Erik Svendsen

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt. Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred. Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning. Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

At være intellektuel er ikke en beskyttet titel. Det er heller ikke et erhverv. Alle og enhver kan virke som intel­lek­tuel, men det er de færreste, der får mulighed for det. Første del af De intellektuelle redegør for den historiske udvikling i opfattelserne af den intellektuelle og de betyd­ninger, figuren er blevet tilskrevet i den vestlige kultur i det 20. århundrede. Prominente navne er fx Karl Mannheim, Antonio Gramsci, Jean-Paul Sartre, Virginia Woolf, Simone de Beauvoir, Edward Said, Frank Furedi, Stefan Collini og Patrick Baert.Anden del udlægger danske intellektuelles historie i det 20.- og 21. århundrede. To spor har været dominerende. På den ene side et kulturradikalt fra Georg Brandes til PH og på den anden side et konservativt spor fra HaraldNielsen og Arne Sørensen til Søren Krarup. Hal Koch og Villy Sørensen peger imidlertid med deres overvejelser over demokratiet på nye veje for velfærdssamfundet. Frisættelse bliver senere dagsordensættende i opgøret med konformismen, og samtidig opløser Elsa Gress og Suzanne Brøgger det mandlige monopol på at agere som intellektuel. Bogen afsluttes med to kapitler om særdeles aktuelle problem­stillinger: Hvordan gebærder de intellektuelle sig i en digitaliseret æra, hvor de sociale medier byder på nye udfordringer? Og er de intellektuelle i stand til at bevise deres værd under en corona-krise, der har kaldt på kulturel og politisk selvransagelse? De intellektuelle er det første større værk på dansk om de stemmer, der er helt afgørende for den demokratiske debat.

Hvad betyder identitet i litteratur – og bliver kritikken af en humanistisk menneskeopfattelse ved med at være relevant – når virkeligheden uden for undervisningslokalet domineres af nyttetænkning, konkurrencemoral og autoritære magtformer? Spørgsmål om identitet og dannelse har fået en ny mening, efter at litteraten Marianne Stidsen under mediernes bevågenhed forsvarede sin doktorafhandling om efterkrigstidens litterære virkelighedstolkninger. Siden har angreb og modreaktioner givet striden om identitet frisk vind i sejlene, med anmeldelser og kommentarer i dagbladene, live-debat på Louisiana, folkemøder i landets regioner, breve og nye artikler. Mange af debattens forskellige stemmer samles i bogen, hvor digtere, litterater og undervisere i dansk undersøger zonen mellem jeg-fornægtelse, jeg-dyrkelse og jeg-dannelse.