Jan Maintz Hansen

Udgivelsen giver et nødvendigt og basalt videnskabsteoretisk begrebsapparat, der sætter eleverne i stand til selvstændig, tværfaglig refleksion over den viden, der opnås i de konkrete, tværfaglige samspil og den afsluttende SRP.Udgivelsen indledes af seks korte kapitler. De to første præsenterer bogen og giver en første, bred indkredsning af, hvad viden, fag og videnskab er. Dernæst følger et kapitel om de tre hovedområder: Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. De tre næste beskriver videnskabens fællestræk: Normer, begrundelsesformer og teorier. Disse kapitler behandler nogle af videnskabens og videnskabsteoriens mest elementære byggesten.I udgivelsens hoveddel præsenteres det tværfaglige begrebsapparat. Det udgøres grundlæggende af følgende modsætningspar: Teoretisk – praktisk, diakron – synkron, empirisk – formel, kvantitativ – kvalitativ, eksperimentel – observationel, kausal – intentionel, idiografisk – nomotetisk og faktuel – normativ.Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gennemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet og repetere på egen hånd. Til hvert af de otte kapitler med modsætningspar er knyttet interaktive opgaver, så forståelsen kan testes.Denne bog henvender sig til elever på alle årgange.3. udgave med nyt kapitel om Den Videnskabelige Basismodel skrevet af Caroline Schaffalitzky de Muckadell og Esben Nedenskov Petersen.

Kan du være mere konkret? handler om det, der er åbenlyst for enhver: at dansk politik udspiller sig på en frustrerende og ofte direkte latterlig måde. Den politiske samtale er slet ikke en rigtig politisk samtale. Vi har glemt, hvad politik er. Glemt, at politik ikke kun handler om personer, enkeltsager, målbare resultater og konkrete tiltag, men lige så meget om perspektivrig samtale, idealer, visioner og håb. Utallige eksempler fra den politiske debat viser således, at vores politiske offentlighed er gennemsyret af et krav om at tænke og tale konkret. Men dette dominerende krav har skubbet muligheden for, at en politiker kan tænke abstrakt, tænke nuanceret, tænke nyt og tænke langsigtet til side. Bogen viser, at balancen mellem mål og midler, mellem realiserbarhed og idealer, mellem virkelighed og håb er skævvredet – blandt andet på grund af vores videnskabeliggjorte kultur, en indviklet verden, medieudviklingen og anti-intellektualismen i Danmark ­– og den udfolder et ideal for, hvordan vores politiske offentlighed kunne se ud i stedet. Derudover begrunder bogen det mindre åbenlyse: hvorfor idealer, håb og politisk tænkning bør have en større plads i dansk politik. Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra den politiske debat og fra medierne og giver en skarp og præcis analyse af den politiske virkelighed i dag.