Gorm Harste

Den politiske filosofis historie – frem til 1600 er den største kortlægning af den politiske filosofis historie på dansk. Bogen introducerer en bred palet af vigtige tænkere med en eller flere særligt udvalgte passager fra dennes forfatterskab, ledsaget af en indledende tekst, der sætter forfatterskabet i perspektiv. Her vil tænkeren og teksten blive introduceret i en bredere historisk kontekst, med særligt henblik på de argumenter, pointer og diskussioner, som det pågældende tekstuddrag lægger op til. Bogen illustrerer bredden og dybden i den politiske filosofis historie og giver inspiration til videre fordybelse, der rækker ud over værket selv. Bogen er blandt andre tiltænkt studerende på statskundskab, sociologi, filosofi, idéhistorie o.l., men værket vil også finde anvendelse i andre sammenhænge og henvende sig til et bredere publikum. Den politiske filosofis historie er redigeret af Joachim Wiewiura (f. 1987), ph.d. i politisk filosofi fra Københavns Universitet. Han er ansat ved Humanomics Research Centre, Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet. Han har bl.a. redigeret bøgerne Offentlighedens rum (2019), Simmel: Sociologiens eventyrer (2019) og If Schools Didn’t Exist, der udkom på MIT Press i 2020.

Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen. I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation. Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.

Ledelse af selvledelse - anden ordens ledelse forfølger spørgsmålet om anden ordens ledelse i organisatorisk sammenhæng. Anden ordens ledelse giver paradoksalt på en og samme tid både mindre tyngde og mere tyngde til ledelse. Udfoldelse af dette paradoks vil være givtig for alle der studerer, formidler eller praktiserer ledelse i moderne organisationer. Med så forskellige perspektiver som organisationer, netværk, koalitioner, krige og lokale relationer – og med fokus på eksempelvis koblinger, kompleksitet, refleksive lederskaber, samordningsproblemer og det pædagogiske paradoks i ledelse – bidrager forfatterne til belysningen af anden ordens ledelse som produktivt begreb for ledelse i moderne organiseringer: Hvorfor bliver det aktuelt med en ledelse af anden orden, og hvordan træder den frem i forskellige kontekster? Hvilke grænser for ledelse sætter anden ordens ledelse som optik? Hvordan forpligter ledelse af anden orden sig over for dem der skal ledes? Hvordan leder ledelse sig selv?

Fifty years ago, the two leading German philosophers and sociologists since the Second World War, Jürgen Habermas and Niklas Luhmann, embarked on a sweeping and contentious debate that would continue for decades. Their coauthored 1971 book Theory of Society or Social Technology laid out their opposing positions on meaning, communication, consensus, and dissent—and ultimately the foundations of modern social thought. Habermas and Luhmann would elaborate their disagreement in the years to come in a controversy whose aftershocks divided social theorists by presenting what appeared to be two fundamentally divergent views of the nature of society and what systems theory was capable of explaining.This is the first book in English about one of the most important conflicts in social theory today. Gorm Harste analyzes the Habermas-Luhmann debate from its inception through Habermas’s most recent works, exploring issues such as methodology, ideology, truth, history, and politics. He contextualizes their positions in terms of how each grappled with the legacy of Nazism and sought to provide grounding for an antitotalitarian politics. Harste follows the evolution of the debate, as the fundamental dispute over the normative and practical desirability of agreement and disagreement came to touch upon political questions including the rule of law, the separation of powers, human rights, individualization, and secularization. Ultimately, Harste emphasizes the convergence between Habermas and Luhmann—and the pressing need for social theorists to further unite these two formative accounts of contemporary society.

Fifty years ago, the two leading German philosophers and sociologists since the Second World War, Jürgen Habermas and Niklas Luhmann, embarked on a sweeping and contentious debate that would continue for decades. Their coauthored 1971 book Theory of Society or Social Technology laid out their opposing positions on meaning, communication, consensus, and dissent—and ultimately the foundations of modern social thought. Habermas and Luhmann would elaborate their disagreement in the years to come in a controversy whose aftershocks divided social theorists by presenting what appeared to be two fundamentally divergent views of the nature of society and what systems theory was capable of explaining.This is the first book in English about one of the most important conflicts in social theory today. Gorm Harste analyzes the Habermas-Luhmann debate from its inception through Habermas’s most recent works, exploring issues such as methodology, ideology, truth, history, and politics. He contextualizes their positions in terms of how each grappled with the legacy of Nazism and sought to provide grounding for an antitotalitarian politics. Harste follows the evolution of the debate, as the fundamental dispute over the normative and practical desirability of agreement and disagreement came to touch upon political questions including the rule of law, the separation of powers, human rights, individualization, and secularization. Ultimately, Harste emphasizes the convergence between Habermas and Luhmann—and the pressing need for social theorists to further unite these two formative accounts of contemporary society.

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

With contributions from experts in the field of sociology of law, this book provides an overview of current perspectives on socio-legal studies. It focuses particularly on the relationship between law and society described in recent social systems theory as ’structural coupling’. The first part of the book presents a reconstruction of theoretical tendencies in the field of socio-legal studies, characterised by the emergence of a transnational model of legal systems no longer connected to territorial borders and culturally specific aspects of single legal orders. In the following parts of the book, the contributions analyse some concrete cases of interrelation between law and society from an empirical and theoretical perspective.

Krig er ustyrlig. Den kommer altid ud af kontrol, erobrer hver eneste samfundsfunktion og gor sig selv til altings endemal. Ganske destruktivt, javel, men denne odelAeggelsestrang fyrer ogsa op under vores skaberkraft og resulterer i teknologiske, medicinske og organisatoriske landvindinger, som det ellers havde taget en krig at na frem til. Krigens uforudsigelige vAesen overrumpler dog ikke Gorm Harste, Aarhus Universitets fredselskende feltherre. Han er bombesikker pa, at krig er ligesom en skoleklasse sukkerdopede adhd-elever. Ingen af delene er til at fa styr pa.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation. Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter forst, nar ressourcerne slipper op.Gorm Harste prAesenterer udforligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersoger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra isAer Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser ogsa, hvordan krig ikke afgores pa slagmarken eller i antallet af dode, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gAelder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

Den kan vAere kold, varm og hellig. Nogle gange opdeler vi tiden i for, efter og mellem, og pa kloden er der altid et par stykker, der er ved at bryde ud. Vi taler naturligvis om krig, kun fire bogstaver og en stavelse, men det lille ord har bade uhyrlige og ustyrlige konsekvenser.Krigen - et ustyrligt system gar bag om fAenomenet og afdAekker, hvordan krige altid kommer ud af kontrol, selvom alverdens magthavere hAevder, at det gar lige efter planen. Nar de forst er begyndt, er de ikke til at fa afsluttet ? antallet af civile ofre og soldater hjemsendt i ligposer er nemlig ikke afgorende. At ingen er i stand til at betale regningerne er det eneste, der kan sAette en bremse for krigens ustyrlige vAesen. I analysen af ustyrligheden inddrages store analytikere som Carl von Clausewitz, og tilgangen er bred, for uden mangfoldighed i analysen misforstas og misbruges krigen.Undervejs stiller bogen skarpt pa Hundredarskrigen: Den, der begyndte i 1914 med Forste Verdenskrig. For ifolge forfatteren fortsatte den krig blot med et pusterum over i toeren og den kolde krig for at munde ud i nutidens utallige og asymmetriske konflikter mellem konventionelle hAere, oprorsgrupper, terrorister og frihedskAempere.

With contributions from experts in the field of sociology of law, this book provides an overview of current perspectives on socio-legal studies. It focuses particularly on the relationship between law and society described in recent social systems theory as ’structural coupling’. The first part of the book presents a reconstruction of theoretical tendencies in the field of socio-legal studies, characterised by the emergence of a transnational model of legal systems no longer connected to territorial borders and culturally specific aspects of single legal orders. In the following parts of the book, the contributions analyse some concrete cases of interrelation between law and society from an empirical and theoretical perspective.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab. Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945 Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København. Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: "Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt. Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel." OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til [email protected] for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

-