Christian Kock

Människor är verkligen olika, tänker olika, skriver olika, men känner kanske ofta på samma sätt. Vad vet jag? Trots allt, leve mångfalden. Och i den mångfalden kan man ju också få chansen att möta dem som passar en allra bäst.

I Din stemme tæller har årbogsudvalget samlet nogle tekster om mundtlighed, politikernes mundtlige kommunikation og dens betydning.IndholdNiels Birger Wamberg: “Flerstemmig monolog” (s. 13-23)Stine Pilgaard: “Min mor siger” (s. 25-34)Irina Bjørnø: “Hvordan jeg tabte min stemme” (s. 35-43)Julie Fabricius: “Kan du høre hvad du selv siger” (s. 45-51)Ole Meisner: “Musik i sproget” (s. 53-69)Erik Norman Svendsen: “Din stemme tæller” (s. 71-77)Hanne Bistrup: “En stemme i koret” (s. 79-88)Thorstein Thomsen: “Man har et publikum” (s. 89-96)Orla Hav: “Former vi sproget eller former sproget os?” (s. 97-105)Peter Skaarup: “Husk optimismen” (s. 107-112)Christine Antorini: “Du hører politikeren, du ser og tror på” (s. 113-118)Christian Kock: “Lad din stemme høre – og hør de andres” (s. 119-135)

Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen. I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation. Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.

Retorik och lärande – hur hänger det ihop? Enligt legenden om Korax och Tisias uppstod retorikämnet ur en önskan att lära sig tala och skriva konstruktivt, eller i alla fall effektivt. Men retorik och lärande kan också uppfattas i vidare mening, innefattande den humanistiska forskningens intresse för människan som samhällsvarelse, i ständig kritisk dialog med sig själv och andra. I boken Retorik och lärande. Kunskap – Bildning – Ansvar ger den retorikskandinaviska forskningsfronten sin syn på frågan, och visar vad som händer inom området just nu. Är retorikutbildning en utbildning till demokratiskt medborgarskap? Hur kan skolan utveckla elevernas tal- och argumentationsförmåga? Vilken roll spelar imitatio för vår förståelse av texter – och för det egna skapandet? Hur kan retoriken hjälpa oss att kritiskt granska samhällsdebatten och få syn på dess underliggande normer och maktstrukturer? I femton bidrag diskuteras detta och mycket mer under de tre rubrikerna kunskap, bildning och ansvar. Retorik och lärande samlar bidrag från den Nordiska konferensen för retorikforskning (NKRF) i Lund hösten 2014. Boken vänder sig till alla med intresse för språk, kommunikation och lärande i bred bemärkelse.

Tema: Sportsmetaforer, ordbilleder fra sportens verden, som vi først og fremmest bruger, fordi metaforer fremmer forståelsen.IndholdBenny Andersen: “Klaverbokser” (s. 11)John P.A. Jensen: “Det’ fedt, mand” (s. 13)Ken Farø: “Banen rundt i modersmål og fremmedsprog” (s. 15-24)Kristian Tvilling: “Sportsmetaforer i kirken” (s. 25-30)Christian Kock: “Den demokratiske banehalvdel” (s. 31-40)David Jacobsen Turner: “Transcendentale tæsk” (s. 41-48)Bent Jørgensen: “Læn Dem ikke ud” (s. 49-58)Brian Nygaard Oswald: “Om golf-dansk og marsboere” (s. 59-65)Bent Pedersbæk Hansen: “Farlige metaforer” (s. 67-73)Knud Lindholm Lau: “Og metaforen kort” (s. 75-96)Gerda Thastum Leffers: “Den sproglige gennemslagskraft. Tale til Per Arnoldi” (s. 97-100)Per Arnoldi: “Takketale” (s. 101-103)

This book offers a theory of those formal properties of art that are apt to afford strong aesthetic experience – a project resembling Aristotle’s in the Poetics, where he analysed structures in tragedies that condition the “peculiar pleasure” of tragedy. However, the book’s scope cuts across all genres of literature and also includes classical music – the formal art par excellence. Drawing on a wide array of recent theoretical work and empirical evidence, the book closely analyses dozens of examples of both art forms. Besides Aristotle, major inspiration comes from two modern master thinkers: the linguist Roman Jakobson, who defined the “poetic function” of language, and the rhetorician Kenneth Burke, who proposed a “psychological” concept of form. Throughout, the book argues for aesthetic experience as an end in itself and a component of quality of life, one to which everyone should have access – rather than just a means to other ends.

Hvis demokratiet skal fungere, skal politikerne ikke snakke uden om svære spørgsmål. Og for at de ikke skal gøre det, skal journalisterne kunne spotte deres udenomssnak og stoppe den. Det er de ikke altid gode til. De lytter ikke nok til svarene. Denne bog skal gøre dem bedre til det. Det er desuden en bog til alle danske borgere der synes at politik er vigtig, og som gerne vil tage stilling til politik på et brugbart grundlag. De har brug for at kunne gennemskue hvornår og hvordan deres politikere snakker udenom. Så kan de overveje hvem de (især) vil fravælge. Vi har også et budskab til danske politikere: "Bogen her beskriver de tricks I bruger til at snakke uden om svære spørgsmål. Drop dem. Dels snyder I de danske vælgere for de svar de har brug for. Dels snyder I jer selv. Stadig flere borgere gennemskuer nemlig udenomssnakkende politikere – og fravælger dem. Derom vidner valgresultatet i 2015. Fat det.

”Det vi kan opnå med argumenter i politisk debat, er alene at kaste lodder i en vægtskål, sådan at vor sag – i hvert fald hos nogle af dem vi taler til – virker mere tungtvejende end modpartens.” Retorisk praksis handler om retorik som praktisk udøvelse af sproget. Fordi retorikken handler om frembringelse – ikke kun beskrivelse – af tekster til brug i praksis, er den retoriske argumentationsteori ikke kun deskriptiv, men også normativ; den er et bud på en utopisk norm for samfunds­diskurs. Retorisk praksis er en antologi med artikler – fra forskningsartikler over aviscauserier til humoristiske foredrag – om retorik, om tekstkvaliteter, om at arbejde med tekster, om at undervise i tekster og ikke mindst om retorikkens plads og rolle i den offentlige debat og i medierne.

Ordets magt. Retorisk tænkning der holder. I: Før 1900 præsenterer retorisk teori gennem tiden, fra dens opståen i det græske demokrati til nutiden. Den ser på den retoriske tænkning som en ressource for moderne praksis og teori inden for kommunikation. I bogen forstås ’retorik’ bredt, dvs. som kommunikation der er tilrettelagt for at virke på andre mennesker. Dermed er det klart at retorik i høj grad er et fag som udøves i dag - og som der er brug for i dag. Og i den retoriske tænkning gennem tiden ligger utallige impulser som kan inspirere moderne mennesker der arbejder med kommunikation Bogen kommer ’ud i hjørnerne’ og forsimpler ikke stoffet til nogle få enkle læresætninger. Alligevel er den tilgængelig, læseværdig og levende, med mange moderne henvisninger og konkrete eksempler. Bogen henvender sig såvel til praktikere som til lærere og studerende. Retorik findes, eller er ved at opstå, som uddannelse på stadig flere række læreanstalter i hele Skandinavien. Det har status som valgfag i den danske gymnasieskole, og retoriske aktiviteter spiller i det hele taget en stigende rolle i hele uddannelsessystemet, ikke mindst i faget dansk. Bogen vil blive fulgt op af et bind II, der dækker tiden fra 1900 til i dag.

Rhetorica Scandinavica has functioned as a sower of academic seeds. As the journal has grown, rhetoric courses and programmes have multiplied across Scandinavia. The journal is the major source of nativelanguage literature in the field, and articles frequently find a place on curricula. Thus, Rhetorica Scandinavica has had a significant impact on the study of rhetoric in the Scandinavian countries. The 18 articles in this book are just a few highlights from 13 years – a total of over 225 peer-reviewed articles – of Rhetorica Scandinavica publications. They have been chosen to introduce some aspects of the study of rhetoric as it is performed in Scandinavia to a readership that is un-familiar with the three Scandinavian languages.

Retorik der flytter stemmer. Hvordan man overbeviser i offentlig debat Hvem vinder debatten? Den smarte brugtbilsælger, den arrogante type, den vrede og ophidsede demagog? "Nej," siger resultaterne og konklusionen på en undersøgelse af argumentation og dens effekt, "det er seriøsitet parret med engagement der frem for alt kendetegner den vindende debattør." Myten om at vælgere og andre modtagere af argumentation skulle være letpåvirkelige får sig et skud for boven, ligesom mediernes iscenesættelse af den politiske debat: "Den form for politisk retorik som medierne ynder at præsentere seerne for, er [...] ikke den der er mest egnet til at få folk til at ændre mening om politiske emner." Retorik der flytter stemmer er en undersøgelse af tv-debatprogrammet Bytinget, hvor to 'advokater' med vidners hjælp skulle overbevise 100 dommere. Charlotte Jørgensen, Christian Kock og Lone Rørbech har kortlagt vinder- og tabertræk i en undersøgelse som rækker langt ud over analysesituationen; resultaterne giver et enestående billede af den politiske retoriks virkning samtidig som alle med behov for at overbevise får kontante råd med på vejen.

”Retorisk poetik antager og argumenterer for at ­litteratur er til for at virke på læsere. Dermed menes andet og mere end at den er budskaber der overfører betydning. Litteratur er til for at gøre noget ved eller for læsere. Eller for at udtrykke det uden reference til nogen iboende formålsbestemmelse: Litteratur er først og fremmest afgrænset ved, og interessant ved, at den gør noget ved eller for sine modtagere.Retorisk poetik gør altså op med den tradition der har været i akademisk litteraturvidenskab og beslægtede discipliner til at identificere det væsentlige og interessante ved litteratur som det betydningsindhold den overfører. Men ordene og deres betydning er midler til mål af en anden orden; målene er de virkninger de kan skabe hos modtagerne – virkninger som ikke kun er kognitive, ikke kun tilegnelse af betydningsindhold (i sig selv et spændende og uhyre komplekst emne), men som involverer dynamiske, tidslige processer hvori følelser ofte spiller en rolle, og som er endnu mere vanskelige at analysere end tilegnelse af betydning.”Bogen er en samling af Christian Kocks artikler om retorik og litteratur – visse reviderede, andre for første gang på dansk.

Skriv i alle genrer er en bog om at lære at skrive, læse og analysere tekster. Bogen gennemgår det håndværksmæssige i at skrive tekster i forskellige genrer og opbygger en "værkstøjskasse" der hjælper brugerne til både at producere og analysere andres.Skriv i alle genrer er en nyredigeret udgave af Skriv kreativt fra 1989, men hvor fokus i 1989 var på skriveprocessen og de procesorienterede arbejdsformer, er det nu i høj grad på virkemidler og byggeklodser i det færdige produkt - uanset genre.Bogen indeholder desuden stof om argumentation og formidling samt om retoriske grundbegreber og retorisk analyse, og både litterære tekster og sagprosatekster er i spil.Skriv i alle genrer henvender sig til dansk i de gymnasiale uddannelser, og kan også bruges som grundbog for tilvalgsfaget retorik og af alle der ønsker at få et mere levende skriftsprog.