Jeppe Bundsgaard

Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Antologien Didaktik - lærerfaglighed, skole og læring dækker fuldt ud hovedområdet ’Pædagogik og lærerfaglighed’ i den nye læreruddannelse.Hvad undervisning er, hvad læring vil sige, og hvordan der kan undervises, har været overvejet af pædagogiske tænkere siden antikken. Svarene på de spørgsmål bliver her diskuteret og ført up to date af ni forfattere. Didaktikkens område og tilknytning til pædagogikken kortlægges, og dannelsesbegrebet belyses som værn mod overdreven specialisering og individualisering. Undervisning af tosprogede, inklusion, it-didaktik og evaluering behandles også. Bogen henvender sig til lærerstuderende, pædagogstuderende og studerende på andre uddannelsesniveauer. Den kan anvendes til undervisning i pædagogik og didaktik på både grund-, efter- og videreuddannelsesniveau. Til hvert kapitel findes spørgsmål at fordybe sig i, og en kort it-didaktisk vejledning giver hjælp til diskussioner med onlinebaserede sociale netværk.

Hvert femte år gennemføres ICILS (International Computer and Information Literacy Study) med henblik på at undersøge teknologiforståelse hos skoleelever på 8. klassetrin, herunder deres computerog informationskompetence samt kompetencer til datalogisk tænkning. I denne bog præsenteres de danske resultater af ICILS-undersøgelsen i 2023 samt analyser af udviklingen siden første ICILS-undersøgelse i 2013 og anden ICILS-undersøgelse i 2018.ICILS giver gennem spørgeskemaer også et nuanceret indblik i konteksten for elevernes udvikling af kompetencer. I bogen er der særligt fokus på resultater, der kan bidrage til at nuancere den aktuelle skærmdebat og debat om teknologiforståelse, resultater, der uddyber forståelsen af forskelle inden for køn og it, og resultater vedrørende lærernes tanker om it og deres prioriteringer af it som indhold i undervisningen samt deres læringsteori og undervisningspraksisser.

I dag kommer barn til verden med en mobiltelefon i hånden. Livet «på nett» gir fantastiske muligheter, men farefulle veier lurer også ved hvert klikk. Lærere og pedagoger må vise elevene vei. Digital dannelse er nødvendig og hører hjemme i skolens undervisning.Når Jeppe Bundsgaard ikke jobber som professor i IT- og fagdidaktikk, skriver han artikler for lærere, holder kurser i IT-didaktikk og diskuterer nasjonale prøver med undervisningsministeren i Danmark. Han har deltatt i ansiktsløse konflikter på nett, og har også nesten blitt lurt på en nettside.Daniel Schofield, førsteamanuensis ved NTNU, har skrevet det norske forordet.

På plejehjemmet spørger skoleelever mennesker med demens om deres dagligdag. I fødevarelaboratoriet forsøger de at få hold på enzymerne i en kemisk proces, mens andre laver opslag for den lokale optiker på sociale medier. Det lyder ikke umiddelbart som undervisning i den danske grundskole, men det er netop, hvad det er – langt fra udenadslære og terperi, men tæt på en moderne verdens komplekse krav.Håndbog i scenariedidaktik giver en grundig introduktion til, hvordan scenariedidaktik kan praktiseres i folkeskolens fag. Med et væld af eksempler fra forløb som Marsbasen, Naturfagsmaraton og Vismandsspillet fortæller 40 forskere, praktikere og læremiddeludviklere om deres erfaringer med scenariedidaktik i dansk, matematik, naturfag, sprogfag, historie, samfundsfag og teknologiforståelse.Bogens forfattere viser, hvordan lærere med scenariedidaktik kan gøre undervisningen aktuel og relevant for eleverne ved at engagere dem i virkelighedsnære eller forestillede problemstillinger. Metoden trækker omverdenens praksisformer ind i klasselokalet og introducerer eleverne til de konkrete kompetencer, som kommunikationskonsulenter, byplanlæggere, raketforskere og plejehjemsassistenter bruger i deres dagligdag.Alt sammen med et nysgerrigt og selvkritisk blik for scenariedidaktikkens muligheder og begrænsninger som en ny måde at lære på i den danske grundskole.

Den danske grundskole havde et godt udgangspunkt for at overgå til fjernundervisning, da coronapandemien brød ud, og skoler i hele verden lukkede ned. Det er en af konklusionerne i Responses to Educational Disruption Survey (REDS), der i et internationalt perspektiv har undersøgt, hvordan elever, lærere og skoleledere i Danmark har håndteret og oplevet pandemien.Trods it-kompetente lærere og righoldige digitale resurser oplevede flertallet af både elever og lærere, at kvaliteten af undervisningen var lavere, og at eleverne ikke lærte lige så meget som normalt. Danske elever var også mere udfordrede i forhold til motivation og faglig udvikling under skolelukningerne end elever i andre lande. Desuden har danske skoler tilsyneladende i lavest grad iværksat indsatser for at støtte elevernes trivsel under og efter pandemien.Skolen under coronapandemien præsenterer en lang række resultater, der giver os viden om elevers og læreres oplevelse af fjernundervisningen, om tilgængelighed af it-resurser og betydningen af sociale forskelle. Samtidig peger undersøgelsen på erfaringer fra pandemien, som vi måske kan gøre brug af i fremtidens skole.

Danske skoleelever har fået mere digital undervisning. Sådan lyder konklusionen i International Computer and Information Literacy Study Teacher Panel (ICILS TP), der har undersøgt udviklingen i lærernes brug af og holdning til it i skolen under coronapandemien. Resultatet er måske ikke så overraskende, i betragtning af at skolerne blev lukket og undervisningen flyttet fra fysiske klasselokaler til virtuel nødundervisning.Den øgede brug af it og digital fjernundervisning har dog ikke gjort lærerne mere positive over for it. Til gengæld samarbejder de i langt højere grad end tidligere om, hvordan de anvender it i undervisningen, og de er blevet mere opmærksomme på at hjælpe eleverne med at opnå den fornødne computer- og informationskompetence til at kunne klare sig i en digitaliseret verden.I bogen It i skolen under coronapandemien præsenterer forskerne resultaterne af ICILS TP-undersøgelsen. De fortæller om undersøgelsens baggrund og formål, om udviklingen siden ICILS-undersøgelsen i 2018 samt om mulige sammenhænge mellem og årsager til resultaterne.

I dag kommer danske born til verden med en smartphone i handen. DesvAerre er deres digitale dannelse ikke medfodt. Den er ellers nodvendig. Livet online giver ikke bare adgang til fantastiske muligheder, farefulde vildveje lurer ogsa ved hvert klik. LAerere og pAedagoger ma vise eleverne vej. Den digitale dannelse horer hjemme pa skoleskemaet.

Kommunikationskritisk kompetence undersøger, hvordan danskfaget med sine begreber, tilgange og metoder kan understøtte, at eleverne udvikler kompetencer, så de kan håndtere udfordringer i de situationer, de står i. Kommunikationskritisk kompetence behandler emner som politisk kommunikation, reality-tv, computerspil, køn, dokumentarfilm og børnelitteratur.

Denne antologi sætter fokus på litteraturlæsning i dansk på grundskolens mellemtrin og i udskolingen. Ud fra spørgsmålet om hvorfor vi læser litteratur i skolen, belyses litteraturens potentiale i forhold til udvikling af empati og det at danne sig som menneske. Der gives bud på, hvad der skal undervises i, og hvordan det kan gøres for at skabe lyst til at læse litteratur. Bogen viser litteraturlæsningens mange facetter fra det overordnede spørgsmål om, hvad litteraturen kan, til det praksisnære hvordan. Hvert kapitel udfolder sin særlige vinkel på litteraturundervisning i praksis med afsæt i så forskelligartede tekster som billedbøger, ny ungdomslitteratur og den ældre litteratur. Med dette udgangspunkt henvender bogen sig til dansklærere, dansk- og læsevejledere, bibliotekarer, undervisere og studerende på lærer- og diplomuddannelsen.

Læseren får et grundigt signalement af danskfaget i læreruddannelsen. Bogen giver et hurtigt overblik og en basis for videre fordybelse i fagets områder. Kapitlerne introducerer til studiets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder) samt til mere overordnede og generelle synsvinkler i faget. Endelig er der en række kapitler, der beskriver dansk som undervisningsfag, og som tager væsentlige områder af faget op. "Mosaikker til danskstudiet" vil også kunne bruges til mere end som studiets grundbog, idet den vil være velegnet til eksamensrepetition og som opslagsbog, når et fagligt område senere skal have et brush up. Derfor vil også andre danskstuderende end lærerstuderende have glæde af bogen. I 2. udgaven er der tilføjet et kapitel om evaluering i dansk og alle kapitlerne er bl.a. revideret i forhold til nyeste udgave af Fælles Mål for dansk Bidragydere: Mette-Maria Rydén Dorte Schmidt-Nielsen Lisbet Hastrup Clausen Nikolaj Frydensberg Elf Johannes Fibiger Claus Detlef Jørgen Kuhlmann Bo Steffensen Martin Jørgensen Line Møller Daugård Jørgen Asmussen Jeppe Bundsgaard Mads Th. Haugsted Vibeke Boelt Gurli Bjørn Iversen