Jens-Martin Eriksen

Hvad der kan siges, skrives og males, men også hvem der har lov til at gøre det, er under hastig forandring.Er det i orden, at en kvindelig hvid maler lader sig inspirere af sort lidelseshistorie i sin kunst? At en mandlig forfatter, der selv stammer fra den hvide, heteronormative middelklasse, skriver indlevende om seksuelle eller etniske minoriteters undertrykkelse, når det ligger uden for hans egen erfaringshorisont? Og hvad gør vi med kunst- og litteraturhistoriens mange kompromitterede skikkelser? Kan vi stadig med god samvittighed udgive og læse forfattere som Louis-Ferdinand Céline, der var notorisk antisemit? Skal vi tillade udstillinger af Emil Noldes værker, efter at det er kommet frem, at han ikke skyede noget middel for at indynde sig hos nazisterne?Det er nogle af de spørgsmål, der granskes her. Bidragene er skrevet af forfattere og forskere fra en lang række forskellige humanistiske fag og institutioner. De behandler de vigtigste emner i de seneste års diskussioner om identitetspolitik, litteratur og kunsten udfordrede frihed.

På rejser i Europa og Mellemøsten har Jens-Martin Eriksen mødt forfattere og andre kulturpersonligheder, der har kæmpet for demokrati og ytringsfrihed – og betalt prisen herfor gennem gentagne fængslinger eller landflygtighed. Afmagt og ære rejser spørgsmålet: Hvordan lever man med et håb i en tid uden håb?Jens-Martin Eriksen rejste rundt i Europa i fem år og mødte sine venner og fjender for at forstå, hvad der sker, og hvor vi er på vej hen. Og alle deltagerne – forskere, forfattere, fanatikere, fagforeningsfolk, menneskerettighedsaktivister, kunstnere og personer, der er flygtet fra deres hjemland – danner et kor af stemmer, der bringer historier til live fra den nære fortid.Blandt bogens medvirkende er russiske forfatter Mikhail Sjiskin, afghanske Mansoor Adayfi, litauerske Tomas Vencolva, kurdiske Joanna Palani og maltesiske Daphne Caruana Galizia.Jens-Martin Eriksen debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprex, Helter Skelter og senest den anmelderroste Natten er Jordens skygge. Hans romanforfatterskab er også oversat til flere sprog. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

I Natten er Jordens skygge vender Jens-Martin Eriksen hjem til Aalborg med en universel roman om social fortabelse og ensomhed, lokal- og parallelsamfund, uskrevne regelsæt, overlevelse og flugt.En dreng vokser op alene med sin far, først i husvildebarakkerne udenfor byen og senere i havnekvarteret ved fjorden. Herinde følger vi hans undersøgelser af, hvordan han kan overleve i en kultur præget af fjendtlighed overfor alle, der trænger ind i kvarteret, og mod dem indenfor, der bryder de uskrevne regler. Derfor må han kende disse regler for at kunne balancere mellem sin ubændige nysgerrighed og frygten for den straf, der falder, hvis man træder udenfor. Men på et tidspunkt går det galt.Natten er Jordens skygge er en roman om drenge, der lever og vogter på hinanden efter egne improviserede regler, og hvor det kan være skæbnesvangert at træde uden for loven. Og den anden verden, hvor de voksne lever, synes altid fjern og dukker kun frem af og til med trusler og straf.De er afsondrede i deres egen kultur, hvor de hele tiden forsøger at overleve uden forståelige råd udefra, mens de med mistro prøver at fortolke både livet, døden og den store ulykke.Jens-Martin Eriksen (f. 1955) debuterede i 1985 og har siden skrevet en række romaner, bl.a. Vinter ved daggry, Et hvidt reb til Philippe Deprez og Helter Skelter. Derudover har han sammen med Frederik Stjernfelt skrevet flere reportage- og essaybøger, bl.a. Hadets anatomi og Adskillelsens politik. Han har modtaget adskillige priser og hædersbevisninger, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse og Det Danske Akademis Beatrice-pris.

Europa 2026. Vi følger danskeren Torsten Vahlgren, der arbejder i en international flygtningeorganisation i Europa, men under dette progressive dække er aktiv i et nationalistisk terrornetværk. Han rejser ad flygtningenes ruter, hjælper enkelte på flugten og bliver bestandigt naget af tvivl. Men netværket lærer ham også at disciplinere sig og forberede sig på den uafvendelige overskridelse, når den revolutionære terror skal sættes ind. Da det sker, smuldrer statens greb om magten og efterlader lokalsamfund i borgerkrige. Helter Skelter er en roman om radikaliseringens mekanismer hos den enkelte såvel som i samfundet.

Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi. Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder. På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live. I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?

I sommeren 2002 forsvandt den engelske journalist og forfatter Philippe Deprez efter en kaotisk rejse i Kosovo og Albanien. Ti år senere begynder hans ven, forfatteren til denne beretning, at rekonstruere de sidste uger af den efterforskning, Philippe Deprez havde fortalt ham, at han var i færd med at foretage, efter at hans veninde, den albanske fotograf Tereza Halili, var forsvundet efter et politiforhør. Det eneste spor, Philippe Deprez havde at gå efter, var hendes brune notesbog om en reportagerejse til lokaliteter, som hun ikke selv kendte betydningen af. For at løse mysteriet måtte han derfor søge hjælp. Det blev en rejse, der ledte ham ind i et tusmørkeland mellem politiske konspirationer, uhyrlig kriminalitet og vestlig uvidenhed. Forfatteren søger at afdække og beskrive Philippe Deprez’ motiver for at efterspore Tereza Halili og forstå, hvorfor der ikke var nogen vej tilbage for ham, da historien først var begyndt.

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

I en mosaik av intervjuer, reseskildringar, betraktelser och analyser dissekerar författarna de bakomliggande orsakerna till krigen i det forna Jugoslavien. Männen och kvinnorna som medverkade till folkmorden kommer till tals, liksom deras medhjälpare i utlandet och deras motståndare. Särskild vikt läggs vid de intellektuellas ansvar för katastrofen – däribland också vissa personer och organisationer i Sverige... En provocerande bok med ett uttalat syfte att skriva historia.