Elsebeth Jensen

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere. Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken. Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Hvordan underviser man alsidigt, varieret og med den nyeste forskning i ryggen? Det spørgsmål besvarer Gyldendals metodehåndbog med 28 artikler om forskellige pædagogiske metoder. Her er anvisninger på: hvordan man rammesætter undervisningen hvilke læringsfremmende aktiviteter eleverne kan lave hvordan man opdeler eleverne og organiserer undervisningen hvordan man udøver pædagogisk ledelse. De enkelte artikler udreder metoderne, deres teoretiske ophav og deres praktiske gennemførsel. Cooperative Learning, Learning Styles, Multiple Intelligenser, LP-modellen, metoder der trækker på forskellige kompetencer og meget mere er samlet i denne ene bog. Bogen henvender sig særligt til lærerstuderende.

Lærerstuderende skal arbejde med deres egen viden, kunnen og dannelse gennem hele deres studie. Lærerstuderende skal arbejde med sig selv – med deres egen lærerfaglige identitet, med deres fagpersonlige dannelse. Det handler ikke blot om viden, men også om værdier og kunnen i praksis. Dannelse er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men derimod et fænomen, der går på tværs af fag og alle dimensioner af lærerrollen. Om dannelse fastholder flerstemmigheden i dannelsesbegrebet i forhold til lærerprofessionen. Gennem 12 kapitler præsenterer forfatterne med hver deres teoretiske afsæt og gennem nogle af tidens mest centrale dannelsestænkere en række uomgængelige forestillinger om, hvordan lærere og skolen i praksis kan bidrage til elevers dannelse. Tilsammen udgør kapitlerne således et tværfagligt bagtæppe for undervisning og læring i såvel skole som læreruddannelse i det 21. århundrede. Bogen henvender sig til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger under efteruddannelse samt alle, der i øvrigt interesserer sig for dannelse og uddannelse. Elsebeth Jensen er cand.pæd. og ph.d. Hun har i mange år undervist på læreruddannelsen i Aarhus i almen didaktik og pædagogik samt på efter- og videreuddannelseskurser i bl.a. praktik og skole-hjem-samarbejde. Hun har siden 2007 været leder i læreruddannelsen og siden 2011 uddannelsesdekan for Læreruddannelsen og HF ved VIA University College. Hun var en del af den ministerielt nedsatte udviklingsgruppe, som i 2021 fremsatte et forslag til en revision af læreruddannelsen. Ole Løw er uddannet lærer og autoriseret psykolog med specialistuddannelse i pædagogisk psykologi og med klinisk efteruddannelse. Han har i mere end 20 år undervist i især psykologi og linjefaget specialpædagogik på læreruddannelsen i Aarhus samt på de pædagogiske diplomuddannelser i psykologi og i vejledning samt på kandidatuddannelsen i psykologi. Han er i dag selvstændig forsker og forfatter. Bogens øvrige bidragydere: Jesper Aagaard Pia Rose Böwadt Svend Brinkmann Stefan Ting Graf Gitte Sommer Harrits Lars Emmerik Damgaard Knudsen Tone Kvernbekk Jonas Andreasen Lysgaard Jeppe Læssøe Anne Marie Pahuus Lise Sattrup Jan Tønnesvang Merete Wiberg "Bogen vil kunne bruges som grundbog i det nye fag på læreruddannelsen med det lange navn ’Livsoplysning: kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet’, fordi den kommer rundt om en række af fagets centrale problemstillinger." - Folkeskolen.dk

Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.

Trygge rammer for elevers udvikling, læring, dannelse og trivsel er tæt forbundet med læreres og pædagogers evne til at udøve pædagogisk lederskab. Lærerens pædagogiske lederskab præsenterer 12 forskellige temaer, der hver især og tilsammen skaber et stærkt udgangspunkt for et professionelt pædagogisk lederskab i en skole, der skal rumme elever med meget forskellige behov: ? Professionel autoritet? Dramaturgisk klasseledelse, magt og roller? Ledelse af relationsarbejde og fællesskabsdannelse? Dialogisk lederskab i klasserummet? Ledelse uden skæld ud? Klasseledelse med nærvær, opmærksomhed og empati? Ledelse af inkluderende undervisning og samarbejde? Etik i klasseledelsespraksis? Ledelse af elevsamarbejde? Samarbejde mellem lærere og pædagoger? Ledelse af skole-hjem-samarbejde? Lærerstuderendes fagpersonlige udvikling Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende. Desuden er den relevant for pædagogstuderende og pædagoger samt for ledere i skoler og daginstitutioner, eksempelvis i forskellige efter- og videreuddannelsessammenhænge.

HVORFOR GÅR BØRN EGENTLIG I SKOLE? Svarene afhænger af, hvilke briller vi betragter børn og skole med. Og hvis skolen fortsat skal være et samlende fællesskab, må vi forholde os til, hvad vi hver især finder vigtigt. Derfor må vi kende de forskellige begrundelser og dertilhørende konsekvenser for måden at drive skole på. Denne bog præsenterer de mest centrale perspektiver: ? Filosofiske perspektiver - Grundtvig, Løgstrup og Kierkegaard ? Sociologiske perspektiver - Bourdieu, Deleuze, Foucault og Luhmann ? Psykologiske perspektiver - Bruner og Bertelsen ? Pædagogiske og alment didaktiske perspektiver - Dewey, Biesta og Benner ? Aktørperspektiver - elevers, læreres og forældres erfaringer ? Fremtidsperspektiver. Læseren får på en gang en historisk grundforståelse og et overblik over aktuelle begrundelser - samt kvalificerede bud på, hvad der vil være brug for i fremtidens skole. Forfatterne er forskere og undervisere med en forskningsrelateret tilgang til, hvad der har og bør have betydning i skolen: Simon Axø, Svend Brinkmann, David Bugge, Johannes Fibiger, Steen Hildebrandt, Charlotte Højholt, Elsebeth Jensen, Preben Olund Kirkegaard, Hanne Knudsen, Dorte Kousholt, John Benedicto Krejsler, Jens Erik Kristensen, Hilmar Dyrborg Laursen, Ole Løw, Stinus Storm Mikkelsen, Lisa Rosén Rasmussen, Else Skibsted, Dion Sommer, Pia Søltoft og Alexander von Oettingen. Med forord af Per Schultz Jørgensen.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den? I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen. Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen. Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Denne bog har fokus på didaktik - det vil sige på, hvordan man som lærer med gode begrundelser kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring. Forfatterne gør rede for, hvordan man konkret kan arbejde med planer, formål og mål i undervisningen, med undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser, formativ og summativ evaluering, observationer og analyse af undervisning samt lærernes teamsamarbejde herom. Praktikken udgør et særligt læringsrum i læreruddannelsen. Samspillet mellem studerende, praktiklærere og undervisere giver den studerende en unik mulighed for at tilegne sig de kompetencer, der er nødvendige i undervisningspraksis og samvær med elever, forældre og kolleger i skolen. Bogen giver den studerende og praktikvejlederen et fælles sprog og afsæt for de refleksioner og den træning, netop praktikken giver mulighed for. Alt sammen med henblik på at uddanne lærere, der på professionel vis kan håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag. Didaktik. Praktikbog 1 indgår i en serie på tre bøger, der er rettet mod kompetencemålene i læreruddannelsens praktikforløb. Praktikbog 2 har fokus på klasseledelse, og Praktikbog 3 har fokus på relationsarbejde. Serien er redigeret af Elsebeth Jensen, Ole Løw og Else Skibsted.

I Fællesskab i skolen sætter fremtrædende forskere fokus på fællesskabet som et nødvendigt grundlag for børn og unges udvikling, trivsel og læring. Vi har alle brug for fællesskaber, for at vi kan blomstre som individer, men fællesskaberne har ofte trange kår i moderne pædagogik, hvor fokus retter sig mod individuelle læringsstile, intelligensprofiler og ansvar for egen læring. Første del af bogen handler om forskellige typer af fællesskaber i skolen og pædagogiske institutioner. Forfatterne præsenterer en række aktuelle udfordringer og muligheder i forhold til klassefællesskabet, mobning og eksklusion af fællesskabet, kønsfællesskaber, etniske fællesskaber samt voksnes erindringer om klassefællesskabets betydning. I bogens anden del fortolkes tre klassiske pædagogiske tænkeres synspunkter om forholdet mellem individ og fællesskab – det drejer sig om John Dewey, Jürgen Habermas og Jean-Jacques Rousseau.

Den här boken handlar om professionellt föräldrasamarbete i förskola och skola. Författarna kombinerar sina egna praktiska erfarenheter från undervisning i föräldrasamarbete med forskningsbaserad kunskap om interaktion, relationer och barns utveckling.Resultatet är en bok som ger en bra grund och konkreta förslag på hur föräldrasamarbete kan utgöra en resurs i det dagliga arbetet med barn i skola och förskola. Även föräldrar kan ha nytta av boken, ett av kapitlen är skrivet direkt till föräldrar och ger råd om hur de kan delta i ett konstruktivt samarbete.Om författarnaElsebeth Jensen är fil.kand. i pedagogik och lektor i didaktik vid lärarutbildningen i Århus. Hon är även doktorand vid Danmarks Pædagogiske Universitet. Helle Jensen är leg. psykolog och handledare i psykoterapi. Hon har arbetat som klinisk psykolog och som lärare, konsulent och utbildningsledare på The Kempler Institute of Scandinavia.