Erik Sigsgaard

Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene. Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

Barns motstånd har internationellt under lång tid varit ett viktigt pedagogiskt forskningsområde. Under senare år har barns motstånd varit föremål för ökad forskningsmässig uppmärksamhet i de skandinaviska länderna. I Barndom i förskolan: Motstånd presenterar nordiska förskoleforskare ny kunskap om barns motstånd. Artiklarna i denna kolle­gialt granskade vetenskapliga antologi utgör ett bidrag till att utveckla insikten om barns motstånd. Forskningen har som utgångspunkt olika forskningstraditioner inom samhällsvetenskap och humaniora. Forskarna diskuterar bland annat teman som:motstånd och demokratimotstånd och ett hållbart samhällemotstånd i vardagenbarns motstånd som resurslek som motståndmakt, motstånd och frihet.Artiklarna i boken bidrar med aktuell forskning för professionellt arbete med barn och ger ny kunskap som ger förnyad förståelse för barns motstånd inom institutionella ramar.

Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben. Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej? Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.

Jo mere alsidige og righoldige fortællinger en person og en kultur har om sig selv og andre, jo flere handlemuligheder har de, og jo mere rummelige bliver de. Derfor denne bog om narrativ praksis i skolen. I Danmark har vi i de seneste fem-syv år set, hvordan en narrativ tilgang til arbejdet med børn, unge og familier er blevet udbredt i mange behandlingsmæssige og pædagogiske sammenhænge. Med denne bog er den narrative praksis nået til folkeskolen. Bogen er den anden i en serie af bøger, der beskriver den narrative tilgang i detaljer og med tilhørende metodiske og teoretiske overvejelser. Den første bog udkom i 2010 med titlen: Fra terapi til pædagogik – en brugsbog i narrativ praksis. Bogen er en samling af konkrete, velfunderede eksempler fra en genkendelig hverdag på narrativ praksis i skolen. Forfatterne viser, hvordan narrative perspektiver og metoder har inspireret og bidraget til meningsskabelse og (op)løsning af vanskeligheder og til skabelse af nye handlemuligheder og nye forståelser for elever, lærer og forældre. Herudover giver den læseren en grundforståelse af den narrative tænkning, dens teori og dens begreber. Narrativ praksis i skolen er redigeret af Anette Holmgren, leder af konsulentfirmaet DISPUK, og Martin Nevers, underviser hos DISPUK.

Kjeft mindre baserer seg på historier om oppdragelse og kjefting, der historiene er enkle og gir inspirasjon til drøfting og ettertanke. Fortellingene viser fram hverdagskunnskapen som grunnlag for dialoger om det vi har aller mest kjært - barna våre. Målgruppen for boka er kanskje først og fremst foreldrene, men her er det pedagogisk dokumentasjon for alle aktører i barnehage og skole, førskolelærere og lærere.

Bogens hjemmeside Hvad siger forskningen om skældud?

Da Erik Sigsgaard i forbindelse med et tidligere forskningsprojekt spurgte børnene i en børnehave: ”Hvad er det værste ved at gå i børnehave?”, lød det enstemmige svar: ”Det er, når de voksne skælder ud!” Men hvorfor skældes der ud? Hjælper det? Og hvis man ikke vil skælde ud, hvad kan man da gøre i stedet? Hvorfor skældes der mere ud i daginstitutioner og skoler end derhjemme? Kan det hænge sammen med institutionens særlige karakter af institution? De fleste børn og voksne kan genkalde sig ubehaget ved at blive skældt ud. Skældud er ydmygende og nedværdigende for både udskælderen og den udskældte. Det kan derfor undre, at emnet ikke for længst er blevet taget op til selvstændig behandling i den pædagogiske litteratur. Det er netop, hvad Erik Sigsgaard gør i sin nye bog. Udgangspunktet for fremstillingen i Skældud var et udviklingsarbejde i en almindelig børnehave, hvor pædagogerne besluttede at sætte kritisk fokus på skældud med henblik på at forbedre relationen mellem børn og voksne i institutionen. Projektet blev siden fulgt op af et forskningsprojekt, hvor forfatteren bl.a. undersøgte begrebet skældud samfundsmæssigt og historisk og indsamlede eksempler på institutioner, hvor man har forsøgt at undgå skældud. Resultaterne af udviklingsarbejdet og forskningsprojektet fremlægges i denne bog, som en tankevækkende påmindelse om, at man over for børn kommer længst med det gode. Som flere af børnene påpeger: ”De voksne kan jo bare sige det almindeligt!” []Skældud[] er først og fremmest skrevet til pædagoger og lærere, men henvender sig også til forældre og ikke mindst til de studerende, der er morgendagens opdragere. Erik Sigsgaard er seminarielektor, cand.pæd. og forsker ved Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet i Glostrup. Han er kendt som debattør, foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om pædagogiske og politiske emner.