Henrik Kaare Nielsen

Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

KVALITATIVE METODER belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. I denne 4. udgave er samtlige kapitler reviderede og opdaterede, og indeholder bl.a. nye kapitler om digital etnografi, kvalitative forløbsstudier, forandringsorienteret forskning, sensoriske metoder, Arts-Based Research og feministisk inspireret metodologi, og er velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere. Bogens 29 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen tilbyder et overblik over typiske, kvalitative metoder, og hvordan disse anvendes i dansk og international kontekst. Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. De beskrevne metoder er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter, hvilket gør denne bog til et centralt værktøj og supplement for mange forskellige fag og uddannelsesniveauer. Svend Brinkmann er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Lene Tanggaard er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt. Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred. Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning. Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Sidst i 1700-tallet fremsatte Kant sine berømte kritikker af fornuften og dømmekraften. De to oplysningsfilosofiske begreber har siden haft stor indflydelse på den teoretiske forståelse af verden, men det er i dag ikke mindst i forhold til udviklingstendenser i den sociale og kulturelle praksis, begreberne demonstrerer deres relevans og styrke.Ufornuft og hurtige smagstilkendegivelser råder. Det gælder i den offentlige debat, i forholdet mellem videnskab og politik, i kunstkritikken og i bl.a. den æstetisering af samfundet, senkapitalismen har bragt med sig, hvor appeller til sanser og følelser ofte bliver til affektjageri. Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden.Fornuftens udfordringer er en kritik af dømmekraften i spændingsfeltet mellem videnskab, politik og æstetik – fra folketingspolitikere, der vil bestemme, hvad der er rigtig videnskab, over værdipolitik og humanioras krise til modstand mod status quo og kriseæstetikken i forbindelse med krig.

Populistiske strømninger vinder frem både til højre og venstre for midten. Vi råber ad hinanden i debatfora på internettet som aldrig før. Og vi bliver identitetspolitisk sårede, hvis nogen truer vores selvopfattelse med holdninger, vi ikke kan holde ud.I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.Bogen giver således et teoretisk-analytisk bud på en rammeforståelse af affekters rolle i det senmoderne samfunds almene sociale praksis, i politisk praksis og i æstetisk praksis.

Do aesthetic appeals to senses and emotions in political debate necessarily marginalise political reason and reduce citizens to consumers – thus dangerously undermining democracy? Or is sensuous-emotional engagement, on the contrary, a basic fact of the political process and a crucial precondition for revitalising democracy?Aesthetics and Political Culture in Modern Society investigates the current interrelationship between aesthetic practice and political practice in Western democracies, focusing on its impact on democratic political culture. Henrik Kaare Nielsen argues that aesthetic interventions in the political process do not by definition undermine politics’ content of reason. Instead, a differentiation must be made between a multiplicity of aesthetic forms of intervention – some of which tend to weaken the political judgement of citizens while other forms tend to stimulate competent judgement.This book will be of interest to scholars in the fields of political science, sociology, media studies, and cultural studies.

Do aesthetic appeals to senses and emotions in political debate necessarily marginalise political reason and reduce citizens to consumers – thus dangerously undermining democracy? Or is sensuous-emotional engagement, on the contrary, a basic fact of the political process and a crucial precondition for revitalising democracy?Aesthetics and Political Culture in Modern Society investigates the current interrelationship between aesthetic practice and political practice in Western democracies, focusing on its impact on democratic political culture. Henrik Kaare Nielsen argues that aesthetic interventions in the political process do not by definition undermine politics’ content of reason. Instead, a differentiation must be made between a multiplicity of aesthetic forms of intervention – some of which tend to weaken the political judgement of citizens while other forms tend to stimulate competent judgement.This book will be of interest to scholars in the fields of political science, sociology, media studies, and cultural studies.