Hanne Warming

Bogen formidler resultaterne fra Familieplejen Danmarks »Projekt Børnetinget – et talerør for plejebørn«, hvor 15 børn i familiepleje er blevet interviewet, og hvor 107 nuværende og tidligere plejebørn har skrevet om deres liv.Plejebørn har en enestående viden om deres egen livssituation. Om følelser, forældre, plejefamilier, identitet, tilsyn og venner – kort sagt alt det, som udgør deres liv. I bogens konklusion perspektiveres plejebørnenes beretninger fra et anerkendelsesteoretisk perspektiv, og de omsættes til konkrete anvisninger for en forbedret indsats.Bogen henvender sig både til politikere og til de faggrupper, som arbejder med plejebørn. Derudover henvender den sig til plejebørnene selv og deres forældre, samt til alle andre med interesse for plejebørns liv, tanker og livskvalitet.

Brugen af kvalitative metoder inden for sociologien og beslægtede fag har i løbet af de sidste ti år gennemgået en markant udvikling. Strømninger som konstruktivisme og interaktionisme, der fremstiller sandhed og mening som sociale konstruktioner, stiller forskeren over for nye udfordringer. Nye spørgsmål trænger sig på: · Hvordan påvirker intervieweren de svar, han eller hun får? · Hvilke muligheder og begrænsninger giver det interaktionistiske perspektiv på observationsstudier? · Hvilke konsekvenser får det, at et dokument ikke anskues som noget []i sig selv[], men først får betydning, når det indgår i en social situation? []Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv[] undersøger, hvad det betyder, når forskeren selv bliver en medspiller i meningsproduktionen, og den virkelighed, der skal beskrives, ikke længere er et stabilt fænomen. Antologien retter sig mod studerende og undervisere på universiteter og andre højere læreanstalter. Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Socialforskningsinstituttet. Nanna Mik-Meyer er adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

Denne bog giver et unikt indblik i, hvordan børn og unge med et bevægelseshandikap selv oplever deres hverdagsliv – med de muligheder og barrierer, det indebærer at have en normbrydende krop.I en række tematiske kapitler zoomes ind på forskellige udfordringer og dilemmaer, som børnene og de unge møder i hverdagslivet, og det diskuteres, hvordan man som professionel eller forælder kan undgå misforståede hensyn, uønsket medlidenhed, unødig voksenstyring og bidrag til oplevelser af diskrimination og stigmatisering. Hvert kapitel afsluttes med spørgsmål, der inviterer til refleksion over børnenes og de unges perspektiver og den professionelles handlemuligheder i praksis."Livet med bevægelseshandikap" klæder professionelle og forældre på til at tænke, tale og handle mere inkluderende og derved understøtte børnenes og de unges styrkepotentialer. Den giver inspiration og redskaber til, hvordan man kan inddrage børnenes og de unges perspektiver i tilrettelæggelsen af arbejdet og hverdagen med dem.Bogen henvender sig primært til pædagog-, socialrådgiver-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelserne og til praktikere inden for disse områder. Den retter sig ligeledes mod forældre samt mod andre professionelle med interesse i livet med bevægelseshandikap.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen. Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning. Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning. Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Netop i kraft af deres ’særlighed’ har børn og unge i udsatte positioner ofte ressourcer og styrker, som vi overser. Denne bog giver dig konkrete refleksions- og supervisionsredskaber til at se disse muligheder og styrker. Gennem eksempler og cases præsenterer den et mindset – Det dobbelte blik – der søger at minimere udfordringer og samtidig understøtte styrkepotentiale hos børn og unge. Det dobbelte blik er ikke et koncept, men et grundlæggende mindset, der kan kombineres med og styrke allerede kendte metoder i den daglige praksis. Første del præsenterer Det dobbelte bliks teori og metoder, derefter zoomes ind på de forskellige kontekster, hvor Det dobbelte blik kan gøre en forskel: i forhold til det enkelte barn, i daginstitutioner og på opholdssteder, på personalemøder og i plejefamilier. Til bogens metoder hører arbejdsark og Den særlige ordbog. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det pædagogiske og socialfaglige felt. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det pædagogiske og socialfaglige felt.

Interview med børn handler om børneinterview i forbindelse med forskning. I takt med at forskning i børn og barndom har udviklet sig til et selvstændigt forskningsfelt, er det blevet mere og mere almindeligt at inddrage børnene selv som informanter. Der er derfor efterhånden udviklet en hel vifte af forskellige metodiske tilgange og teknikker til at lave børneinterview. I denne bog præsenteres et udvalg af disse. Børneinterview i forskningssammenhæng deler fællestræk med andre former for interview. Bogen argumenterer imidlertid for, at der en række særlige overvejelser, man bør gøre sig med hensyn til, hvorfor, hvornår og hvordan man involverer børn i forskningsinterview. Interview med børn er tænkt som inspiration til og afsæt for metodiske refleksioner i forbindelse med inddragelse af børn som informanter. Selvom de enkelte kapitler ikke præsenterer trin for trin-metodeanvisninger eller -opskrifter, kan bogen forhåbentlig med sine eksempler inspirere til konkret tilrettelæggelse af børneinterviewundersøgelser. Jan Kampmann er professor og forsker ved Center for barndom, ungdom og familielivsforskning på Roskilde Universitet. Kim Rasmussen er lektor sammesteds. Hanne Warming er professor (MSO) ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Fortællinger spiller en afgørende rolle i alle sociale omgangsformer, ikke blot som en måde at formidle information på, men også som en måde at påvirke andre og forme virkeligheden, så den ser ud på en bestemt måde. I en lang række sammenhænge opleves det, at narrativer bruges strategisk til at fremme bestemte dagsordner. I en mere hverdagslig forstand kan fortællinger spille en vigtig rolle som det kit, der binder sociale relationer sammen og skaber en sammenhængende identitet for individer. Derfor er narrativ analyse en vigtig discipin i samfundsvidenskab og humaniora. Denne bog gennemgår den narrative analyses mange facetter. Den giver en indføring i, hvad narrativ analyse indebærer, og supplerer med en række eksempler på, hvordan analyserne laves i praksis. Bogen er skrevet som lærebog til studerende på universiteter og professionshøjskoler og som håndbog til forskere, der selv arbejder med narrative studier.

Tillid er et vovestykke. At vise tillid er, når man tør tro på, at andre vil hjælpe, og at de ikke vil svigte den tillid, man viser. Mange professionelle ser netop manglende tillid som afgørende for de udfordringer, de oplever i relationsarbejdet med børn og unge. Men relationen opfattes ofte envejs, udtrykt ved de unges tillid til de professionelle. Manglende tillid bliver derved let et spørgsmål om den unges personlighed. Denne bog supplerer det psykologiske perspektiv på begrebet tillid med et sociologisk perspektiv, der understreger den relationelle og gensidige karakter af tilliden mellem den professionelle og barnet. Gennem konkrete cases giver forfatterne eksempler på, hvordan tillid kan opbygges, og hvad tilliden betyder for børnene og de unge. Bogen er særligt henvendt til professionelle, der arbejder med børn og unge i udsatte positioner, det vil sige socialrådgivere, pædagoger og psykologer, men også lærere, sundhedsplejersker, læger, psykiatere, sygeplejersker og dommere. Derudover er den relevant for forskere og studerende på bachelor-, master- og kandidatniveau.

"...rigtig megen inspiration i bogen for alle voksne - både sociale myndighedspersoner og forældre - der gerne vil have hjælp til at komme tættere på det dilemma, der er forbindet med at skulle formidle en barnestemme, som man slev skal bidrage til at give mening og sætte ord på." - Per Schultz Jørgensen, Politiken Børneperspektiver tilbyder konkrete metoder til, hvordan pædagoger, lærere og socialarbejdere i praksis kan inddrage børns perspektiver. Med afsæt i nyere barndomsforskning og narrativ teori beskriver forfatteren betingelser, muligheder og begrænsninger i børnesamtaler og i den daglige observation og deltagelse. Hun gennemgår, hvordan man kan tilrettelægge og agere i mødet med barnet, så man får indblik i og støtter op om barnets perspektiv. Gennem eksempler og øvelser vises de udfordringer, der knytter sig til at inddrage børns perspektiver i praksis - både i daginstitutioner, skoler og i socialt arbejde med udsatte og anbragte børn og unge. Bogen henvender sig til alle, som arbejder professionelt med børn, og er særligt relevant for socialrådgivere, pædagoger, lærere, plejeforældre og kontaktpersoner/gadeplansarbejdere.