Dorte Kousholt

Sundhedspædagogik i sundhedsfremme er en forskningsbaseret lærebog i sundhedspædagogik, der retter sig til de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Den kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for pædagogik og sundhedsvidenskab.Kritisk sundhedspædagogik er en nøglefaktor i arbejdet med sundhedsfremme. Den kritiske sundhedspædagogik tager sit udgangspunkt i et positivt og holistisk sundhedsbegreb og refererer til social og individuel empowerment og udvikling af handlekompetence gennem dialog mellem sundhedsprofessionelle og borgere situeret i en specifik kontekst.Når man arbejder med sundhedsfremme navigeres mellem to komplekse felter: det pædagogiske felt og det sundhedsfaglige felt, der har forskellige målsætninger, metoder og evalueringsmodeller. Det kan gøre det vanskeligt at svare på centrale spørgsmål, som praktikerne stilles over for i deres hverdag, fx: ”Hvad er den bedste måde at forbedre sundheden på?”, ”Hvordan involveres brugerne i sundhedsvæsenet?” eller ”Hvordan skabes der viden om, hvad der virker?"Meningen med denne bog er ikke at give entydige svar på disse og lignende spørgsmål, men forfatterne inviterer læserne til refleksion på baggrund af det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme, som bogen præsenterer.Bogen udkommer her i 2. udgave i en revideret version med en række nye kapitler, der har fokus på nutidige perspektiver i arbejdet med sundhedsfremme. De nye kapitler præsenterer og diskuterer mental sundhed og sundhedsfremme, barrierer i sundhedskommunikation af betydning for social ulighed i sundhed, dilemmaer i det aktuelle fokus på trivsel, samt hvordan accelererede patientforløb og øget brug af digitale løsninger påvirker relationer i sundhedssektoren.

Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen. Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide? Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

Hvorfor og hvordan har børn brug for, at deres forældre og deres professionelle voksne finder sammen? Hvad betyder forholdet mellem de voksne for børnene og deres relationer? På baggrund af interview og døgnobservationer følges børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og familieliv med fokus på relationerne mellem børnenes voksne. Forfatterne leverer både teoretisk baggrund og praktiske ideer til at organisere forskning, samarbejde, børnefællesskaber og udviklingsprojekter. Bogen bygger på forskning udført i fællesskab mellem pædagoger, psykologer, og forskere inden for psykologi, socialvidenskab og pædagogik.

Lærere lærer hver dag. Sammen med elever, forældre og skolens øvrige parter udvikler lærere viden gennem involvering i et væld af problemer og muligheder i skolen. Fx gennem at udforske problemer fra forskellige perspektiver og kritisk at udfordre eksisterende problemforståelser. Bogen tilbyder begrebet ”lærerens udforskende faglighed” som en måde at tale om, hvordan lærere kan udvikle deltagelsesmuligheder for børn i skolen i samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige parter. Gennem 11 kapitler udfoldes pædagogisk-psykologiske perspektiver på centrale lærerfaglige opgaver og problemstillinger - herunder læreres arbejde med fællesskaber, relationer, motivation, læring, emotioner, evaluering, differentiering, samarbejde og trivsel. Bogens ærinde er at invitere lærere og lærerstuderende til kritisk refleksion, diskussion og udforskning. Læreren som udforskende praktiker er en grundbog for lærerstuderende til faget pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik samt til brug på videreuddannelsesforløb med fokus på inklusion og fælleskabende skolepraksis.

Hur lever välfärdssamhällets barn sina liv i både hem och skola? Vad använder barnen fritidshemmen till och vad gör de när de är där? Och vilken roll spelar andra barn för barns fritidsliv? Boken tar upp dessa och en rad andra centrala frågor för en modern fritidspedagogik. Att göra barns röster hörda och ge barns egna perspektiv på verksamheten i fritidshemmet är centralt för den aktuella forskning som presenteras. Ämnen som behandlas är barns liv och lärande i de olika miljöerna, inklusion, fritidshemmets organisation, betydelsen av barns vänskapsband, fritidslärarnas professionella kunskap, begreppet fritid och samarbetet mellan skola och fritidshem. Fritidspedagogik med barnperspektiv ger grund för pedagogiska diskussioner av såväl betingelserna för barnens liv i det moderna samhället, som de utmaningar det innebär för barnens lärare i skola och fritidshem. Den vänder sig både till studenter vid lärarutbildningar och till redan yrkesverksamma lärare.

Fritidspædagogik og børneliv handler om børns livsbetingelser i SFO og fritidshjem. Bogens kapitler er skrevet af en række af landets førende forskere på området og omhandler emner som børns liv og læring på tværs af institutioner, inklusion, organisering i SFO’en, betydningen af børns venskaber, pædagogfaglighed, fritidsbegrebet samt samarbejdet mellem skole og SFO. Bogen er redigeret af Pernille Hviid (cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet) og Charlotte Højholt(cand.psych. og ph.d., lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC).

Børn i dag lever deres liv på tværs af institution og hjem - og det har betydning for børns udvikling og børnefamiliernes hverdag. Denne bog tager afsæt i spørgsmål om hvordan børnenes sammensatte hverdagsliv har betydning for familiens liv og hvordan familiens liv har betydning for børnenes hverdag i børnehaven.Gennem eksempler fra seks børn liv, giver bogen et konkret indblik i aktuelle problemstillinger og dilemmaer i børns og familiers hverdag på tværs af børnehave og hjem.Den moderne familie får i høj grad sin betydning i relation til børns og forældres liv andre steder. Vi kan ikke forstå eller udforske familien som en isoleret enhed, men må se den som en del af børns og forældres samlede hverdag. Bogen viser, hvordan børnenes fællesskaber i børnehaven har betydning i forhold til børnenes muligheder for at skabe sammenhæng i deres liv. Gennem forældrenes fortællinger får vi indblik i, hvordan børnenes sociale liv i børnehaven har betydning for forældrenes muligheder og familiens hverdag.Børnefællesskaber og familieliv henvender sig til professionelle, der arbejder med børn og familier, og til studerende inden for pædagogik og psykologis på mellemlange og videregående uddannelser.