Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjailija

Jeanette Thomsen

Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 3 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2018-2021, suosituimpien joukossa Valg der skaber viden. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.

3 kirjaa

Kirjojen julkaisuhaarukka 2018-2021.

Valg der skaber viden

Valg der skaber viden

Søren Voxted; John Eli Andersson; Bodil Blichfeldt; Charlotte Andreas Baarts; Per Darmer; Eva Duedahl; Majbritt Evald; Per Vagn Freytag; Lise Lodsgaard; Anna Lund Jepsen; Klaus Svanholm Nielsen; Claus Nygaard; Eva Riis; Peter Rod; Katrine Schumann; Elin Sundgaard; Jeanette Thomsen; Dennis van Liempd

Gyldendal
2021
sidottu
Hvilke måder bør - og kan - anvendes til at frembringe viden, der lever op til videnskabelige krav? Der findes et omfattende udvalg af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, men hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge de specifikke metoder? De svar, og mange andre svar på metodespørgsmål, giver 24 forskere og undervisere ved højere læreanstalter i denne bog. Forfatterne introducerer hvilke tilgange, hvornår og hvordan samfundsvidenskabelige metoder kan bruges, når studerende skal skrive projekt, eller når praktikere skal undersøge et konkret problem på arbejdspladsen. Valg der skaber viden er primært skrevet til studerende på mellemlange-, diplom- og bacheloruddannelser. Bogen indeholder 21 kapitler og er rig på eksempler. Der er præsentation af de dominerende videnskabsteoretiske skoler inden for samfundsvidenskaberne, og der introduceres til anvendelse af teori. Læseren guides igennem projektfaserne startende med problemformuleringen. Herefter gennemgås en lang række metoder til dataindsamling og analyse. Bogen afsluttes med et kapitel om etiske og praktiske problemstillinger, som studerende møder ved videnproduktion i en uddannelse.
Metode

Metode

Per Bergfors; Poul K. Faarup; Jeanette Thomsen

Gyldendal
2020
nidottu
HVAD ER PROBLEMET? Når man i dag som studerende eller som ansat i en virksomhed bliver stillet en opgave, er det vigtigt først at identificere det problem, der skal løses. Dernæst skal man anvende de rigtige metoder til at løse problemet og være i stand til at præsentere resultatet. Metode – til markedsføring og service er en praksisorienteret guide til, hvordan man skaber et grundlag for at undersøge og forstå – eller mere præcist – skaber viden og indsigt, så anbefalinger og beslutninger giver mening. Du præsenteres for en metodik, der hjælper dig med at undersøge virkeligheden og kommunikere om den. Bogens første del handler om undersøgelsesdesign i form af de overordnede, især metodiske, overvejelser, man skal gøre sig, inden man begynder at indsamle data. Kapitel 1 er en introduktion til metode og det at tænke metodisk. Kapitel 2 omhandler undersøgelsesprocessen og de forskellige faser, der hører til den. Fokus er på overvejelser omkring og konsekvenserne af de designmæssige til- og fravalg. Kapitel 3 går i dybden med to af de mest centrale begreber i en undersøgelsesproces, problemstilling og problemformulering. Kapitel 4 handler om opgaveskrivning og giver en struktur, der kan bruges på tværs af de faglige områder. Kapitel 5 beskæftiger sig med informationsbehov og -indsamling. Kapitlet skelner mellem forskellige former for viden, og det diskuteres, hvordan man kan gå til sin empiri. Kapitel 6 definerer og diskuterer forskellige grundbegreber i forbindelse med indsamling af data, nemlig primære og sekundære data, kvalitative og kvantitative data, reliabilitet og validitet. Kapitel 7 omhandler digital metode i en digital verden. Kapitel 8 inddrager forskellige modeller og teorier, som kan hjælpe dig med at finde struktur og retning. Derefter går bogen i dybden med, hvordan man rent faktisk skaffer data. Kapitel 9 beskæftiger sig med selve markedsanalysen. Kapitel 10 handler om kvantitative metoder og introducerer dig til emner som stikprøver og stikprøvefejl. Kapitel 11 gennemgår, hvordan man arbejder med dataindsamling ved brug af spørgeskema som dataindsamlingsteknik. Kapitel 12 handler om kvalitative dataindsamlingsteknikker. Til sidst beskriver bogen rapportering og økonomi i analyser, fx formidling og præsentation af resultater. Kapitel 13 bygger videre på kapitel 9, 10 og 11. Data er indsamlet og skal analyseres, og hypoteserne skal verificeres, inkl. brug af Excel. Kapitel 14 bygger videre på kapitel 12 og handler om at analysere kvalitative data. Der gives praktiske eksempler på interviewskabeloner og analysemetoder som transskribering, kodning og kategorisering. Kapitel 15 omhandler rapporten og estimering af de økonomiske konsekvenser af konklusionen på arbejdet. Som studerende får du en metode, så du kan overbevise andre – fx lærer og censor – om, at din viden er sand og holdbar, at dine valg af værktøjer og fremgangsmåder kan begrundes, og at din indsigt kan bruges i praksis. Tro flytter bjerge – Indsigt flytter mennesker.
Methods in Marketing and Service

Methods in Marketing and Service

Per Bergfors; Poul K. Faarup; Jeanette Thomsen

Gyldendal
2018
nidottu
Metode - til markedsføring og service introducerer til de vigtigste metodiske begreber og teorier og til analyseprocessen. Den er desuden en guide til arbejdet med den gode problemformulering. Lærebogen skal hjælpe den studerende til at reflektere over en given problemstilling og identificere det korrekte problem. Dernæst er det hensigten, at den studerende skal kunne anvende de rigtige metoder til at løse problemet og være i stand til at præsentere resultatet – i en opgave eller i en virksomhed. Bogen gennemgår grundlæggende metodiske begreber, problemerkendelse og -formulering, informationsindsamling, markedsanalyse, analyseprocessen og undersøgelsesdesign, kvantitative og kvalitative analyser, bearbejdning af data, økonomi, opfølgning og feedback samt analysetyper. Lærebogen er rettet mod de merkantile uddannelser, fx markedsføringsøkonom og serviceøkonom.