Gitte Sommer Harrits

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning. Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter. Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder. Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk. Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Gode spørgsmål, rigtige svar - Grundbog i samfundsfaglig metode, 2. udgaveHvad er sammenhængen mellem staters økonomiske vækst og deres demokratiske udvikling?Sikrer kommuner, som bruger flere penge per elev, bedre resultater ved afgangseksamen?Hvordan udspiller den politiske konflikt om barselsorlov til fædre eller indvandring sig i Danmark?Hver dag stiller vi en række spørgsmål til det samfund, vi er en del af. Men hvordan finder vi det bedst mulige svar på vores spørgsmål? Det er ikke enkelt at undersøge samfundet, men med gode metoder kommer vi et svar nærmere.Gode spørgsmål, rigtige svar - Grundbog i samfundsfaglig metode, 2. udgave, giver en grundig indførsel i en række samfundsfaglige empiriske metoder. Bogen dækker kvalitativ såvel som kvantitativ metode, komparativ metode og giver en grundig indførsel i, hvordan metoderne anvendes systematisk og kritisk. Derudover introducerer bogen læseren til, hvordan man bruger eksperimenter i samfundsfaglige undersøgelser. Bogen er rettet til samfundsfag på ungdomsuddannelserne, men kan også fungere som instruktionsbog til selv at gennemføre samfundsvidenskabelige undersøgelser.Bogen er desuden tilgængelig som iBog under samme navn.

Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste. Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere. Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv. Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid. Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Baggrunden er et ønske om at tage problemerne i opløbet og mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der rammer udsatte borgere. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer. Spørgsmålet er, hvordan forebyggelse finder sted i praksis, og hvordan man som fagprofessionel beslutter, hvornår en forebyggende indsats bør iværksættes. Hvornår er der tale om almindelige forhold i livet, og hvornår skal de fagprofessionelle bekymre sig om borgerne? Forebyggelse og bekymring er baseret på fem års undersøgelse af området og viser, hvordan den forebyggende praksis konkretiseres som et fagligt beredskab, og hvilke former for viden, erfaringer og kapaciteter de fagprofessionelle bringer i anvendelse i denne praksis. Gitte Sommer Harrits er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Marie Østergaard Møller er seniorforsker ved KORA.

Professioner under pres indeholder både refleksioner over og analyser af status som selvstændigt fænomen, men også analyser af samspillet mellem en intensiveret politisk og administrativ styring samt de professionelle statuspositioner. Det centrale spørgsmål i bogen er, hvad der grundlæggende konstituerer den status, en profession i praksis kan gøre krav på, samt hvorvidt og hvorledes denne status udfordres gennem nye former for styring af den professionelle praksis. For at besvare dette spørgsmål kræves der både teorier om professioner og samtidig empiriske analyser på tværs af forskellige professioner og institutionelle kontekster. Derfor rummer bogen en variation af bidrag, lige fra rene teoretiske artikler om professioner til detaljerede empiriske studier af konkrete problemstillinger i den professionelle praksis. Bogens bidrag falder overordnet i to dele. Første del stiller skarpt på professionernes status, såvel generelt og teoretisk som for specifikke professioner. Et afgørende spørgsmål er her, hvilken rolle professionelle vidensformer spiller i den proces, hvorved en profession adskiller sig fra andre tilgrænsende faggrupper. Den anden del tager mere direkte fat i spørgsmålet om styring af professioner, herunder hvorledes professionel praksis udvikler sig i lyset af – og i visse tilfælde i kontrast til – nye statslige styringsformer.

I de senere år har der været øget fokus på, at der - trods en udbredt stemning af det modsatte - stadig findes klasseskel i Danmark og andre steder, som har betydning for folks muligheder og levestandard. Men diskussion af klassesamfundet hviler ofte på en uklar fornemmelse af, hvad der overhovedet menes med klasse, og om begrebet holder vand, når det udsættes for en stringent videnskabelig analyse. Denne bog råder bod på uklarheden og giver dels en indføring i klassebegrebet, dels en gennemgang af, hvad empiriske undersøgelser siger om klasser i dag.