Dorte Ågård

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Skærme i skolen tager fat på tidens mest presserende pædagogiske udfordring: Elevernes distraherende mobiler og computere og hvad man kan gøre ved det.Den konstante skærmbrug truer elevernes læring, relationen mellem lærer og elev og elevernes dannelse. Derfor er det nødvendigt, at skolen forlader den nuværende jo-mere-it-desto-bedre-strategi, og at lærere begrænser elevernes brug af skærme – uden at forbyde. Skærme i skolen giver et overblik over de principielle positioner, man finder i debatten om digitalisering, og analyserer baggrunden for, at lærere ligesom mange forældre har mistet deres pædagogiske kompas:Hvem skal bestemme over skærmene i klasserummet?Er det ikke formynderisk at bede elever lukke deres computer?Hvorfor skader det læreprocessen at tjekke Facebook i 20 sekunder?Hvorfor kan man ikke bare bede eleverne om selv at skrue ned for deres digitale vaner?Bogen opstiller krop, koncentration og fællesskab som værdimæssige kriterier, som lærere skal pejle efter for at afgøre, hvornår det giver mening at bruge medier i undervisningen. Forfatteren samtænker mange forskningsfelter til en ny helhedsforståelse af medier i undervisningen og giver en lang række konkrete forslag til en ny praksis i klasserummet.Bogen henvender sig til undervisere og ledere på alle niveauer af uddannelsessystemet.Dorte Ågård er selvstændig pædagogisk konsulent. Hun er ph.d. med en afhandling fra 2014 om lærer-elev-relationens betydning for gymnasieelevers motivation. Hun har været seniorrådgiver ved Insti­tut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, og ansat på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. Før det var hun gym­nasielektor og uddannelsesleder og engageret i udviklingen af gymnasiepædagogikum.

Bogen tematiserer den opgave, som samfundet har givet læreren: at indvie eleverne i de sagsforhold, der er defineret i skolelovgivningen. Bogen giver i tre kapitler læreren tre greb til at løfte den opgave ved at tilkæmpe sig autoritet gennem 1) faglighed, 2) tillid og 3) myndighed. Kapitlerne viser alle med scener fra det praktiske skoleliv, hvordan autoritet kan opbygges, og hvordan teorier om det kan forstås. Det giver læseren en række handlemuligheder for selv at opbygge autoritet og løfte sin professionelle opgave. Læreren som autoritet henvender sig primært til studerende ved læreruddannelsen.

De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor. En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building. Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor. Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

Bogen giver dig teoretisk forståelse og praktisk inspiration, når du skal undervise på gymnasiet, hf, hhx, htx og andre ungdomsuddannelser.Dorte Ågård argumenter i bogen for, at de fleste elever er motiverede for undervisning, men at de har svært ved at navigere i de forventninger, der stilles.Ved at arbejde målrettet med klasseledelse og motivation kan læreren og skolen løse nogle af de problemer, der kan få både elever og lærere til at mistrives i klasselokalet.Bogen diskuterer en række centrale dilemmaer, der knytter sig til undervisning og lærerrollen, bl.a. begreber som autoritet og ansvar for egen læring.Læs om:Hvad er klasseledelse?Hvad er god klasseledelse?Hvorfor er det blevet mere udfordrende at være lærer?Hvordan kan man være en autoritet og samtidig have et godt forhold til sine elever? Forfatterens udgangspunktet er praksisnær klasseledelsesteori og styring-kontakt-modellen, som hun har tilpasset til danske forhold, og som her præsenteres for første gang i Danmark.Dorte Ågård er ph.d. fra Aarhus Universitet og er ansat ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis på Aalborg Universitet.

Bogen her er en letlæst guide til, hvordan man øger sine elevers motivation. Den er skrevet af Dorte Ågård, en af Danmarks førende forsker inden for feltet.Bogen præsenterer relevant teori om motivation fra international forskning, som hidtil ikke har været brugt i Danmark. Med afsæt i denne forskning giver bogen med inspiration og praktiske anbefalinger et bud på, hvordan man som lærer også får anvendt teorien i praksis. Forfatterens overordnede pointe er, at elevers motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelse af læreren. Derfor har man som lærer stor indflydelse på, hvordan eleverne vælger at engagere sig i skolearbejdet.Bogen henvender sig til undervisere, der gerne vil blive klogere på:Hvad er det, der sætter elever i gang med og i stand til at arbejde engageret i skolen?Hvordan påvirkes elevers motivation af mødet med skolen?Hvad kan virke negativt på motivationen?Hvilken rolle spiller lærerne ift. elevernes motivation?Hvad kan læreren i praksis gøre for at styrke elevernes arbejdsglæde?Bogen udkommer i serien Didaktik til lærere i grundskole og på ungdomsuddannelser samt lærerstuderende. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området.Dorte Ågård er ph.d. fra Aarhus Universitet og er ansat ved Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis på Aalborg Universitet.