Claus Emmeche

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker? Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet? Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være. Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt. Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske). I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser. På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora. Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag. Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne. Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker. Bogen er redigeret af Simo Køppe, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

A friend should be able to be an attentive listener, which made semiotician Roland Barthes wonder in his intriguing dictionary of love, "cannot friendship be defined as a space with total sonority?". This volume takes on the encyclopedic task - in the sense of Umberto Eco, where an encyclopedia is a very complex sign - to explore friendship in detail, not only as a form of love but in all its complexity as a bond that connects people and forms communities. Semiotics, the study of signs and meaning-making, is used alongside insights from a wide range of friendship studies to create a far-reaching intellectual resonance, or sonority, around friendship as a central human experience. As a study of the significance of friendship, it presents findings from friendship research across the globe, enabling new ways of thinking about friends. It includes: key concepts from semiotics, sociology, anthropology, and other fields, briefly explained major models of friendship from antiquity to contemporary societies proverbs and sayings about friendship from Africa, America, Asia, and Europe stories about famous or forgotten friends from mythology, fiction, and real history summaries of research on friendship from selected academic disciplines bibliographical references for further studies

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling. Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet. Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab. Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.

What is life? Is it just the biologically familiar--birds, trees, snails, people--or is it an infinitely complex set of patterns that a computer could simulate? What role does intelligence play in separating the organic from the inorganic, the living from the inert? Does life evolve along a predestined path, or does it suddenly emerge from what appeared lifeless and programmatic? In this easily accessible and wide-ranging survey, Claus Emmeche outlines many of the challenges and controversies involved in the dynamic and curious science of artificial life. Emmeche describes the work being done by an international network of biologists, computer scientists, and physicists who are using computers to study life as it could be, or as it might evolve under conditions different from those on earth. Many artificial-life researchers believe that they can create new life in the computer by simulating the processes observed in traditional, biological life-forms. The flight of a flock of birds, for example, can be reproduced faithfully and in all its complexity by a relatively simple computer program that is designed to generate electronic "boids." Are these "boids" then alive? The central problem, Emmeche notes, lies in defining the salient differences between biological life and computer simulations of its processes. And yet, if we can breathe life into a computer, what might this mean for our other assumptions about what it means to be alive? The Garden in the Machine touches on every aspect of this complex and rapidly developing discipline, including its connections to artificial intelligence, chaos theory, computational theory, and studies of emergence. Drawing on the most current work in the field, this book is a major overview of artificial life. Professionals and nonscientists alike will find it an invaluable guide to concepts and technologies that may forever change our definition of life.