Jens Bjerring-Hansen

Det er en af de bøger, der skaber en afgrundsdyb kløft mellem i går og i dag, skrev Henrik Ibsen ved udgivelsen af det første bind af Georg Brandes' Hovedstrømninger i det Nittende Aarhundredes Litteratur i 1872. Med Hovedstrømningernes fremkomst var verden ikke længere den samme; Thomas Mann omtalte dem som "en bibel for det unge intellektuelle Europa". Brandes' ambition var at lægge redskaberne for sin disciplin for sammenlignende litteratur frem til gavn for store formål, såsom promoveringen af frihed, fred og modernitet. Sit grandiose narrativ for den europæiske litteraturs udvikling leverede han personligt for et stort publikum på Københavns Universitet. I en dansk kontekst udfordrede Brandes det nationale snæversyn, og hans indsats skulle også blive banebrydende for dialogen mellem nationer og kulturer. I et større perspektiv bidrog han således til at sætte hele Skandinavien på det litterære verdenskort. Hovedstrømningernes biografiske baggrund, opbygning og hvert binds indhold i det epokegørende værk introduceres her på engelsk, så både et dansk og et internationalt publikum kan læse med.-----------------------------------------------------------------------------------------------------Edited by Jens Bjerring-Hansen & Lasse Horne Kjældgaard ”It is one of those books creating a swallowing gulf between yesterday and today,” Henrik Ibsen wrote upon the 1872 publication of the first volume of Georg Brandes’ Main Currents in Nineteenth Century Literature. After its appearance, the world was not the same. Brandes’ ambition was to deploy the tools of his discipline in the service of big causes, such as the promotion of freedom, peace, and modernity. His grand narrative of the evolution of European literature was delivered in person to a large audience at the University of Copenhagen, and soon after published in six volumes between 1872 and 1890. In Danish circles, he constantly challenged national narrowmindedness and worked to establish dialogues between nations and cultures. In a wider context, he helped to put not only Denmark but the entire Scandinavian region on the global literary map.All of this was made possible by the publication of Main Currents in Nineteenth Century Literature. This anthology compiles essays on the biographical background, overall structure, and individual volumes of Brandes’ magnum opus. Hopefully, it may serve as a resource for newcomers as well as experienced readers looking for an overview of – and new paths in – Brandes’ epoch-making work.

Litteratursociologi er studiet af litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet. Det litteratursociologiske felt udvides i mange teoretiske og metodiske retninger og omfatter nu flere discipliner, hvilket giver anledning til at stille spørgsmålstegn ved, om termen fortsat kan noget i sig selv, eller om “litteratursociologien” simpelthen har sejret sig selv ihjel.I Passage 89 samles aktuelle perspektiver på litteratursociologi for at undersøge, hvordan feltet udvikler sig. Hvad er de nye teoretiske orienteringer, metoder og værktøjer i litteratursociologien, og hvilken viden kan de bidrage med? Hvordan kan vi i dag studere litteraturen i samfundet, samfundet i litteraturen og litteratursamfundet? Nummeret indeholder bidrag fra danske, norske og svenske forskere og har til formål at fortsætte diskussionerne inden for skandinavisk litteratursociologisk forskning. Artiklerne dækker emner som samfundsproblematikker i dansk samtidslitteratur, genopdagelsen af Tove Ditlevsens forfatterskab, receptionen af svenske Kristina Sandbergs værker, brugen af Instagram i forfatterpraksis, litterært feltarbejde, litteraturformidling på festivaler og i public service-medier samt anvendelse af digitale metoder i litteraturforskning. Nummeret afsluttes med et indlæg fra Anne Fastrups doktordisputats om orientalisme i tidlig moderne europæisk litteratur. Passage 89 undersøger grænseområderne mellem litteratur og sociologi og bidrager til den fortsatte udvikling af litteratursociologien.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora. Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag. Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne. Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker. Bogen er redigeret af Simo Køppe, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.

Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren and eller som 'nogne' tekster losrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen vAeret litteraturens primAere medie gennem et halvt artusinde. Boghistorie er betegnelsen for et nyt tvAerfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang rAekke human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand.Boghistorien tilbyder nogle metoder og begreber til at undersoge litterAere tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny made at lAese litteratur pa, som systematisk medtAenker de fysiske og sociale vilkar for tekstproduktion og litterAer betydningsDanishnelse - og som samtidig tager hojde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, sa de afspejler en rAekke vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gerard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.

Ludvig Holbergs skønlitterære debut, Peder Paars, er et af de mest profilerede værker i dansk litteraturhistorie. Ludvig Holberg på bogmarkedet kaster nyt lys over manden og værket. Forfatteren Holberg er genindsat i den praktiske hverdag, han virkede i. Og resultaterne af hans virksomhed er betragtet som tekster, der blev skrevet, trykt, indbundet, forhandlet, læst og diskuteret i en konkret, historisk virkelighed.Ludvig Holberg på bogmarkedet forankrer teksten og dens interessenter – forfatter, mellemmænd og læsere – på bogmarkedet og i tekstkulturen omkring 1720. Holberg var sin egen forlægger og virkede aktivt for at sælge og skabe opmærksomhed omkring sine bøger og spillede en vigtig rolle på bogmarkedet. Andre centrale aktører inddrages imidlertid også, fx Joachim Wielandt, en driftig avisudgiver, bogtrykker og bogpirat. Samtidig trækker fremstillingen tråde op gennem Peder Paars’ omtumlede udgivelseshistorie: Den blev fx udgivet som pamflet i 1719, som monumental pragtudgave i 1772 og som masseproduceret billigbog i 1800-tallet, hvor Holberg var en afgørende bibliografisk og kulturel faktor. Bogens kapitler er tematisk anlagt omkring forskellige boghistoriske problemstillinger, typografi, copyright, læsepraksisser m.m. Samtidig er Ludvig Holberg på bogmarkedet en kronologisk bog-og litteraturhistorisk fortælling om tiden fra ca. 1720 til 1870. Den handler om udviklingen hen imod et moderne bogmarked og en moderne bogkultur, om hvordan litteraturbegrebet, forfatterrollen og de litterære forbrugsmønstre blev genforhandlet og efterhånden antog former, der er genkendelige også i dag.Jens Bjerring-Hansen er ph.d. og postdoc ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Han har skrevet en række artikler om dansk litteratur, sprog og kultur fra 1600 og frem. Sammen med Torben Jelsbak har han udgivet introduktionen Boghistorie (2010).