Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 657 676 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Daniel Boysen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 6 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2016-2026, suosituimpien joukossa Her står du!. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

6 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2016-2026.

Her står du!

Her står du!

Elin Winther; Anita Krumbach; Tomas Lagermand Lundme; Laura Ringo; Alexander Rich Henningsen; Signe Kierkegaard Cain; Zakiya Ajmi; Sarah Engell; Sanne Munk Jensen; Daniel Boysen; Maja Elverkilde

Nyt Teknisk Forlag
2026
nidottu
“Jeg er den eneste, der har valgt en erhvervsuddannelse. ”Men du fik da ellers fine karakterer?” Sådan sagde de fandeme alle sammen. Mine lærere, mine forældre. Selv Aya. Som om det er umuligt at brænde for andet end at sidde på sin flade røv.” Fra Det’ derfor Her står du - EUD-noveller er en samling nyskrevne noveller til danskfaget, der zoomer ind på ungdomsliv, kærlighed, venskab, arbejdsfællesskaber, nedture og opture i og uden for lærlinge- og elevlivet på erhvervsuddannelserne. Samlingen er en del af et formidlings- og undervisningsprojekt til danskundervisningen i udskolingen, på EUD, EUX og andre ungdomsuddannelser. Formålet er at skabe nærværende, relevante og identificerbare noveller, der taler direkte ind i EUD-elevernes virkelighed og hverdag. Udgivelsen er et samarbejde mellem Next Uddannelse København og Praxis Forlag. Med bidrag af: Laura Ringo Zakiya Ajmi Tomas Lagermand Lundme Daniel Boysen Alexander Rich Henningsen Elin Winther Sanne Munk Jensen Signe Kierkegaard Cain Sarah Engell Maja Elverkilde Anita Krumbach Eksterne redaktører: Julie Top-Nørgaard og Christian Aabro Til samlingen hører gratis digitale danskopgaver til undervisningen. (Udkommer på praxisOnline.dk marts 2026)
læn din sorg mod min

læn din sorg mod min

Daniel Boysen

Forlaget Silkefyret
2023
nidottu
Digte om fertilitetsbehandling, tab og faderskab. Hvordan ser hverdagen ud i skellet mellem fertilitetsbehandling og fødslen af en datter? Daniel Boysens digte skaber et sprog til den sorg og forvirring, som kan følge efter et langt forløb med længsel og tab.Digtene i Læn din sorg mod min er en selvstændig fortsættelse til den anmelderroste roman I stykker gå til grunde, der udkom i 2021 på Jensen & Dalgaard. Stemningen i samllingen skifter mellem dystre erkendelser, håbefulde øjeblikke og drømmelignende tilstande.Der opstår en vekselvirkning mellem traumer efter graviditetstab og den spirende lykke i forbindelse med fødslen af en datter. Samtidig er det også en undersøgelse af forventninger til en mand, maskulinitet og alt det, vi bærer med os ind i forældreskabet.
gå til grunde

gå til grunde

Daniel Boysen

Jensen og Dalgaard
2021
nidottu
"Boysens stjerneskære fantastik om infertilitet og dystopisk lysforurening er opfindsom og ægte nedslående" Weekendavisen "Måske er Daniel Boysens roman startskuddet til en ny litterær strømning" VinkKBH"Kunstnerisk, intelligent, smertefuldt, smukt og vedkommende" Anettes LitteratursalonStjernestøvsugeren har form som en sort prisme. Den blev bygget for femogtredive år siden for at komme byens mørke til livs; via et underjordisk system fordeles stjernelyset over hele byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig; et ungt menneskepar forsøger ligeledes at flette celler sammen til et nyt liv, men det udebliver. Eller også sidder det forkert. gå til grunde er en roman om længslen efter at sætte liv i verden, og giver et unikt og følsomt indblik i mandens oplevelser. Skrevet af Daniel Boysen, der tillige har skrevet bl.a. romanerne Fordi ilden er vores og På sit yderste og digtsamlingerne Står på tæer under vand og En vase i brystet.
Står på tæer under vand

Står på tæer under vand

Daniel Boysen

Forlaget Silkefyret
2020
nidottu
Står på tæer under vand er en fotografisk digtsamling, hvor drømme og virkelighed flettes sammen i ord og billeder. I digtenes univers er havdyrene og havet trukket op på land. Denne forandring gør, at sproget og dagligdagen ændrer sig i denne højaktuelle (klima)digtsamling. Digtsamlingen er blevet til i et samarbejde mellem fotograf Mariana Gil og forfatter Daniel Boysen. Deres samarbejde går langt tilbage, og de har bl.a. lavet filmværker og udstillinger i forbindelse med udgivelsen af Boysens velanmeldte roman På sit yderste (Jensen & Dalgaard, 2019). Fotografierne bevæger sig på kanten af digtene og alting eksisterer på samme tid; derfor findes hverdagens frustrationer og glæder, samtidig med at verden og universet som et hele forandrer sig.
På sit yderste

På sit yderste

Daniel Boysen

Jensen og Dalgaard
2019
nidottu
"Hver søndag tager hun fårene med ud at køre. Hun synes, det er synd for dem at være indespærret for længe ad gangen. De første par gange var de meget modvillige, men efterhånden har de lært selv at hoppe ind i bilen (...) Hun kører forsigtigt ad grusvejene, styrer udenom hullerne, holder øje med fårene i bakspejlet. Hun forsøger at variere ruten en smule fra gang til gang, hvis de husker, hvor de har været."Daniel Boysen, forfatter til den anmelder- og læserroste Fordi ilden er vores (2016), er klar med en ny roman. På sit yderste følger en kvinde, der ramt af en hjerneblødning foretager flakkende, famlende erindringsvandringer gennem brændte barndomsminder; glædesglimt i den danske natur og sviende sorg. En roman om at bevæge sig på kanten af tilværelsen, og en karakteristik af de mennesker, der går gennem det meste af livet i tavshed. ”Det hele serveres i et poetisk og sansemættet sprog, der kan minde om Josefine Klougarts. Større cadeau fås næsten ikke fra denne anmelder” Litteratursiden.dkDaniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er som forfatter og lyriker en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus, og ansat som litteraturformidler på Dokk1.
Fordi ilden er vores

Fordi ilden er vores

Daniel Boysen

Jensen og Dalgaard
2016
nidottu
"Daniel Boysen formår i romanen at skabe en meget sanselig oplevelse af at se tingene gennem barnets øjne, men erindret af den knoklede voksne krop." Anne Skov Thomsen, Nordjyske "Der fortælles så fint - hjerteskærende, ærligt, forfærdeligt ... Jeg bleve meget berørt. Kunne ikke lægge bogen fra mig". Vibeke Holm Andersen, Bogrummet "En af de fineste og vigtigste læseoplevelser i tiden." Trine Malene Midtgaard, Lyrik på Første "At skrive så smukt, om noget så grimt, er kunst." Camilla Pejtersen, Kristian F. Møller Boghandel, Aarhus ? ? ? ? ? (Bogrummet) ? ? ? ? ? (Goodreads) En smuk og rystende kærlighedserklæring til en lillesøster. Om opvækst på trods – i provinsen, ude på landet hvor der skulle være så yndigt. En roman om at overleve sin familie. "Der findes kun ét billede af hele vores familie". Daniel Boysen (f. 1986), cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur samt Religionsvidenskab, er en ny stemme i dansk litteratur. Ophavsmand til bl.a. Litterær Lounge, der afholder gratis arrangementer med vækstlagets forfattere (og mere etablerede) på forskellige scener i Aarhus.