Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 326 090 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Helle Timm
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 4 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2011-2020, suosituimpien joukossa Humanistisk palliation. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Anne Elsebet Overgaard; Bo Jacobsen; Christine E. Swane; Jan Brødslev Olsen; Lars Ole Bonde; Mette Hartlev; Mogens Pahuus; Ole Johannes Hartling; Karen Marie Dalgaard; Michael Hviid Jacobsen; Mette Raunkiær; Helle Timm; Marianne Bode; Peter Øhrstrøm; Hanne Bess Boelsbjerg; Mai-Britt Guldin; Christian Juul Busch; Janet Ferrari Wanseele; Mariann Bjerregaard Sørensen; Ole Raakjær; Kate Runge Nielsen; Janni Poort; Lisbeth Langkilde; Louise Lund Thomsen; Michael C. Kearl; Lisbeth B. Knudsen
Humanistisk Palliation er en antologi og en introduktion til den del af det palliative felt, der er optaget af at forstå de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykologiske og mere åndelige aspekter af omsorg for og pleje af syge og døende i vores samfund. Bogen ønsker således at tilbyde en bredt anlagt introduktion til det humanistisk palliative felt samt præsentere en lang række specifikke kapitler, der hver især indfanger særlige tematikker/perspektiver i relation til dette felt. Samtidig er det ikke bogens hensigt at introducere til de kliniske eller medicinske aspekter af det palliative virke. Bogens bidragydere repræsenterer en bredt sammensat gruppe og skriver ind de forskellige faglige perspektiver, de etiske udfordringer eller ind i et mere terapeutisk- filosofisk- trøstende perspektiv. Bogen henvender sig til professionelle og studerende inden for det sundhedsfaglige og sociale område og kan læses i sin helhed (fx på kurser eller moduler i palliation), men de enkelte kapitler kan også læses enkeltvis.
Bogen beskriver de vigtigste sygeplejefaglige udfordringer, der kan være forbundet med, at et menneske får stillet en kræftdiagnose. Dette er 2. udgave af Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv, som udkom første gang i 2014. De seneste årtier har sundhedsvæsenet ændret sig markant. Det har også fået stor betydning for kræftforløbene, og det giver nogle særlige udfordringer, som bogen analyserer og diskuterer. Indledningsvist beskrives de organisatoriske og begrebslige rammer, hvorefter alle faser i et typisk kræftforløb udfoldes – fra forebyggelse over selve behandlingsforløbet til livet efter kræft. I 2. udgave er alle kapitler blevet revideret og opdateret i forhold til nyeste evidens og nye politiske tiltag inden for kræftbehandlingen. Bogen er også blevet udvidet med flere nye kapitler, bl.a. to kapitler om børn som patienter og den ældre patient. Andre nye kapitler handler om de sygeplejefaglige udfordringer i forbindelse med ernærings- og udskillelsesproblemer, ligesom der er et nyt kapitel om mødet med den velinformerede patient, som indtager rollen som ekspert i egen sygdom. Bogen er også udvidet med et kapitel om de efterladte pårørende og den rolle, sygeplejersker har over for de pårørende. Kræftsygepleje – i et forløbsperspektiv er en central grundbog til specialuddannelsen i kræftsygepleje, og den henvender sig også til alle sygeplejestuderende i grunduddannelsen. Bogen er også en meget relevant reference for alle sygeplejersker, der i klinisk praksis varetager plejen af mennesker med kræft – både på hospitaler og i kommunalt regi.
De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation. Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden. Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.
Primærsektor – det nære sundhedsvæsen er en lærebog, der beskriver og analyserer de sundhedstilbud, der møder borgeren i den kommunale sektor. Bogen giver både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle den nødvendige viden om de sundhedstilbud, der specifikt knytter sig til borgernes hverdagsliv. Bogens opbygning Bogen består af tre dele med hver sit fokus: Det strukturelle niveau Centrale begreber Borgerne og deres pårørende Alle kapitler er forsynet med perspektiverende og faktuelle oplysninger, og der er en række konkrete eksempler, som viser kompleksiteten i de udfordringer, sundhedsprofessionelle står over for i primærsektor. Her kan studerende og undervisere finde inspiration til diskussion, repetition og øvelser. Målgruppe Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, især på modul 6 i grunduddannelsen, hvor der er fokus på borgere i eget hjem, og hvor mange studerende er i klinik i primærsektor. Den vil også være relevant i resten af uddannelsen, da alle sygeplejersker skal forholde sig til sundheds- og sygdomsproblematikker i borgernes hverdagsliv. Andre sundhedsprofessionelle, der er i berøring med det nære sundhedsvæsenet, vil også kunne have god gavn af bogen, fx fysioterapeuter og ergoterapeuter.