Deniz B. Serinci

I 1920’erne fulgtes sangere med kurdiske partisaner i et oprør for musikalsk at tilskynde dem til angreb på britiske styrker og ”ødelægge fjendens moral”. Siden har kurdisk musik og politik været uadskilleligt forbundet. Med musik som våben giver læseren et indblik i historien bag kurdisk musik. Samtidig beskriver bogen, hvordan Nasir Rezazî, Sivan Perwer, Aram Tîgran, Hama Jaza, de såkaldte dengbêj osv. bidrog til at bevare et sprog og en kultur, der søgtes udryddet af regimerne i Bagdad, Damaskus, Ankara og Teheran. Bogen er dedikeret til de kurdiske sangere Ahmet Kaya (1958-2000), Erdewan Zaxoyî (1957-1986), Merziye Rezazî (1958-2005), Mihemed Sêxo (1948-1989) og Hama Jaza (1949-2010). Uddrag af bogen Sangeren Ahmet Kaya vandt flere priser i Tyrkiet. Under en prisoverrækkelse i februar 1999 udtalte han: ”Jeg skal synge en kurdisk sang i et album, som jeg for tiden arbejder på, og som snart udkommer og jeg vil lave en musikvideo til den. Jeg ved, at der iblandt jer er ærefulde tv-folk, der vil vise denne musikvideo. Vi er nødt til at erkende den kurdiske realitet.” Herefter blev han verbalt angrebet og udsat for en lynchstemning af sangere, heriblandt det tyrkiske nationalistiske popikon Serdar Ortaç og Grup Ayna og mediefolk, som Senay Düdek. Om forfatteren Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder og underviser i kurdisk. Han er født af kurdiske forældre og opvokset i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om kurdiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne. Serinci blev kåret til ”Årets kurder” med 725 stemmer i 2024 på netavisen Jiyan.dk. Han kunne oprindelig ikke kurdisk, men lærte blandt andet sproget via kurdisk musik.

Terrorgruppen Islamisk Stat (IS) forfulgte yazidi-mindretallet i Irak i 2014. Det er en forfølgelse, som FN, Tyskland, Holland og andre har kaldt for et folkemord. Danmarks mest eftersøgte terrorist, Basil Hassan, har frihedsberøvet to yazidi-kvinder dernede. Forfatter Deniz Serinci har fået helt unik adgang til femten yazidi-kvinder, der har været sexslaver hos IS. Han har også fået unik adgang til danske Syrienskrigere i fængsler i Syrien, der fortæller om andre danskeres involvering i sexslaveri og forfølgelserne af yazidierne. Emnet er vigtigt, fordi det var IS’ forfølgelse af yazidierne, der fik Vesten – inklusive Danmark – til at gribe ind og bombe terrorgruppen. Uddrag af bogen De fleste af de interviewede slaver fortæller, at IS-krigerne tog stoffer. Michael Blume er læge, forfatter og har studeret religiøse studier. Han er samtidig leder af den projektgruppe, som tilbyder psykolog- og medicinbehandling til yazidi-kvinder og børn i den tyske delstat Baden-Württemberg. Siden 2015 har Tyskland hentet 1.100 yazidi-kvinder og børn op til det europæiske land for at behandle dem. Han vurderede overfor mig, at ”90 procent af kvinderne er blevet voldtaget”, og at ”mange af dem blev bedøvet med stoffer inden voldtægterne”. Kvinderne ved ikke, hvilken slags stoffer det var. Marwa Nawaf siger, at ”vi fik alle stoffer”. Hendes slaveholder fik sommetider rødsprængte øjne og blev sløv. Derudover kom han også stoffer i ”os kvinders mad. De bedøvede mine kusiner og venner og voldtog dem,” siger Marwa Nawaf. Om forfatteren Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder, født og opvokset af kurdiske forældre i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om mellemøstlige forhold. Han erjævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten.

Hvad er de bagvedliggende årsager til æresdrab, tvangsægteskaber, genopdragelsesrejser, forbud mod at have kærester og så videre? Journalist og forfatter Deniz Serinci kender til flere af de ovennævnte ting fra sin egen opvækst og kultur. Derudover har han rejst i flere mellemøstlige lande for at blive klogere på kulturen og prøver med denne bog at besvare ovennævnte spørgsmål. Uddrag af bogen Lyskurven skiftede til rødt, og bilen bremsede brat op. ”For fanden!” råbte Akhtar Abbas inde i bilen i skuffelse over, at de ikke kunne nå med over lyskrydset efter taxaen, som søsteren Ghazala Khan og hendes mand sad i. Akhtar åbnede i stedet bildøren og sprang ud og løb mod søsterens taxa, der var stoppet ved Banegårdspladsen i Slagelse. Han kunne se, at Ghazala, der var steget ud, hørte lyden af hans skridt. Hendes øjne var store, og kinderne blussede, da han hev fat i hendes og hendes mands hænder. De gjorde begge modstand. Han slap grebet om deres hænder og flåede en kraftig Smith & Wesson-revolver frem. ”Bror, hvad er det, du gør?” nåede Ghazala at udbryde, inden han, let foroverbøjet, affyrede flere skud. Et skud ramte Ghazala i maven, mens et andet gik igennem hendes mands mave og fortsatte gennem ryggen. Han faldt til jorden, mens han rakte beskyttende ud efter sin kone. Blodet løb ud af Ghazalas mund, mens hun lå livløs på brostenene. Om forfatteren Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder, født og opvokset af kurdiske forældre i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om islamiske og mellemøstlige forhold.

Hvem er kurderne? Kurderne fra A til Z prøver at besvare spørgsmålet om det store, statsløse folk i Mellemøsten som et opslagsværk. Fra kurdiske sangere, digtere, skuespillere, instruktører til politikere og krigere. Fra historiske begivenheder til religioner, musik og tøj. Kort og godt lidt af hvert om kurderne og Kurdistan.Uddrag af bogen Tøj: Traditionelt kurdisk tøj har mange varianter. For kvinders vedkommende kan det være farverige kjoler (Kiras û fîstan); Rødt sjal med sølv perler på kanten, knækort underkjole og pludderbukser under. Tøjet varierer meget fra område til område. For mænds vedkommende kan det være bukser, der poser løst om knæene. Ovenover tager de en hvid skjorte på, som de kommer inde under buksen. Mænd kan tage et gråt, omviklet stofbælte på, som sidder fast på mavens største runding. Skoene hedder ”klash” og er hvide håndlavede hæklede sko, strikket af bomuld med en blå gummibund. Der er ingen forskel på højre og venstre sko. I Iraks Kurdistan-region (KRI) fejres den 10. december som ”Kurdisk tøjdag”.Om forfatteren Deniz B. Serinci (f. 1985) er journalist, forfatter og foredragsholder, født og opvokset af kurdiske forældre i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet flere bøger om kurdiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om bl.a. kurderne.

Alevierne er Tyrkiets største religiøse minoritet. Alevierne var blandt de første gæstearbejdere i Danmark, der ankom for over 50 år siden, og de har siden været aktive i det politiske liv som medlemmer af byråd og Folketing. Alligevel er alevierne og alevisme som tro relativt ukendt i Danmark. Hvad tror de på? Hvordan har deres situation historisk set været i Tyrkiet? Hvordan er deres politiske situation i Tyrkiet i dag? Det vil denne bog – der er den første om alevisme i Danmark – prøve at besvare. Uddrag af bogen Mange alevier, inklusive mig selv, er vokset op med billeder af Ali, Hussein og de 12 imamer. De er profeten Muhammeds familie og kaldes for Ahl al-Bayt (Husets folk). Men de færreste af de alevier, jeg kender, har dog nogensinde efterlevet de 12 imamers teologi, som prædiker islamisk bøn, ramadan-faste osv. Ved profeten Muhammeds død i 632 skulle lederskabet af det muslimske samfund (al-umma) overgå til kaliffen, altså som efterfølger for profeten. Muhammed efterlod sin tilhængerskare uden nogen formel efterfølger ifølge sunniislam. Shiaislam derimod mener, at Muhammed i Ghadir Khumm mellem Mekka og Medina i det nuværende Saudi-Arabien holdt en prædiken inden sin død, hvor han favoriserede Ali og indirekte udpegede ham som sin efterfølger. Men en endnu større gruppe mente, at Muhammeds svigerfar, Abu Bakr, burde blive efterfølger. Denne gruppe blev til sunnimuslimerne, da profetens tradition, Sunnah, har stor betydning. Den anden gruppe mente derimod, at fætteren og svigersønnen Ali skulle være den nye leder og blev til shiamuslimerne, ”shi’at Ali”, Alis støtter. Om forfatteren Deniz B. Serinci (født i 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han har selv alevi-baggrund fra byen Çorum i Tyrkiet, men er født og opvokset i Esbjerg. Serinci er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder. Uddrag af bogen En dag kedede en indsat i Erdogans fængsel sig. Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren: ”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?” ”Nej,” svarede bibliotekaren. ”Men vi har journalisten og forfatteren.” Velkommen til Erdogans Tyrkiet. Om forfatteren Deniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

Tyrkiet er et land fuld af kontraster. På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer landet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer, der kan danne grundlag for emnebaseret og tværfagligt arbejde på ungdomsuddannelserne.Tyrkiet 1923-2018 giver en nuanceret analyse af landets historie, politik og samfundsforhold. Bogens forfatter begynder med at beskrive osmannerrigets fald, det armenske folkemord og oprettelsen af republikken i 1923. Herefter gennemgår han statsideologien kemalismen, afskaffelsen af sharia og indførelsen af sekularisme, der stadig i dag kan give spændinger i det tyrkiske samfund, bl.a. mellem land og by.Herudover indeholder bogen en række kapitler om de væsentligste temaer i tyrkisk historie og politik: demokratiets vækst i skyggen af de mange militærkup, forholdet til EU og ønsket om medlemskab, Tyrkiet som regional stormagt i Mellemøsten samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne. Slutteligt kommer et kapitel om Tyrkiets forhold til Syrien og den syriske borgerkrig.Tyrkiet 1923-2018 er skrevet til undervisningen i historie, men kan lige så vel bruges i fagene religion og samfundsfag samt som baggrundslæsning inden studieture til Tyrkiet.Deniz B. Serinci er BA i historie og Tyrkiet-analytiker for Kristeligt Dagblad.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og hhx. Som supplement til bøgerne i serien findes hjemmesiden his2rie.dk, hvor du finder kildetekster m.m. til hver bog i serien.

Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

»Der er et væld af navne, forkortelser, fløje og konstellationer at holde styr på, men alt i alt er det lykkedes for Serinci at give et overblik over den udvikling, der ligger til grund for IS’ opståen og succes«.4 stjerner i Jyllands-Posten»Deniz Serincis bog er en god, læseværdig samling af facts og overblik om begivenhederne i regionen. Den gør os klogere på de mange konflikter, hvor historisk og religiøst betingede modsætninger har blandet sig sammen og bidraget til det nuværende kaos«.Mogens Lykketoft, tidl. formand for Folketinget og tidl. udenrigsminister»Bogen er absolut vellykket og oplysende […] Jeg vil absolut anbefale denne bog, der kan erhverves for en billig penge«. 5 stjerner i Folkets AvisBogen går bag kulisserne hos IS. Den fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS.Forfatteren har rejst i Nordirak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordri­velser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi i dag ved om IS.Han belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom den ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet.Med gennemgående cases sætter bogen også fokus på IS’ folkemord på de kurdiske ezidier og på byen Kobane, hvor IS for første gang led nederlag.Deniz B. Serinci er BA i historie fra Aarhus Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Han er samtidig redaktør på den kurdiske netavis jiyan.dk og holder foredrag rundt om i landet om kurderne og Tyrkiet.