Christian Stenbak Larsen

Fra det øjeblik vi bliver født gennemgår vi som mennesker en kontinuerlig udvikling og ældning. Disse fysiologiske forandringer er en hel naturlig del af livscyklussen, og de har stor betydning for vores ernæringsmæssige behov. Kosten spiller således en central rolle for udvikling og sundhed gennem hele livet. Hensigten med denne bog er at give en grundlæggende indføring i livscyklusernæring med udgangspunkt i både national og international forskning samt gældende anbefalinger. Bogen er i høj grad tænkt som grundbog på uddannelsen til Professionsbachelor i Ernæring og sundhed, men den kan også være relevant på diplomuddannelser indenfor ernæring og sundhed samt på uddannelser, hvor der undervises i ernæring til forskellige målgrupper.

Madsociologi er en grundbog, der præsenterer madområdets selvstændige teoretiske grundlag inden for sociologien. Bogen beskriver en række madsociologiske teorier og problemstillinger og viser, hvordan disse kan bruges i praksis i analyser af mad og forbrug. Det er bogens formål at gøre denne viden håndterbar og anvendelig for kommende mad- og sundhedsprofessionelle. Bogen bygger på nyere forskning inden for madområdet og har således et videnskabeligt grundlag med udgangspunkt i forskning både nationalt og internationalt. Bogen henvender sig til professionsbachelorer, der studerer fag inden for ernæring og sundhed, men fagprofessionelle med interesse for området vil også have stor glæde af bogen.

Klassisk og moderne samfundsteori er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner og de dertil knyttede begreber. I denne 7. udgave er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er syv helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren – studerende såvel som undervisere – så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber, W.E.B. Du Bois og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth, Judith Butler og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme, postkolonialisme, netværksteori og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, økologi og klima, racialisering, migration, krig og køn. Klassisk og moderne samfundsteori er redigeret af Heine Andersen, Christian Borch og Lars Bo Kaspersen.

Bøgerne er en indføring i de forskellige samfundsteoretiske traditioner, og de dertil knyttede begreber. Her foreligger nu en revideret 6. udgave. I 6. udgaven af Klassisk og moderne samfundsteori er alle kapitler revideret og opdateret. Det gælder både i forhold til ny litteratur og nye teoribrydninger. Yderligere er seks helt nye kapitler blevet tilføjet. Alle bogens kapitler er derudover blevet beriget med refleksionsspørgsmål til brug for læseren; studerende såvel som undervisere, så bogen er nem at anvende hjemme og i undervisning. I bogens første del er hovedvægten lagt på samfundsteorier, der er udviklet fra og med nationalstatens konsolidering og industrialismens og kapitalismens gennembrud i 1800-tallet – dvs. teorier, som findes hos bl.a. Karl Marx, Herbert Spencer, Émile Durkheim, Max Weber og Georg Simmel. I anden del sættes der fokus på teorier, som har præget udviklingen frem til i dag – bl.a. sociologiske tænkere som Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Niklas Luhmann, Anthony Giddens, Zygmunt Bauman, Ulrich Beck, Axel Honneth og Bruno Latour samt mere tværgående teoribygninger som diskursanalyse, fænomenologi, relationel teori, pragmatisme, neoinstitutionalisme og rational choice-teori. Endelig sætter bogens tredje del fokus på centrale samfundsteoretiske temaer såsom medborgerskab, stat, migration og køn. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundære litteratur på området, suppleret med et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Klassisk og moderne samfundsteori er skrevet af danske, norske og svenske sociologer med undtagelse af et enkelt kapitel forfattet af en amerikansk sociolog.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener. Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer: - Kulturbegrebet i teori og praksis - Kultur som samfundsindretning - Kultur, sundhed og det hele liv Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

Fødevareetik er en grundbog, der beskriver fødevarer, mad og måltider i et etisk perspektiv. De etiske spørgsmål diskuteres i dag ikke kun i forbindelse med madindkøb, madlavning, omkring bordet og i medierne. Også forskerne har taget området til sig. I denne bog præsenterer førende danske forskere deres arbejde med etikken i relation til maden, måltidet og fødevarerne. Bogen består af tre dele. I første del er det enkelte menneske i centrum. Her behandles relationerne mellem kost, krop, sundhed, kostvejledning, religion, etisk forbrug og fødevaresikkerhed. Anden del handler om sociale og samfundsmæssige relationer, hvor mad og fødevarer spiller en rolle, fx måltidsfællesskaber, virksomheders sociale ansvar og udviklingen af nye teknologier inden for fødevareproduktion. I del tre er det menneskets forhold til og ansvar for naturen og husdyrene, der undersøges. Del tre afsluttes med et bud på en model i flere trin, der kan anvendes til behandling af etiske spørgsmål. Fødevareetik henvender sig til studerende ved videregående uddannelser, der beskæftiger sig med etikken omkring fødevarer, mad og måltider. Bogen er bredt introducerende og dækker en bred vifte af aktuelle emner, så andre med interesse for området kan også med fordel begynde her.