Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Jan Mainz
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 7 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2015-2025, suosituimpien joukossa Kvalitet og patientsikkerhed. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Britta Hørdam; Jan Mainz; Steen Hundborg; Dorthe Boe Danbjørg; Lotte Evron; Camilla A. Mousing; Inge Jekes; Anne Bendix Andersen; Michael Smærup; Anni Kjærgaard Sørensen; Lisbeth Aaskov Falch; Dorthe Gaby Bove; Louise Nors Hansen; Mette Boie Steffensen; Sally Rikke Lauridsen; Søs Elisabeth Rahbek; Tina Tranberg; Andreas Peter Olesen; Helena Palsgaard Nielsen; Søren Valgreen Knudsen
Hospital i hjemmet – Ledelse og teams henvender sig primært til sygeplejestuderende, studerende på de øvrige sundhedsuddannelser, sundhedsprofessionelle, som ønsker dybere viden om arbejdet i det primære sundhedsvæsen, og desuden også koordinatorer, udviklingskonsulenter og ledere i primærområdet. Bogen kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser. Bogen sætter fokus på den udvikling, som aktuelt finder sted inden for behandling i det primære sundhedsvæsen, som bl.a. betinget af et stigende antal multisyge borgere, målsætningen om færre og kortere hospitalsindlæggelser, flere ambulante kontakter, opgaveglidning fra sekundær til primær sektor samt det faktum, at flere patienter ønsker behandling og rehabilitering i eget hjem. Det stiller nye kompetencekrav til hjemmesygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som skal udføre kompleks pleje og behandling til patienten i eget hjem, og til de koordinatorer, udviklingskonsulenter og ledere, som arbejder inden for primærområdet. Bogen har fokus på de aspekter af arbejdet i det primære sundhedsvæsen, som knytter sig til organisering, kvalitet, etik, tværfaglighed og visioner. Bogens 17 kapitler er skrevet af forfattere med forskningsbaggrund eller stor faglig kompetence i de væsentlige og aktuelle tendenser fra det moderne sundhedsvæsen. Kapitlerne er opbygget med introduktion, tekstbokse, nøgleord og afsluttende refleksionsspørgsmål. Hospital i hjemmet – Ledelse og teams er bind 2 i Munksgaards serie om det primære sundhedsvæsen. Seriens bind 1 hedder Hospital i hjemmet – Faglig praksis og har fokus på specifikke sygeplejefaglige opgaver, som er flyttet fra sekundær til primær sektor.
Hvordan sikrer vi et systematisk arbejde med kvalitet og patientsikkerhed i det danske sundhedsvæsen? Der er en stigende ulighed i sundhed og en øget sygdomsbyrde med især kroniske sygdomme og en stigende ældrebefolkning, ligesom 10% af alle patienter udsættes for en alvorlig utilsigtet hændelse. Samtidig tabes mange økonomiske ressourcer på gulvet på grund af dårlig kvalitet og svigtende patientsikkerhed. Disse udfordringer kan afhjælpes med systematisk arbejde med kvalitet og patientsikkerhed som i bogen er beskrevet af førende danske forskere og klinikere. Bogen henvender sig til alle sundhedsfaglige uddannelser på både universiteterne og på professionshøjskolerne, og den er i høj grad også relevant til kurser i faglige organisationer og videnskabelige sammenslutninger. Konkret er bogen især henvendt til læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer og social- og sundhedsassistenter. Den kan også læses med stort udbytte af politikere og ledere på alle niveauer. Kvalitet og patientsikkerhed dækker alle relevante begreber, metoder og gældende terminologi i det samlede sundhedsvæsen – fra kommunerne over praksissektoren til hospitalerne. Der er fokus på: Det patientcentrerede sundhedsvæsen - fra retlige rammer til tilrettelæggelse af patientforløb Kvalitetsmåling Kvalitetsforbedring Statistisk proceskontrol Ledelse af kvalitet Oversættelse og implementering af kvalitetsstrategier Kvalitet og økonomi - herunder prisen for god kvalitet og de økonomiske konsekvenser af dårlig kvalitet.
Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder er et kalejdoskopisk blik ind i en række udvalgte metoder, der kan fungere som øjenåbner for muligheder, praktiske metodiske guidelines, ledetråde og greb. Endvidere er alle kapitler forsynet med en række anvisninger til anden relevant litteratur til yderligere fordybelse i de konkrete metoder. Hovedvægten af de metodiske kapitler er lagt på forskellige typer af studier af litteratur samt empiriske studier med brug af spørgeskemaer, interviews, observation, foto mv. Derudover beskrives forskellige former for studier med intervention som sigte. Denne nye udgave er stærkt opdateret og udbygget med tre nye metoder: casestudier, aktionsforskning samt tværsnits- og kohortestudier. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som har specifik forstand på eller erfaring med de konkrete metoder. Bogen indledes med et kapitel om at komme i gang med et sundhedsfagligt (professions)bachelorprojekt. Derefter følger et kapitel om litteratursøgning og 22 forskellige bud på metoder, som kan anvendes i bachelorprojekter. Endelig afrundes bogen med et kapitel om bachelorprojektets afslutning, herunder formidling af fund og resultater. Målgruppen for bogen er primært studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet: afspændingspædagogik og psykomotorik, biomedicinsk laboratorieanalyse, ergoterapi, ernæring og sundhed, fysioterapi, global nutrition and health, jordemoderkundskab, radiografi samt sygepleje. Ligeledes henvender den sig til diplomstudierne inden for sundhedsområdet. Der er endvidere en stor overbevisende tro på, at bogen også kan anvendes inden for andre professionsbacheloruddannelser, såsom socialrådgiver, optometri, tandpleje mv. Bogen bør introduceres til de studerende i begyndelsen af deres uddannelse, så de løbende oplæres i at gøre brug af en eller flere metoder gennem deres projekt- og eksamensopgaver.
Mette Kjølby; Henriette Lipczak; Jacob Birkler; Jan Mainz; Kirsten Lomborg; Per Jørgensen; Solvejg Kristensen; Jens Thisted; Mark Krasnik; Michael Borre; Simon Francis Thomsen; Jens Winther Jensen; Camilla Palmhøj Nielsen; Jesper Krogh; Helene Bilsted Probst; Henrik W. Bendix; Mads Skipper; Josefina Hindenburg Krausing; Søren Barlebo Rasmussen; Lars Christian Lassen; Lone Holm; Stina Bollerup; Tina Blichfeldt; Henning Søndergaard
Forskning, kvalitet og klinisk praksis introducerer basale begreber og rationaler ved netop forskning, kvalitet og klinisk praksis og belyser, hvordan et evidensbaseret og lærende sundhedsvæsen kan udfolde sig. Formålet er dels at mindske en potentiel forståelseskløft, dels at præsentere, hvordan både forskning, kvalitetsområdet og samspillet kan udøves i praksis. Bogen er anlagt som grundbog og praktisk vejledning. Den henvender sig derfor til alle sundhedsprofessionelle – specielt klinikere, ledere og andre med interesse for forskning og kvalitet i sundhedsvæsenet. Bogen søger at kombinere rationalerne bag det evidensbaserede og det lærende sundhedsvæsen. Flere steder i det danske sundhedsvæsen mangler der en kritisk tilgang til egne resultater. Desuden er der utakt i hastigheden, hvormed man implementerer eksisterende viden og evidens. Derfor er vi af den faste overbevisning, at kombinationen af den evidensbaserede og den lærende tilgang vil komme patienterne til gode. Samspillet og sammenhængen mellem forsknings- og kvalitetsverdenen kan være udfordret af silotænkning. Dog findes der også eksempler på komplementært samspil. Forskning kan betragtes som det principielle grundlag for det kliniske arbejde, mens kvalitetsarbejdet kan afspejle udviklingen af den kliniske virkelighed. Den kliniske virkelighed giver så indlysende afsæt til nye og relevante forskningsspørgsmål. Dette samspil behandles i bogens fjerde del, mens de tre første dele omhandler henholdsvis forskning, kvalitet og klinisk praksis.
Denne reviderede 4. udgave af Sundhedsvæsen og sundhedspolitik er skrevet af en bred kreds af forfattere med forskellige perspektiver og faglige tilgange for at opnå et mangfoldigt og nuanceret blik på emnet. Formålet med denne bog er at give læseren et godt overblik samt et udvalg af teoretiske og analytiske redskaber til at forstå og vurdere sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Bogen henvender sig til studerende inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, MPH samt andre sundhedsrelaterede uddannelser. Bogen kan også med fordel anvendes af sundhedsprofessionelle, administratorer og beslutningstagere, der ønsker en dybere indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer. Sundhedsvæsenet er et af de mest debatterede emner i den politiske og offentlige arena. I denne debat er der flere centrale spørgsmål, såsom hvordan vi sikrer let og lige adgang til sundhedsydelser, og hvordan vi leverer behandling af høj kvalitet. Samtidig er der sjældent lette løsninger. Derudover spiller sundhedsvæsenet en central rolle i de fleste borgeres liv og er under konstant og hastig udvikling. For at kunne bidrage til udviklingen af et velfungerende sundhedsvæsen kræves en solid forståelse baseret på forskning i sundhedsvæsenets struktur, funktioner og virkninger – det felt, der kaldes sundhedstjenesteforskning. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik bygger på resultaterne af denne forskning og har til formål at formidle den viden, der er nødvendig for at forstå og navigere i sundhedsvæsenets komplekse dynamikker.
Få den nyeste viden om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Bogen er især til dig, som er studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser, men også politikere og ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Bogen beskriver alt, hvad man bør vide om kvalitet og arbejdet med at monitorere, sikre, forbedre og udvikle kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Den beskriver også danske og internationale erfaringer med kvalitetsudvikling. Basal kvalitetsudvikling er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målet har været at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden, som har brug for et hurtigt overblik i det daglige arbejde med at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Derfor kan den også bruges af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter.
Hvorfor er patientsikkerhed vigtigt i sundhedsvæsenet? Når vi har fokus på patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, er der tale om en etisk fordring. Patienter skal kunne forvente sikkerhed, når de modtager sundhedsvæsenets ydelser. Man anslår, at patientskader er den 14. største globale sygdomsbyrde, og omkring 15 % af alle hospitalsudgifter og -aktiviteter i OECD-landene er relateret til utilstrækkelig patientsikkerhed. Disse tal indikerer tydeligt, at det kan betale sig at investere i patientsikkerhed – både fagligt og økonomisk. BASAL PATIENTSIKKERHED er basal i betydningen, at den introducerer de vigtigste emner, begreber og metoder inden for risikostyring og patientsikkerhed. Patientsikkerhed fokuserer på at beskytte patienterne imod unødige risici, skader og fejl, så sundhedsvæsenet kan levere sikre faglige ydelser af høj kvalitet. Patientsikkerhed bør derfor være integreret i alle sundhedsfaglige ydelser og er dermed en grundlæggende del af sundhedsprofessionernes faglighed. Målgruppen er især studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser, men også politikere og ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Bogen er også yderst relevant for klinikere, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter. BASAL PATIENTSIKKERHED er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målet har været at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden, som har brug for et hurtigt overblik i det daglige arbejde med at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.