Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Helle Ploug Hansen
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 5 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2009-2022, suosituimpien joukossa Kræft - senfølger og rehabilitering. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Familiesygepleje beskriver et nyt, spændende perspektiv i sygeplejen. Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle mødes i stigende grad af et krav om at kunne planlægge og gennemføre deres arbejde med aktiv inddragelse af patienten og dennes familie. Denne nye bog beskriver et solidt teoretisk og klinisk fundament for både studerende og færdiguddannede sygeplejersker, som i stadig højere grad skal udvikle deres viden om og kliniske kompetencer til at inddrage patienter og deres familie i det sundhedsfaglige arbejde. Bogen henvender sig til studerende og klinikere på forskellige niveauer. Den er velegnet som lærebog til sygeplejestuderende på bachelorniveau, men den kan i høj grad også anvendes i både teoretisk og klinisk undervisning på præ- og postgraduate niveau. Mere generelt er målgruppen alle sundhedsprofessionelle, der arbejder med interaktionen mellem patienten, familien og de sundhedsprofessionelle i både primær og sekundær sektor.
Omkring 250.000 danskere har mindst én gang i løbet af deres levetid været i behandling for en kræftsygdom. Flere og flere overlever en kræftsygdom og har et liv efter sygdommen. Kvaliteten af det liv afhænger i høj grad af, hvor gode vi bliver til i et integreret behandlingsperspektiv at opspore, identificere og om nødvendigt forebygge og behandle de enkelte kræftsygdommes senfølger. Som den første af sin art herhjemme præsenterer Kræft – senfølger og rehabilitering den viden, vi har på området. Kapitel for kapitel undersøges sammenhængen mellem en kræftsygdom og livet, efter at behandlingen er afsluttet. Hvordan hjælpes den enkelte bedst videre? Hvilken viden og erfaringer om kræftsygdom og senfølger skal i højere grad medtænkes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og de øvrige sundhedsprofessionelle, der til hverdag har ansvaret for at behandle de næsten 40.000 danskere, der hvert år for første gang får stillet diagnosen kræft? I bogens første del beskriver en række kræftlæger de store kræftsygdomme. De formidler på baggrund af mange års erfaring med behandling og peger på senfølgerne af de forskellige sygdomme. I bogens anden del formidler en række eksperter inden for forskellige områder den viden, de har om en eller flere senfølger, og hvordan de kan forebygges og behandles. For eksempel viden om, hvad behandlingen konkret kan betyde for kroppens fysiske funktion, for den psykiske tilstand og for det sociale liv. Men også for parforhold, seksualliv og arbejde. I tredje del beskrives fire eksempler på rehabiliteringsforløb, sådan som de forløber i praksis – fire øjebliksbilleder fra rehabiliteringens praktiske virkelighed. Kræft – senfølger og rehabilitering henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i deres daglige arbejde har fokus på rehabilitering af mennesker med en kræftsygdom, det være sig sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Bogen kan desuden læses af de mange patienter og deres pårørende, som søger en autoritativ kilde, der kan beskrive og oplyse om senfølger og rehabilitering.
Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik. En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed. Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.
Narrative medicine is a growing field of research and teaching. It arises from an interdisciplinary interest in person-centered medicine and is regarded as a major innovation in the medical humanities. This anthology is the first of its kind which integrates chapters on legitimizing narrative medicine in education, practice and research on analyzing types of patient narratives and on studying interventions applying vulnerable or shared reading, creative writing, or Socratic dialogue as a means of rehabilitation and mental care. In her foreword, Rita Charon, who originally coined the term ‘narrative medicine’ recognizes this expansion of the field and name it ‘system narrative medicine’.
Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse. Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle. Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.