Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Hans Mogensen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2023-2026, suosituimpien joukossa Møgsager og shitstorme. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2023-2026.

Møgsager og shitstorme

Møgsager og shitstorme

Hans Mogensen

SAMFUNDSLITTERATUR
2026
nidottu
Hvad gør offentlige organisationer, når skjulte optagelser fra et plejecenter ryster en hel nation, eller når forældre slipper en skolekonflikt løs, som rejser en storm i pressen og på de sociale medier? Møgsager, mediestorme og shitstorme er uundgåelige. Tilliden til det offentlige afhænger af evnen til at håndtere sagerne. Hvordan kan de forebygges, og hvad kan man gøre, når møgsagen og shitstormen raser? Gennem aktuel forskning, konkrete værktøjer, fire større cases og en lang række minicases giver bogen dig et indblik i: hvordan journalister tænker, arbejder og vinkler historier i jagten på ”den næste skurk”. hvad du kan gøre for at fremstå som ”den sympatiske skurk”. hvordan du håndterer pres og undgår ”de selvskabte plager”. hvordan du håndterer skjulte optagelser, whistleblowers og læk af interne dokumenter. hvornår du bør beklage, og hvornår du bør undskylde. hvordan du håndterer vrede borgere, tastaturkrigere og trolde på sociale medier. hvordan du står mere robust og genopbygger tilliden efter stormen. Bogen er skrevet til ledere og ansatte i offentlige organisationer, kommunikationskonsulenter og presserådgivere samt studerende på diplom- og masterniveau i offentlig ledelse og kommunikation.
Offentlig ledelse og kommunikation

Offentlig ledelse og kommunikation

Heidi Salomonsen; Helle Aggerholm; Lotte Bøgh Andersen; Birte Asmuß; Rikke Bach; Laura Bundgaard; Finn Frandsen; Caroline Howard Grøn; Oluf Gøtzsche-Astrup; Ellen Hall; Mads Leth Jakobsen; Ulrich Thy Jensen; Winni Johansen; Osman Skjold Kingo; Hans Mogensen; Christian Qvick; Marita Svane; Christa Thomsen

Jurist- og økonom-
2025
nidottu
Ledere kommunikerer – altid og uundgåeligt. Hver eneste handling, udtalelse eller tavshed tolkes og tillægges betydning af lederens medarbejdere og af omgivelserne. I det offentlige rum har denne kommunikation særlig vægt, fordi den ikke kun påvirker borgere og andre interessenter, men også medarbejderne og bidrager til at forme billedet af lederskabet og organisationen internt og eksternt. Bogen giver et forskningsbaseret og praksisnært indblik i, hvordan offentlige ledere kan styrke deres kommunikation – både i det daglige samarbejde med medarbejdere og i mødet med organisationens vigtige interessenter, fx borgerne og deres krav og forventninger. Ambitionen er at gøre lederne mere bevidste om, hvordan kommunikation – også den uformelle og tavse – spiller en nøglerolle i ledelsesarbejdet. Offentlige ledelse og kommunikation samler bidrag fra forfattere med baggrunde i politologi, psykologi, offentlig administration og kommunikation – flere med egen erfaring som ledere i den offentlige sektor. Kapitlerne er forankret i aktuel forskning og skrevet med blik for praksis, og flere steder inddrages konkrete eksempler og refleksioner fra offentlige ledere. Resultatet er en tværfaglig og anvendelig udgivelse, der understøtter læring, refleksion og udvikling i udøvelsen af offentlig ledelse. Bogen henvender sig til studerende på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for offentlig forvaltning og ledelse, men også til ledere, forskere og undervisere med interesse for offentlig ledelse og kommunikation.
Markante borgere

Markante borgere

Hans Mogensen

SAMFUNDSLITTERATUR
2023
nidottu
Hvad gør vi ved manglende tillid, eskalerende konflikter, vrede borgere og frustrerede offentligt ansatte? Borgernes tillid til det offentlige er under pres. Det offentliges myndighed og respekten for folkevalgte politikere er ikke længere en selvfølge. Borgerne vil ikke finde sig i hvad som helst. Det er godt for demokratiet, men også en ud­fordring for det offentlige. Borgerne møder i stigende grad det offentlige med høje forventninger, store krav og stærke følelser. Nogle har særinteresser. Andre er engagerede i en­keltsager. Det handler om min sag, mine problemer, mine interesser, min diag­nose, mit barns trivsel, plejen og omsorgen for mine forældre, den stigende trafik forbi mit hus, byggeriet på min nabos grund eller den nye vej gennem mit smukke naturområde. Nogle skælder ud, er fortvivlede og stiller urimelige krav. Andre har helt rimelige krav, som det offentlige hverken har rammer, res­sourcer eller muligheder for at imødekomme. Hvem er de markante borgere? Hvordan kan vi forstå deres adfærd? Hvad stiller vi op med deres frustrationer? Og hvordan møder vi dem professionelt, løsningsorienteret og konfliktnedtrappende, så vi også selv får større ro og sikkerhed i mødet? Så vi modvirker tillidskrisen og bevarer borgernes tillid? MARKANTE BORGERE tilbyder viden og værktøjer til færre frustrationer i mødet med markante borgere.