Ida Hageman

Psykiske lidelser er blandt de hyppigste og mest omkostningstunge sygdomme i befolkningen. Der er psykiske lidelser i næsten alle familier, og alle læger vil uanset speciale møde mennesker med psykiske lidelser i deres virke. Udforskningen af årsagerne til psykiske lidelser og behandlingen af dem er heldigvis i en rivende udvikling. Klinisk psykiatri giver en grundig indføring i dette komplekse speciale, med et stærkt fokus på den psykiatriske undersøgelse, diagnostik, epidemiologi og evidensbaseret behandling. Klinisk psykiatri, 4. udgave, er stærkt revideret med mange nye bidragsydere og kapitler, herunder psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner. Som noget nyt er tilføjet særskilte tværgående kapitler om psykopatologi, den psykiatriske journal, akut psykiatri, psykofarmakologisk behandling, psykoterapi og psykosociale interventioner. Klinisk psykiatri henvender sig først og fremmest til medicinstuderende, men også læger i videreuddannelse, praktiserende læger samt andre sundhedsprofessionelle vil have glæde af bogen som opslagsværk.

Praktisk psykiatri er en håndsrækning til medicinstude­rende, yngre læger og andre faggrupper, der skal prøve kræfter med psykiatrien. Hvordan møder man patienten? Hvordan formulerer man sine spørgs­mål? Hvilke fagtermer bruger man i journalen? Bogen er nem at slå op i, hvis man hurtigt skal orientere sig i et emne eller finde forklaringen på ukendt fagterminologi. Alle kapit­ler indledes med nøglepunkter, der skaber overblik, og herefter følger beskrivelser af tilstandene eller si­tuationerne, forslag til spørgsmål, som man kan stille patienten, og afslutningsvis eksempler på den objektive vurdering og beskrivelsen heraf i journalen. Bagerst i bogen findes en ordliste med forklaringer. Praktisk psykiatri in­deholder ikke behandlingsalgoritmer, da man nemt kan finde lærebøger eller vejledninger på de psykiatriske afdelinger eller i de kliniske forskningsenheder. Nogle kapitler er fokuse­rede på hospitalspsykiatrien, men bogen kan med fordel også anvendes af yngre læger i andre specialer.

Sygdomslære for ikke-klinikere giver et indgående kendskab til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Målgruppen er studerende, som ikke selv skal tilse eller behandle patienter, men som skal kunne agere i tværfaglig sammenhæng med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det kan fx være studerende inden for folkesundhedsvidenskab, medicoteknik, odontologi, sundhedsteknologi og -informatik samt andre sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser. Ud over en gennemgående revision og opdatering af alle kapitler er der i denne 2. udgave tilføjet et helt nyt kapitel om Diagnostiske modaliteter, ligesom der, hvor det er relevant, er tilføjet særlige bokse med sygdommenes odontologiske aspekter af specifik interesse for tandlægestuderende. I beskrivelserne af de enkelte sygdomme er der lagt vægt på en grundig beskrivelse af sygdommenes patogenese og ætiologi, mens kun principperne for diagnostik og behandling bliver gennemgået. Forebyggende tiltag beskrives, ligesom læseren får indblik i hyppigheden af de enkelte sygdomme, og hvordan de belaster patienter, sundhedsvæsen og samfund. Bogens opbygning er systematisk og med mange oversigter, figurer, kliniske billeder og tabeller. Alle medicinske betegnelser er samlet bagerst i bogen i en ordliste med forklaringer, så bogen kan læses uden brug af klinisk ordbog.

Psykiatri for ikke-psykiatere giver en kortfattet og let tilgængelig gennemgang af de mest almindelige psykiatriske sygdomme. Skizofreni, de affektive sygdomme (depression og bipolar sygdom), angstlidelser, OCD, somatoforme tilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, ADHD og demens gennemgås. Desuden er der mere tværgående kapitler om selvmord, misbrug, den retspsykiatriske patient samt samspillet mellem behandling og den sociale indsats. Bogen henvender sig til mennesker der har et erhverv, hvor de jævnligt kommer i kontakt med mennesker med psykiske sygdomme, og bogen er primært tiltænkt dem. Det drejer sig om socialrådgivere, sagsbehandlere, politifolk, skolelærere, pædagoger, præster med flere. Pårørende til mennesker med en psykiatrisk lidelse vil også med fordel kunne læse i bogen. Bogen er redigeret af to psykiatere, Jeanett Bauer og Ida Hageman, ligesom alle bidragydere er psykiatere.

Fertilitet og sundhed beskriver centrale områder indenfor feltet reproduktiv sundhed med fokus på områder, hvor der er grundlag for at sætte ind med fremtidige forebyggende interventioner. Emner som behandles er fx de nye forbedrede muligheder for screening, gravides risiko for udvikling af affektive sygdomme og fostertilværelsens betydning for det fremtidige liv. Derudover er der kapitler om sociale determinaters betydning for fødselsmønsteret, risikofaktorer for nedsat frugtbarhed og om assisteret befrugtning. Målgruppen er studerende på de folkesundhedsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser samt på professionsbacheloruddannelserne. Om redaktørerne Lone Schmidt er lektor, dr.med., ph.d. ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Har arbejdet som hospitalslæge primært inden for gynækologi og obstetrik og har siden midt-80’erne forsket i reproduktiv sundhed. Det primære forskningsområde er infertilitet og assisteret befrugtning med fokus på reproduktionsepidemologi, psykosociale aspekter, familiedannelse og samspillet mellem psykiatriske lidelser og assisteret befrugtning. Underviser på en lang række uddannelser bl.a. om reproduktiv sundhed. Arbejder sundhedspolitisk på, at vi samfundsmæssigt skal tage vare på at bevare befolkningens evne til at få børn. Anja Pinborg er overlæge og dr.med. på Fertilitetsklinikken i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet og er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik. Er endvidere lektor på Center for Klinisk Uddannelse ved Københavns Universitet og formand for Nordisk Fertilitetsselskab. Har gennem de sidste 12 år beskæftiget sig med forskning inden for human reproduktion. Forskningsområderne er primært reproduktionsepidemiologiske med vægt på sundhed og sygelighed hos børn født efter assisteret befrugtning samt risikofaktorer ved tvillingegraviditeter.