Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Henrik Holt Larsen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 10 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2004-2026, suosituimpien joukossa God ledelse. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

Mukana myös kirjoitusasut: Henrik Holt-Larsen

10 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2004-2026.

God ledelse

God ledelse

Steen Hildebrandt; Kurt Klaudi Klausen; Lotte Bøgh Andersen; Winni Johansen; Finn Frandsen; Hanne Foss Hansen; Henrik Holt Larsen; Mats Alvesson; Ole Fogh Kirkeby; Anders Raastrup Kristensen; Michael Pedersen; Lotte Svalgaard Nielsen; Karsten Mellon; Ann-Louise Holten; Jakob Ditlev Bøje; Lars Frode Frederiksen; Mathilde Cecchini; Tom Karp; Lars Dahl Pedersen; Susanne Ekman; Martin Blom; Jan Molin

Gyldendal
2021
nidottu
God ledelse er relevant for ledere, der ønsker at udvikle, undersøge og understøtte ledelse. Som leder må man forholde sig til, hvad der er god ledelse i den kontekst, hvor man er leder. Alle organisationer og virksomheder, både i den private og offentlige sektor, efterspørger god ledelse. God ledelse er den første danske antologi om god ledelse. Her giver anerkendte professorer og lektorer deres bud, på hvad god ledelse kan være. Bogen tager udgangspunkt i teoretiske og filosofiske perspektiver på ledelse. Et særskilt tema er ledelse i den offentlige sektor. God ledelse henvender sig til alle, der beskæftiger sig med ledelse i praksis såvel som i forsknings- og uddannelsesverdenen.
Klassisk og moderne organisationsteori

Klassisk og moderne organisationsteori

Peter Kjær; Signe Vikkelsø; Frans Bevort; Finn Borum; Ulrik Brandi; Stewart Clegg; Paul du Gay; Erik Mygind du Plessis; Bente Elkjær; Christian Frankel; Ivar Friis; Christian Geisler Asmussen; Joana Geraldi Stäblein; Tor Oysten Hernes; Henrik Holt Larsen; Emil Husted; Christian Knudsen; Anders la Cour; Henriette Langstrup; Mads Leth Felsager Jakobsen; Niels Christian Mossfeldt Nickelsen; Sara Louise Muhr; Anne Mette Møller; Torben Pedersen; Sofia Pemsel; Ursula Plesner; Mie Plotnikof; Anne Reff Pedersen; Steen Scheuer

Gyldendal
2026
sidottu
Et oversigtsværk, som har en holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Denne 2. udgave giver dig i håndbogsform et overblik over teoretiske og praktiske tilgange. Indholdet er opdateret, så det afspejler både klassiske og nyere tilgange, udvikling i litteraturen samt nyeste eksempler og tematikker. Vi lever i et "samfund af organisationer”. Det betyder, at “organisationer” ikke er noget, vi kan vælge fra – eller til. Det er et fænomen, der omfatter næsten enhver dimension af det moderne samfund, og som stadig forandrer sig. En bog om organisationsteori til studerende fra bachelorniveau og opefter, men den kan også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse. Værket er inddelt i tre hoveddele: PERSPEKTIVER: Organisationsteorien tilbyder en række forskellige perspektiver og analyseapparater, som tematiserer bestemte aspekter af organisationer og organiseringsprocesser. PRAKSISFELTER: Organisationer rummer bestemte typer af praksisser – strategi, ledelse, forandringsprocesser osv. – hvortil der knytter sig særlige begreber, værktøjer og problemstillinger. ORGANISATIONSFORMER: Organisationer eksisterer i bestemte kontekster, som rammesætter deres praksisser: den offentlige organisation, den private virksomhed og den frivillige organisation.
HRM i praksis

HRM i praksis

Henrik Holt Larsen; Jens Overgaard Nielsen og Bente Øhrstrøm

SAMFUNDSLITTERATUR
2022
nidottu
HRM I PRAKSIS tegner et landkort over HRM som forskningsområde og praksisfelt. Bogen kommer igennem hovedtemaer inden for HRM, såsom tiltrækning, udvikling, fastholdelse og afvikling af mennesker i en virksomhed.Bogen sætter desuden fokus på HRM som strategisk ledelsesdisciplin. Derfor er de centrale HRM-begreber og -processer sat ind i en organisatorisk sammenhæng, herunder de påvirkninger, som virksomheden får fra – og selv udsender til – det omliggende samfund. HRM er som strategisk ledelsesdisciplin kommet i centrum i både private og offentlige virksomheder. Det ses især i videnintensive virksomheder og skyldes i høj grad, at menneskelige ressourcer kan give stor konkurrencekraft og sikre produktivitet og kvalitet i de ydelser, som virksomheden leverer. Virksomheden er meget sårbar, hvis den ikke har de rette ressourcer, og disse udgør ofte den største andel af de samlede omkostninger.HRM I PRAKSIS er skrevet som grundbog til HRM-fagene på akademiuddannelserne og HD(O)-studiet og er også oplagt som pensum på grundfagene samt på tilvalgsfaget Human Resources Management. Bogen er desuden anvendelig som del af det samlede pensum på Diplom i ledelse med tværfaglig anvendelse på grundfag såvel som tilvalgsfag. Den henvender sig primært til ledere, der som en del af deres ledelsesansvar også har personaleansvar, samt til nuværende og kommende HR-professionelle, som ønsker at få en indføring i HRM-feltet.2. udgave er gennemgribende revideret – bl.a. i forhold til, hvad samfunds- og teknologiudviklingen gennem de seneste år har haft af betydning for HRM i praksis.
Håndbog for mellemledere

Håndbog for mellemledere

Henrik Holt Larsen; Lilian Mogensen

Jurist- og økonom-
2020
nidottu
Mellemledere er heltene i midten af alle virksomheder. De kitter organisationen sammen og sikrer, at der bliver skabt klar retning og mening. Her samles mange tråde, her oversættes omverdenens og toplederes budskaber, her skabes de første erfaringer som leder, de første succeser og måske også de første fejltrin."Håndbog for mellemledere" er en praktisk guide med værktøjer og råd til mellemledere i de mange udfordringer, der præger virksomheder.Bogen tager en tur 360 grader rundt om mellemlederen og giver bud på udfordringer, dilemmaer og løsninger: Stærkt personligt lederskab, samfundets nye krav, kundernes magt, digitalisering, ledelse opad og på tværs, ledelse så medarbejderne føler sig set, hørt og forstået - samt et kig ud mod fremtidens krav. Håndbogens mange kapitler er alle forsynet med eksempler fra virksomheder og en praktisk case fra en mellemleder til inspiration.
Ledelsesdilemmaer

Ledelsesdilemmaer

Rikke Kristine Nielsen; Anne-Mette Hjalager; Henrik Holt Larsen; Frans Bévort; Thomas Duus Henriksen & Signe Vikkelsø

Jurist- og økonom-
2018
nidottu
Et af de vigtigste og mest udfordrende aspekter ved ledelse er evnen til at håndtere dilemmaer, dvs. sejle med intuition og godt sømandskab i den skærgård af komplekse beslutningssituationer, prioriteringer og interessekonflikter, som er rygraden i ledelse. Ledelse kræver valg mellem modsatrettede hensyn og balance mellem fordele og bivirkninger.Bogen definerer begrebet ledelsesdilemma og analyserer i hvert sit kapitel ti vigtige ledelsesdilemmaer. Beskrivelserne er baseret på strejftog gennem den aktuelle ledelseslitteratur, og der gives eksempler fra virksomheder samt anbefalinger til, hvordan ledere kan arbejde med dilemmaerne.Bogens målgruppe er ledere og HR-professionelle i private og offentlige virksomheder samt studerende på ledelsesfag.IndholdsoversigtKapitel 1: Klassiske udfordringer i en ny tid – moderne ledelsesdilemmaer og -paradokser – af Rikke Kristine Nielsen og Signe VikkelsøKapitel 2: Personligt lederskab kontra organisatorisk ledelse – medledelse, selvledelse og formel ledelse – af Frans BévortKapitel 3: Indefra-ud kontra udefra-ind – åbne og lukkede vidensflows – af Anne-Mette Hjalager og Rikke Kristine NielsenKapitel 4: Elite kontra bredde – talentfuld talentudvikling – af Henrik Holt LarsenKapitel 5: Mobilitet kontra fast forankring – engagement hos medarbejdere på gennemrejse – af Frans BévortKapitel 6: Lønmodtagere kontra frie agenter – fastansættelse og løs tilknytning – af Anne-Mette HjalagerKapitel 7: Fysisk kontra virtuel ledelse – nærværende ledelse på distancen – af Thomas Duus Henriksen, Anne-Mette Hjalager og Henrik Holt LarsenKapitel 8: Digitale kontra analoge generationer – ledelse over aldersgrænser – af Anne-Mette HjalagerKapitel 9: Lokal kontra global ledelse – kan dansk ledelse eksporteres? – af Rikke Kristine Nielsen og Frans BévortKapitel 10: Purpose og passion kontra performance – formål og identitet som genvej til præstation – af Thomas Duus Henriksen og Henrik Holt LarsenKapitel 11: Leadership kontra management – en vanskelig cocktail – af Henrik Holt Larsen og Rikke Kristine NielsenKapitel 12: Dilemmaledelse baner vej – bogens pointer og perspektiver – af Henrik Holt LarsenLitteraturlisteForfatterne
Bedre videndeling

Bedre videndeling

Jesper Christensen; Christian Geisler Asmussen; Helle Hedegaard Hein; Peter Holdt Christensen; Henrik Holt Larsen; Søren Henning Jensen; Marie Louise Mors; Ib Ravn; Hans Siggaard Jensen; Thomas Tøth; Christian Waldstrøm

Gyldendal
2016
nidottu
Videndeling er vigtig og skal på arbejdspladsen understøttes bedst muligt. Men videndeling er også lidt af et hurra-ord og dermed et område fyldt med historier og flosker, der udråber videndeling som den eneste sikre vej til succes. Videndeling er således omgærdet af en vis usikkerhed. Formålet med denne antologi er derfor at skabe større sikkerhed om videndeling og især om, hvad videndeling er, hvordan videndeling udfordrer organisationer, og hvordan videndeling bedst muligt understøttes. Med bidrag fra 11 forskere giver antologien opdateret viden om væsentlige muligheder og udfordringer ved videndeling og berører en lang række områder som fx arbejdsrum, distancearbejde, dovenskab, HRM, ledelse, møder og netværk, der alle netop påvirker – og er påvirket af – videndeling. Bogen er skrevet til undervisere og studerende på videregående uddannelser samt praktikere med arbejdsopgaver inden for videndeling, som for det første ønsker en solid forståelse af videndeling og for det andet søger viden om den nyeste forskning inden for området.
Talent Management - perspektiver, dilemmaer og praksis

Talent Management - perspektiver, dilemmaer og praksis

Henrik Holt Larsen

SAMFUNDSLITTERATUR
2012
nidottu
Talent management er en af de største udfordringer inden for Human Resource Management i private og offentlige virksomheder. Der satses i disse år massivt på talentudvikling, og der er sket store landvindinger både inden for forskning og i virksomhedernes praksis. Bogen analyserer den nyeste udvikling inden for talent management og talentudvikling og tegner en profil af den professionelle vidensmedarbejder. Samtidig beskrives det, hvordan talent findes, motiveres, fastholdes og udvikles. Bogen præsenterer 20 vigtige dilemmaer inden for talent management, og den giver konkrete løsninger, anbefalinger og værktøjer. samtidig rummer bogen en række cases fra private og offentlige virksomheder.
Strategisk kompetanseledelse

Strategisk kompetanseledelse

Paul Gooderham; Kjell Grønhaug; Steen Hildebrandt; Tore Hillestad; Bente R. Løwendahl; Erik Døving; Søren Brandi; Odd Nordhaug; Henrik Holt-Larsen; Ole I. Iversen; Ingerid W. Nordhaug; Patrick Verde

Universitetsforlaget
2007
nidottu
Hva menes egentlig med kompetanse? Hvordan kan eller skal kompetanse ledes? Dette er sentrale spørsmål i Strategisk kompetanseledelse.
Arbejdslivets psykologi

Arbejdslivets psykologi

Gert Graversen; Henrik Holt Larsen

Gyldendal
2004
sidottu
To estimerede fagfolk, nemlig nu pensionerede lektor i Arbejds- og organisationspsykologi ved Aarhus Universitet Gert Graversen og Henrik Holt Larsen, professor, dr. merc. ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS, har sat sig ned og skrevet grundbogen Arbejdslivets psykologi. Med denne udgivelse imødekommes behovet for en grundlæggende dansk lærebog, der giver et velfunderet og alsidigt billede af, hvad begreberne arbejdspsykologi, organisationspsykologi og human resource management dækker. Bogen giver en grundlæggende indføring i arbejds- og organisationslivets psykologi. Den består af tre dele, som tilsammen dækker centrale temaer i samspillet mellem menneske, arbejde og organisation. Første del handler om arbejdets betydning for det enkelte menneskes og samfundets udvikling, herunder bestræbelserne på at skabe sunde og attraktive arbejdsbetingelser. Anden del sætter spot på samspillet mellem individ og organisation, hvor også lederskab belyses og problematiseres. Tredje og sidste del belyser under begrebet ’human resource management’, HRM, en række eksempler på, hvordan nyere tids udvikling inden for arbejds- og organisationspsykologi kan nyttiggøres i ledelse og personaleudvikling, bl.a. som hjælp til planlægning af livsforløb og karriere. Gennem udvalget af bogens temaer og stof er det tilstræbt både at give en bred oversigt over arbejds- og organisationspsykologien samt at lægge op til diskussion af centrale spørgsmål og problematikker på feltet. Arbejdslivets psykologi er velegnet som introducerende lærebog ved universiteter, handelshøjskoler og anden videregående uddannelse.