Helle Helle

Susanne bor sammen med Kim, som vil være forfatter og derfor sitter hjemme og jobber. Susannes venninne Ester går fra kjæresten sin i høygravid tilstand og ber om hjelp. Da Susanne og Kim lar henne flytte inn i den lille leiligheten deres blir alt snudd på hodet, og den besværlige graviditeten irriterer, samtidig som man jo må oppføre seg ordentlig. Situasjonen skaper sjalusi og irritasjon, og skaker ved forholdet mellom Susanne og Kim. Helle Helle skildrer dette merkelige forløpet med en voldsom realisme og en ny klukkende humor.

"en skamløs fryd å lese" WEEKENDAVISEN NOMINERT TIL NORDISK RÅDS LITTERATURPRIS. En kvinne med rullekoffert går av bussen et sted på Sjælland. Hun er en forfatter som har forlatt sin mann og leter etter et godt sted å gråte. John og Putte, to vennlige fremmede, tar henne med hjem og innlosjerer henne på hjørnesofaen i stua. John og Putte sliter begge med whiplash etter en bilulykke og må klare seg med småjobber. De passer hundene til Puttes onkel, mens han er innlagt på sykehuset. Puttes bror Ibber bor også i nærheten. Og så er det den eldre kvinnen ved siden av, Elly, som har bruk for hjelp innimellom. John og Puttes liv er på en og samme tid trygt og fremmed. Og det rommer en historie, som bare langsomt avsløres for kvinnen med rullekofferten.

"Dronningen av dansk samtidslitteratur er tilbake med minimalisme som dundrer" MARI NYMOEN NILSEN, VG En ung kvinne leier et hus ved jernbanelinjen i en liten stasjonsby. Hver dag tar hun toget inn til København. Foreldrene tror hun er i full gang med studiene, men hun kommer seg ikke på universitetet. Hun tilbringer tiden på gater og torg rundt i byen, eller sammen med dikter Hase. Hun skriver selv også, men det går ikke særlig bra. Det er så mye som forstyrrer: fortiden med Per Finland, foreldrene på trappen, og godstogene som buldrer gjennom natten.

Inom loppet av en vecka dör fyra personer i Rödbyhamn. Men detta händer inte i en thriller, utan detta är en vardaglig berättelse, som ändå blir just - dramatisk. Helle Helle fick mycket uppmärksamhet när hennes roman Rödby-Puttgarden kom ut på svenska. Nu finns den också i pocket. I Danmark är hon redan en etablerad författare, med rykte om sig att skriva på hemingwayskt vis. Två systrar bor tillsammans i en lägenhet i Rödbyhamn och arbetar i parfymeriet på färjorna. Tine har fått en baby och Jane vill inte fortsätta studera i Köpenhamn utan kommer tillbaka. Män kommer och går i deras liv, precis som män gjorde hos systrarnas mor. När Helle Helles Rödby-Puttgarden kom ut i Danmark valdes den av kritikerna till årets bästa roman. Helle Helle har också själv växt upp i Rödby, och är född 1965. Recensioner: "intensivt och lysande" Christel Persson, GT "Sällan bär en skenbart trivial text på så stor och skälvande innebörd." Jan Karlsson, Bohusläningen"vältempererad, tonfallssäker realism" Nina Lekander, Expressen" man vet att det stora och hemska livet utspelar sig under ytan." Anders Paulrud, Aftonbladet"en ovanligt kärleksfull gestaltning" Ingrid P Bosseldal, Göteborgs-Posten

Handlingen i disse seksten novellene er lagt til provins-Danmark. Tekstene kretser rundt galskap og død, utroskap og mangelen på kommunikasjon mellom mennesker som står hverandre nær. I et stilistisk finslipt og presist språk viser Helle Helle hvordan det alminnelige liv, hvis man går tett nok inn på det, syder av underliggende dramatikk, traumer og humor.

...että aikoo erota. Pohjoismaisen minimalismin mestariteos on hienovarainen, ironinen romaani erosta, muutoksesta ja hiljaisesta kivusta. Hafni oli suunnitellut juhlivansa avioeroa ja uutta alkua matkustamalla ympäri Tanskaa. Matkan oli tarkoitus kestää kahdeksan päivää, mutta lopulta se kesti noin kuukauden. Nyt Hafni soittaa levähdyspaikalta ja kertoo, mikä kaikki meni matkan varrella pieleen. Hafni kertoo on tiivis ja tarkkanäköinen romaani ihmisestä, joka on hukassa itseltään. Hellen äärimmilleen hiottu kieli tavoittaa niin yksinäisyyden levottomuuden kuin lakonisen huumorinkin. Pienistä harha-askelista ja vääristä pysähdyksistä rakentuu kertomus häpeästä, kaipuusta ja yrityksestä tulla joksikin toiseksi. Helle Helle on kotimaassaan ja Pohjoismaissa laajalti palkittu tanskalaiskirjailija, joka tunnetaan ainutlaatuisesta, hillitystä tyylistään. Hänen vähäeleiset romaaninsa kuvaavat täsmällisesti arkielämää ja ihmisten välisiä jännitteitä. Hellen teoksia on käännetty 23 kielelle, ja Hafni kertoo on hänen ensimmäinen suomennettu teoksensa.

They go for a walk by the playing fields, the anemones are out. In the small Danish town of Rødby, a mother and her sixteen-year-old daughter live uneventfully, each day marked by routine and a quiet intimacy. Together, they are a family; complete, content – and fragile. When the mother begins to feel unwell, everything and nothing changes. They go about their lives, talk about anything but the diagnosis. The daughter takes tentative steps into adulthood. Still, illness – and the possibility of loss – cast an expansive shadow over the rituals of daily life. they is a tender and piercing exploration of a mother–daughter relationship, brought into startling focus by Helle Helle’s distinctive, immediate prose.

Hafni er rejst til Brighton i tre måneder for at genfinde glæden. Brighton er Englands fjerdelykkeligste by, men så ankommer hendes bror. For at få lidt fred tager hun på tur via en mudret flodsti til en antikvitetshandler og hans kone, et skriggrønt kollektiv, Virginia Woolfs seng, en forgotten pudding, Wish Tower, en fodterapeut og Our Billy. Hele tiden på flugt fra den tredje hånd. Undervejs skriver hun breve til sin gamle veninde, som måske er den, der skriver romanen. Hey Hafni udspiller sig i samme univers som de, BOB og Hafni fortæller. Om forfatteren: Helle Helle er født i 1965. Hun har modtaget Kritikerprisen, P.O. Enquists Pris, De Gyldne Laurbær, Holbergmedaljen, Det Danske Akademis Store Pris og Montanas Litteraturpris. Hendes bøger er oversat til 23 sprog.

Hafni berättar ... att hon ska skiljas. Hon ringer romanens egentliga berättare från en rastplats. Men det är bara Hafni som talar. Hon har planerat att fira skilsmässan med en så kallad smørrebrødsresa från Roskilde via Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, via Bøjden-Fynshav och slutligen den stora sönderjylländska kakbuffén i Gråsten med tre gånger sju sorters kakor.Resan var tänkt att ta åtta dagar. Det slutar med att det varar ungefär en månad. Nu ringer Hafni för att berätta vad som gick fel på vägen.Helle Helles nya kritikerrosade roman nominerades till Nordiska rådets litteraturpris 2024.

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. Her bliver hun i løbet af otte dage hvirvlet ind i en verden af nisselandskaber og lottokuponer, kaffe og sandkage og cykelture i kedeldragt. Der er hunde, der skal passes. Og så er der Puttes bror Ibber med plankebøfferne og den glatte overkrop. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. Pressen skriver: »Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort.« - May Schack, Politiken » En sjælden gang imellem møder jeg en bog, der minder mig om, hvad det i sin tid var, der drog mig til litteraturen. Ned til hundene er sådan en bog.« – Lilian Munk Rösing, Information »Mere suveræn, herunder suverænt morsom, end nogensinde [… ] Hvis det var en overrumplende glæde at læse Helle Helles forrige, Kritikerpris-vindende roman, den navnkundige Rødby-Puttgarden fra 2005, så er det en skamløs fryd at læse hendes nye roman.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Helle Helle har siden debuten været elsket af anmeldere. Rødby-Puttgarden blev hendes helt store publikumsgennembrud. Jane og Tine er søstre og bor i Rødbyhavn. De arbejder som ekspeditricer i parfumeriet på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden. Rundt om dem dør folk på stribe, sådan er det på de kanter. Mænd går ind og ud af deres liv. På samme måde var det også for deres mor og hendes mor igen. Rødby-Putpgarden vandt Kritikerprisen i 2005. I begrundelsen skriver Litteraturkritikernes Lav: »Et nyt, både konsekvent og overrumplende højdepunkt i et prægnant forfatterskab, der langt fra er så nyklassisk pænt, som rygtet siger. Inciterende cool og vist og lattermildt fortæller romanen om to søstre ved Danmarks ende, der pauserer fra livet og hjemsøges af døden. Rødby-Puttgarden er et hyperrealistisk studie i noget så eksotisk som et færgemiljø, og samtidig en helt klassisk kunstner- og slægtsroman. I al diskretion et umiskendeligt hovedværk.«

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet. Pressen skriver: »Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.« - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten. »...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.« – Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten »en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.« - Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad »Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Helle Helles debut fra 1993 består af korte tekster. En gennemgående karakter er pigen Marianne: »Da Marianne var under 10 år, forestillede hun sig tit, at nogen ville placere et kamera på en kran og køre kranen efter hende med filmen rullende, når hun gik i skole. 'Mariannes dag' skulle filmen hedde, og hun skulle selv fortælle om sine gøremål og sit penalhus og sprogets uvirkelighed hen over billederne af hende og de 27 andre elever i klassen. Marianne gik på fortovet med tasken i en ret vinkel fra kroppen og kranen efter sig. En morgen kom hendes veninde ud fra det flade hus på vejen og gav sig til at diskutere udseendets betydning i forhold til det andet køn. - Vi to er ret så almindelige, sagde veninden. - Men vi har vores gode hoveder. Om aftenen stod Marianne foran spejlet og prøvede at få intelligensen frem i øjnene. Dagen efter fyldte hun ti.« Pressen skriver: »en genialsk lille bog fuld af små, klarøjet absurde stykker om verden og hverdagen.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

Hus og hjem er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden. Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid. Pressen skriver: »Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! [...] Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. « - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet »Sætning efter sætning, kapitel efter kapitel demonstrerer Helle Helle et suverænt overblik over, hvordan vi taler, hvordan vi handler, hvad vi drømmer om, og hvad vi savner og for mig er der ingen tvivl: Dette er årets bedste roman« – Rune Eriksson, Bogens Verden

»Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn. Det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.« To vildfarne løbere render på hinanden i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden sammen der. Blandt andet i en shelter. Pressen skriver: »Alt er forbi, og alt er lige begyndt.« ****** – Politiken »Fremragende Helle Helle-roman går nye veje. […] Med Hvis det er har Helle Helle endnu en gang manifesteret sig som én af samtidslitteraturens aller-, allerbedste forfattere « ****** – Berlingske »Det er true Helle Helle classic. Dybde og tomhed, ømhed og nærvær.« – Weekendavisen »Helle Helle tager chancer, farer lykkeligt vild og finder flot hjem i denne sin hidtil bedste roman.« ***** – Ekstrabladet »Anmelderen må bare bøje sig i støvet. […] Det er, som om Helle Helle ene af alle kan tune sig ind på det lille livs særlige frekvens.« – Kristeligt Dagblad »En Helle Helle Classic i allerbedste betydning, hvis ikke bedre.« ****** – Børsen »Der er ikke en side uden en replik med særlig musik i, en kælen for et ord, der bliver morsomt eller bare nyt.« – Information ***** – Alt for damerne ***** – Dagbladenes Bureau

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem. Pressen skriver: »Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.« – Nanna Goul, Weekendavisen »Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.« ****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.« – Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende »Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.« – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad »Den rene læsefryd …. Mange af sætningerne er så betydningsladede, at de er lige ved at få linjerne til at svaje under vægten.« ***** – K.E. Watz Lolland-Falster Folketidende

To vildfarne løbere render på hinanden i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden sammen der, blandt andet i en shelter. »Jeg skal gøre det kort, jeg ved ikke, hvad jeg skal. Jeg er faret vild i den store skov. Jeg ved ikke meget om skove, jeg er ikke naturens muntre søn. Det sagde de andre i forgårs over kaffen. Men her er jeg under de jyske kæmper, i såkaldte løbesko.« – Citat fra bogen Hvis det er blev nomineret til DR Romanprisen og til Nordisk Råds Litteraturpris. Pressen skriver: »Alt er forbi, og alt er lige begyndt.« ****** – Politiken »Fremragende Helle Helle-roman går nye veje. […] Med Hvis det er har Helle Helle endnu en gang manifesteret sig som én af samtidslitteraturens aller-, allerbedste forfattere « ****** – Berlingske »Det er true Helle Helle classic. Dybde og tomhed, ømhed og nærvær.« – Weekendavisen »Helle Helle tager chancer, farer lykkeligt vild og finder flot hjem i denne sin hidtil bedste roman.« ***** – Ekstrabladet »Anmelderen må bare bøje sig i støvet. […] Det er, som om Helle Helle ene af alle kan tune sig ind på det lille livs særlige frekvens.« – Kristeligt Dagblad »En Helle Helle Classic i allerbedste betydning, hvis ikke bedre.« ****** – Børsen »Der er ikke en side uden en replik med særlig musik i, en kælen for et ord, der bliver morsomt eller bare nyt.« – Information »Betagende og vanedannende læsning. Tilsyneladende er de danske skove dybere og farligere, end man skulle tro.« – Dagens Nyheter

Susanne bor sammen med Kim, der vil være forfatter og derfor sidder hjemme og arbejder. En veninde går fra sin kæreste i højgravid tilstand og beder om hjælp, og de to unge lader hende flytte ind i den lille lejlighed - det får alt vendt på hovedet. Pressen skriver: »Helle Helle har skrevet en fremragende roman, der med de mest diskrete midler aflaster det mest banale i et dagligt samliv.« - Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten. »...et lille mesterværk af en roman om tre menneskers tætte samliv.« – Pernille Dahl Nielsen, JydskeVestkysten »en dybt, dybt fascinerende skildring af det almindelige liv, der aldrig er spor almindeligt, og af en kvinde, der ikke kan finde sig til rette i det. [...] en eksistentiel historie om ikke at sætte pris på livet, om den lille, men opslidende frustration og om visse menneskers evne til bare at være til, være tilstedeværende.« - Rikke Rottensten, Kristeligt Dagblad »Helle Helle chokstarter sin nye roman med en sådan brutalitet, at al den efterfølgende flashbackflashende rene og beskidte realitet gør dobbelt ondt (og godt)« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

En kvinde stiger af bussen et sted på Sjælland med sin rullekuffert. Hun har forladt sin mand og leder efter et godt sted at græde. Hun bliver samlet op af John og Putte, to venlige fremmede, som indlogerer hende på deres hjørnesofa. Her bliver hun i løbet af otte dage hvirvlet ind i en verden af nisselandskaber og lottokuponer, kaffe og sandkage og cykelture i kedeldragt. Der er hunde, der skal passes. Og så er der Puttes bror Ibber med plankebøfferne og den glatte overkrop. John og Puttes liv er på én gang trygt og fremmed, og det rummer en historie, som kun langsomt afsløres for kvinden med rullekufferten. Pressen skriver: »Helle Helles prosa er diamantskarpt skåret til. Den emmer af det henkastede dagligsprog, hun aflytter med sit mesterlige Herman Bang'ske øre, fuldt af underforståede betydninger, der langsomt samles i større mønstre i løbet af romanen. Det er vældig godt gjort.« - May Schack, Politiken » En sjælden gang imellem møder jeg en bog, der minder mig om, hvad det i sin tid var, der drog mig til litteraturen. Ned til hundene er sådan en bog.« – Lilian Munk Rösing, Information »Mere suveræn, herunder suverænt morsom, end nogensinde [… ] Hvis det var en overrumplende glæde at læse Helle Helles forrige, Kritikerpris-vindende roman, den navnkundige Rødby-Puttgarden fra 2005, så er det en skamløs fryd at læse hendes nye roman.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem. Pressen skriver: »Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.« – Nanna Goul, Weekendavisen »Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.« ****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.« – Tue Andersen Nexø, Information »Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.« ***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende »Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.« – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad »Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller« – Jonathan Russell Clark, The New York times »Helle Helle makes us feel less alone« – Dawn Raffel, Oprah.com