Jens Rasmussen

Klassisk og moderne pædagogisk teori giver en indføring i pædagogikkens centrale problemstillinger, teorier, personer og begreber. Bogen indeholder 31 kapitler samt en leksikal del, skrevet af førende danske forskere og ordnet tematisk under følgende overskrifter: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Pædagogikkens institutioner Del 7: Socialt og pædagogisk samspil Del 8: Person- og teoriintroduktioner Der er foretaget en del ændringer i denne 3. udgave. Alle kapitler er blevet revideret, sprogligt gennemarbejdet og opdateret. Enkelte kapitler er udgået, og der er tilføjet en ny del om de pædagogiske institutioner. Endelig er introduktionerne til centrale pædagogiske teorier i Del 8 skrevet af nye forfattere med særligt omfattende viden om deres emne. Bogen er desuden blevet underkastet peer review og indgår nu i serien ”Pædagogik og samfund”. Klassisk og moderne pædagogisk teori er redigeret af Peter Østergaard Andersen, lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet, og Tomas Ellegaard, lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet.

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet. "Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning. Denne 2. udgave er udvidet med kapitler om: 'positiv psykologi', 'amerikansk funktionalisme','hukommelse, sprog og tænkning', 'socialkonstruktionisme og diskurspsykologi', 'neuroaffektiv udvikling', 'voksenudvikling', 'individ, organisation og samfund'.

Bogen beskriver biskop H.L. Martensen som socialkonservativ. Han ville som konservativ modarbejde tidens verdsliggørelse og individualisme. Han var socialt engageret og ønskede både at fremme filantropi og et statsfinansieret socialvæsen. Efter demokratiets indførelse i 1848-1849 var tiden kulturelt og kirkeligt præget af opbrud. Nævnes kan de kirkelige retningers splittelse med grundtvigianisme og Indre Mission samt Georg Brandes' moralske frigørelse og stærke ønske om samfundets og åndslivets verdsliggørelse. Martensen bekæmpede denne uorden. Han ønskede samhørighed mellem stat og kirke, men var også kritisk overfor Rigsdagens magt i folkekirkens indre anliggender. I 1870’erne kom den negative virkning af industrialiseringen med liberalismens frie konkurrence i fokus. Martensen ønskede en etisk (kristen) socialisme, som inspirerede Socialdemokratiets tankeverden helt frem til K.K. Steinckes socialreform i 1933. Går der en linje fra Martensens socialetik til Steinckes socialreform? Bogen søger i sin afdækning at integrere den etiske socialisme i beskrivelsen af tidens kirkehistorie.

AT STAVE TIL UMULIGT er et portræt af tidligere sygehuspræst og forfatter Preben Kok og samtidig en personlig indføring i fænomenet sjælesorg. En af Preben Koks kongstanker er, at vi mennesker skal erkende, at der er grænser for, hvad vi magter i vores liv – erkender vi ikke grænsen for det mulige, bliver vi syge af stress, angst og skyldfølelse. Bogens titel udspringer af historien om den dag, hvor en overlæge fra en stressramt hospitalsafdeling ringer til Preben Kok og siger: ”Du må komme og lære os at stave til umuligt.” Bogen kredser om spørgsmål og eksistentielle vilkår, som er relevante for de fleste, og som minder om, at vi alle indimellem må indtage sjælesørgerens rolle, når vi konfronteres med mennesker i sorg. Bogen gør os klogere på, hvordan vi forvalter den rolle og hvad den indebærer – alt sammen direkte fra en af landets mest erfarne sjælesørgere. I bogen fortæller Preben Kok om de skelsættende oplevelser i sit eget liv, som har inspireret ham. Vi får desuden belyst emnet gennem en række personer, som har haft Preben Kok og sjælesorgen tæt inde på livet. Blandt andre forfatter og radiovært Esben Kjær, som mistede sin søn til kræft, tidligere ledende sygeplejerske Ann Dahy, som fortæller om de forandringer hun og Preben Kok stod for på en hårdt ramt kræftafdeling, og journalist Bjørg Tulinius, som fik ideen til tv-programmet "Skriftestolen", som med Preben Kok i hovedrollen bragte sjælesorgen ud i de danske tv-stuer. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Jens Jam Rasmussen, som også var medforfatter på bøgerne Slip Livet løs og Arvegods.

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

The Unhappy Hero delves into the emotionally turbulent life of Denmark and Luton Town hero Lars Elstrup.Elstrup captivated Europe by scoring the pivotal goal for Denmark against France in the 1992 European Championship, and became a hero at Luton as he helped rescue them from relegation. But despite his footballing success, he endured an ongoing struggle with paralysing performance anxiety and depression. He left top-level football in 1993, seeking a fresh start and embarking on a spiritual path. He joined the cult of The Heart of the Sun, but found he could not escape his demons.This is an intimate portrait of one of football's most scandalous figures, exploring the psychological pressure and performance culture prevalent in the clubs he played for, including Feyenoord and Luton. The book shines a light on mental health in sport and the immense pressures faced by athletes, to spark a broader conversation around mental well-being in society and the need for discussion and support.

I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to lærde folk var fætre, men deres forhold var ikke ligefrem præget af varme familiefølelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengæld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig ønskede frihed i kirken for alle troende, Mynster krævede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for præstens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om især Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke før været beskrevet til bunds. Det råder kirkehistoriker Jens Rasmussen bod på i denne bog.

Præstegården var i det 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i det 20. århundrede. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.I Præstegården i lokalsamfundet belyser Jens Rasmussen denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra det 19. århundrede og det 20. århundredes præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse. Tillige beskriver bogen præsternes dagligliv med mange eksempler, især fra Fyn.Jens Rasmussen har arbejdet som sognepræst i både land- og bysogn samt som hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Han er ph.d. i kirkehistorie og tidligere redaktør på Kirkehistoriske Samlinger. Derudover har han har skrevet en række bøger om etik og religiøs kommunikation i medicinsk praksis, om religionstolerance og religionsfrihed og om forholdet mellem kirke og stat.

Forkælet med frihed – Lars Ulrich og hans band Metallica fortæller hele historien om den danske verdensstjernes forunderlige forløb fra hans tid som skoleknægt, tennistalent og heavyrockfan til årtierne som trommeslager og hovedmand bag tidernes største heavy metal-fænomen Metallica, der har solgt mere end 125 millioner albums. I bogen møder vi Lars Ulrich (f. 1963) i studiet, bag scenen, i turnébilen, på redaktionskontoret, i bandhovedkvarteret, på natværtshuset, på hotellet og i hjemmebiografen. Vi følger ham og Metallica i hjembyen San Francisco, fødebyen København og rundtomkring i Europa – fra Lissabon til Oslo. I denne opdaterede udgave af bogen tilføjes det seneste tiårs Metallica-historie med bandets succesrige album Hardwired... to Self-Destruct og igangværende verdensturné, de omskiftelige perioder i Lars Ulrichs privatliv og hans nye kreative projekter som radiovært og filmmand. Historien fortælles af både Lars Ulrich selv, hans nærmeste familie og venner, bandmedlemmer, producere, kollegaer, mediefolk og samarbejdspartnere. Forfatteren Jens "Jam" Rasmussen (f. 1964) har fulgt Metallica siden debutpladen Kill 'Em All i 1983 og har skrevet om Lars Ulrich og bandet i mere end 30 år.

I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder. Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band. Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele: A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark. B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis. Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

De vaktes gudelige forsamlinger udvikler sig på Fyn omkring 1820. Snart når disse forsamlinger Jylland, Sjælland og København. De to kirkelige retninger: grundtvigianisme og Indre Mission har deres rod i disse vækkelser. Der er tale om en markant lægmandsbevægelse i første halvdel af 1800-tallet, som er væsentlig for Folkekirkens nutidige selvforståelse med fremhævelsen af lægmandsindflydelsen og ønsket om religiøs frihed. Vækkelser i dansk luthersk fælleskultur dokumenterer, at de fleste vakte er lutherske, og at de forbliver i Den evangelisk-lutherske Folkekirke. I 2017 fejres 500-års jubilæum for Reformationen. Der er god grund til at fokusere på de vaktes lutherske ståsted. Grundlaget for de vaktes holdninger finder man i andagtslitteraturen, hvortil nogle af Martin Luthers skrifter også hører. Andagtslitteraturen er hovedsagelig fra ortodoksiens og pietismens tid. Denne litteratur viser, hvad de vakte læser og bliver påvirket af, og hvilken forkyndelse de vakte møder i de gudelige forsamlinger. De vakte realiserer den lutherske lære om det almindelige præstedømme, hvor alle er lige for Gud. Tankegangen påvirker eftertidens demokratiseringsproces. Udviklingen fortsætter i en folkelig sammenhæng med værdier som kaldsforpligtelse og ansvar over for andre (næstekærlighed). Reformationens gejstlighed i 1530´erne formulerer det fælles lutherske værdigrundlag, og vækkelserne i 1700- og 1800-tallet giver sammenhængskraft med nutidens kirke- og velfærdsordning. Den lutherske kultur har således fortsat betydning.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den? I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen. Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen. Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau. I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

This book includes all of the papers presented at the NATO Symposium on Human Detection and Diagnosis of System Failures held at Roskilde, Denmark on August 4-8, 1980. The Symposium was sponsored by the Scientific Affairs Division of NATO and the Rise National Laboratory of Denmark. The goal of the Symposium was to continue the tradition initiated by the NATO Symposium on Monitoring Behavior and Supervisory Control held in Berchtesgaden, F .R. Germany in 1976 and the NATO Symposium on Theory and Measurement of Mental Workload held in Mati, Greece in 1977. To this end, a group of 85 psychologists and engineers coming from industry, government, and academia convened to discuss, and to generate a "state-of-the-art" consensus of the problems and solutions associated with the human IS ability to cope with the increasing scale of consequences of failures within complex technical systems. The Introduction of this volume reviews their findings. The Symposium was organized to include brief formal presentations of papers sent to participants about two months in advance of the meeting, and considerable discussion both during plenary sessions and within more specialized workshops. Summaries of the discussions and workshop reports appear in this volume.

Forholdet mellem kirke og stat i Danmark er en fortsættelse af Religionstolerance og religionsfrihed (2009). Forudsætninger og Grundloven i 1849, der udkom i 2009. Bogen præsenterer en tolkning af det 19. århundredes danske kirkehistorie i lyset af religionsfriheden inden for og uden for Folkekirken og på baggrund af de kirkepolitiske frihedskrav om et andet kirkeforfatningsgrundlag.

Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk. Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.

Samfundet er kendetegnet ved en så høj grad af opsplittethed og individualisering, at det ikke længere giver mening at tale om fællesskaber, hvortil regulerende forskrifter kan føres tilbage som fælles værdier, normer eller traditioner. I del: Hvordan er det muligt på en nutidig måde at tale om identitet i et samfund, der socialiserer til individualitet og selvrefleksivitet, og hvor den enkelte er overladt til at bestemme sig selv ud fra sig selv. II del: Om den konsstruktivistiske læringsteori, som er en teori, der afviser enhver ide om, at undervisningens indhold kan overføres til eleverne.