Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Dan H. Andersen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2004-2024, suosituimpien joukossa A history of prices and wages in Denmark 1660-1800. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

4 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2004-2024.

På togt til Konstantinopel

På togt til Konstantinopel

Stefan Torfason; Dan H. Andersen

Forlaget Frydenlund
2024
sidottu
Kaffekander, sukkerskåle, fade, sakse, teskeer, lysestager, bækkener og flasker formet som pærer – alt i guld og sølv. Det var blot en del af den gigantiske gave, som Frederik 5. donerede til sultanen i Konstantinopel i 1758 for at markere indgåelsen af den dansk-osmanniske freds- og venskabstraktat. Hele gaven og dets indhold er i dag forsvundet, men tilbage er Diderik Tops skildring af den dramatiske rejse. Hans rejsebeskrivelse har ligget glemt i arkiverne i 250 år, men nu findes den endelig i bogform i På togt til Konstantinopel. Her nedfællede han som skibspræst på linjeskibet Island detaljerede beskrivelser om togtet og besøget i den osmanniske hovedstad. Det er en fortælling om storme og uvejr, sygdom og selvmord, fremmede kulturer og karantæner – samtidig med at det er en uvurderlig kilde og førstehåndsskildring fra et dansk flådetogt til det østlige Middelhav og den første længere danske beskrivelse af Konstantinopel, som vi kender til, hele tre år før Carsten Niebuhr og hans rejsefæller ankom til byen.På togt til Konstantinopel er Diderik Tops komplette rejsejournal indledt med en grundig introduktion til alt det, der ledte op til rejsen. Den er et unikt indblik i 1700-tallets flåde og diplomati, men først og fremmest er det en fortælling om en dramatisk rejse til søs.
Marie Grubbe

Marie Grubbe

Dan H. Andersen

Politikens Forlag
2023
sidottu
Udvidet og gennemrevideret udgave af anmelderrost biografi om Marie Grubbe kaster helt nyt lys over hendes utrolige liv. Fortællingen om adelskvinden Marie Grubbe er en bevægende skildring af en bemærkelsesværdig kvindeskæbne. Hendes vandring fra samfundets top til samfundets bund forargede samtiden og fascinerede eftertiden. Marie Grubbe levede fra 1643 til 1718. Som purung blev hun gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve, men hendes utroskab førte til skilsmisse. Også hendes andet ægteskab med adelsmanden Palle Dyre blev opløst på grund af utroskab. Kun med kusken Søren blev hun lykkelig, skønt han behandlede hende dårligt. Sådan sagde hun selv til den unge Ludvig Holberg, den første af mange forfattere, der har skrevet om hendes skæbne. Dan H. Andersens biografi om Marie Grubbe er også en fortælling om Danmark for 350 år siden, fra hoffet i København til færgehuset på Falster, hvor Marie Grubbe endte sine dage. Biografien udkom første gang i 2006 og fik stor ros af anmelderne. Denne udgave er udvidet og gennemrevideret, og Dan H. Andersen har fundet oplysninger i arkiverne, som kaster et helt nyt lys over Marie Grubbes liv.
Store Nordiske Krig

Store Nordiske Krig

Dan H. Andersen

Politikens Forlag
2021
sidottu
Stort tobindsværk i kassette – og det første danske, rigt illustrerede værk i nyere tid om Store Nordiske Krig, som på afgørende vis ændrede magtbalancen i Europa. Sverige blev knækket som stormagt, Rusland blev den nye dominerende stormagt i Nordeuropa og besatte store dele af Østersøens kyster, Preussen begyndte sin udvidelse, og Ukraine mistede sin selvstændighed. Krigen var et komplekst europæisk opgør, der udspillede sig i Skandinavien, Baltikum, Nordtyskland, Polen, Ukraine, Rusland og Tyrkiet. Da krigen sluttede, var mange hundredtusind mennesker døde, og Europa var endegyldigt forandret. Det store tobindsværk tegner et komplet billede af krigen. I et fængslende og episk sprog fortæller Dan H. Andersen om diplomatiske manøvrer, om spionage, opsnappede breve, krigsfanger og pestangreb. Han beskriver krigens store slag, men også dagliglivet i en hær og på et krigsskib. En lang række kendte og ukendte personer optræder i værket. Der er fyrster og militærfolk som Karl 12., Peter den Store, Frederik 4. og Tordenskiold, men også de almindelige borgere og menige soldater, som prøver at overleve midt i krigens tummel. Den københavnske borger, som skrev om de dage i juli 1700, da svenske krigsskibe bombarderede hovedstaden. Kvinden fra Skåne, som rejste til København, klædte sig ud som mand, giftede sig med en kvinde og blev kok på et af Tordenskiolds skibe. Den norske sømand, som hver dag skrev og tegnede i sin dagbog om livet om bord på et krigsskib. Værket er rigt illustreret med samtidige kort og malerier samt med en række helt nye kort over lande og krigsskuepladser.
A history of prices and wages in Denmark 1660-1800

A history of prices and wages in Denmark 1660-1800

Dan H. Andersen; Erik Helmer Pedersen

-
2004
sidottu
This book sets forth and discusses the historical context of registrered prices and wages from 19 Danish manors and households, in the period 1660-1800, for a wide range of goods and professions. In addition, there are extensive analyses of accounts, types and qualities of goods and the formation of wages. The majority of these source data originate in free market operations in the Kingdom of Denmark, and testify incontrovertibly to the fact that Denmark of that time was closely connected to the contemporary international market.