græder mine guddommelige tårer hver eneste aften, og min gråd er regnen der falder og befrier ørkenen for sin tørst i den kolde kolde stjernenat. Cecilie Lind, født 1991, debuterede i 2010 med Ulven åd min eyeliner, siden har hun udgivet Dughærget pupil accelererer tusmørke, 2012, Strunk, 2015 og Scarykost, 2016.

Cecilie Linds (f. 1991) monstrøse og hårde, men også gribende digtsamling. Tematikker som psykisk sygdom og spiseforstyrrelse virker rammende og alligevel upræcise, fordi bogen insisterer på at tale med en menneskelig stemme fra en situation, som ofte opfattes som umyndiggørende...Udgivet d. 31. marts 2016 på forlaget OVBIDAT.

Strunk er et langdigt fuld af legesyge og viljestyrke. Det handler om at etablere en selvopholdelsesdrift, men at gøre det nynnende, at genopfinde rygsøjlen som strengeinstrument. Rummet er pigeværelset, og tonen er gurlesque. Det er et digt, der broderer sig frem, rastløst og uforsonligt. Digterkollegaen Signe Gjessing har læst bogen og skriver følgende: “STRUNK er kompromisløshed, uindskrænket magt + ømhed over for kausalitet. Alvorligt talt ”at have et smukt sind” … bogstaveligt, et sind, der er majet ud … Den ”indre skønheds” indre kropssprog, den indre skønheds synlige og håndterbare fysiognomi, gestik – vi har i Cecilie Linds langdigt STRUNK en tekst, der er ren mimik – betydning som mimik: betydning, der opfører sig forførende, inciterende, elegant, som den ydre skønhed kan det.” Cecilie Lind debuterede i 2010 med den lille digtsamling, Ulven åd min eyeliner, på undergrundsforlaget OVBIDAT og har flere gange siden 2008 været publiceret i tidsskriftet Hvedekorn. I 2012 udkom Dughærget pupil accelererer tusmørke under Cecilie Linds egen genrebetegnelse, usagn, på Samleren. Lind blev i 2011 optaget på Forfatterskolen, som hun dimitterede fra i 2013.