Jesper Wung-Sung

Det er den tid på året, hvor bukkene tager op i fjeldet for at spise af det friske, grønne græs. Trolden under broen får besøg af den store trold, som vil demonstrere, hvordan man holder vagt og får fat i bukkene. Men trolden vil hellere gå at hygge sig og lave grønmossuppe. Trolden under broen er en moderne udgave af det klassiske folkeeventyr om De tre bukke bruse. I Jesper Wung-Sungs fortælling vendes tingene på hovedet, da trolden egentlig helst er fri for at have noget med bukkene at gøre. Han vil hellere bare passe sig selv.

Aben J9813 og hundehvalpen Y68322 drømmer om en verden uden tremmer, men kan ikke se, hvordan de nogensinde skulle kunne undslippe deres skæbne. Da den sorte kat Nikki Lee ankommer til stationen, vender den op og ned på dyrenes liv med sine drømme om frihed og sin ukuelige vilje til at stikke af. Men friheden kommer med en pris, og dyrene må stå sammen og finde modet til at kæmpe for deres liv. Dyreforsøg er en rørende og tankevækkende fortælling om venskab, overlevelse og håbet om en bedre fremtid. Med en blanding af humor, spænding og dyb alvor tager bogen læseren med på en medrivende færd set fra dyrenes perspektiv og stiller spørgsmål ved menneskets behandling af dyr. Bogen henvender sig til læsere fra ti år og op, der interesserer sig for dyrevelfærd, spændende fortællinger og dybe karakterer. Den er velegnet til både unge og voksne læsere, der søger en historie med mening og følelser

Jeppe og Jacob prøver at tjene lidt lommepenge ved at slå græsplænen, men græsset er højt, og det tager alt for lang tid. Der må da være en nemmere måde? Hvis bare man var en ged, så var det ligefrem lækkert at slå græs. Men så ser de et billede på telefonen af en mand, der har fundet et gammelt maleri og solgt det, og nu er blevet millionær. Det vil de også prøve … Forfatteren har ladet sig inspirere af sine egne to sønner til historierne. Sjette bog i serien om Jeppe og Jacob, der kan læses uafhængigt af hinanden.

Annemari er vokset op på Sandø, hvor hendes udseende, temperament og livsførelse er et yndet samtaleemne. Et liv klemt inde på den lille ø og mellem tre mænd: Oluf, med hvem hun har et barn, Harry, ingeniøren som hun har flirtet med i løbet af den lange vinter, og Johannes, der har bejlet drilsk til hende, siden han kom til som skolelærer, dengang hvor hun blot var en ung pige. Men som isen løsner sit tag om øen, således vil også Annemari gøre sig fri af de snærende bånd. Martin A. Hansens Løgneren (1950) er en af de mest læste danske romaner. Den figurerer på listerne over de bedste bøger fra det forrige århundrede. I Sandøs rose gives ordet til den person, som Løgnerens Johannes Vig er forelsket i. Vi oplever de samme dage i marts, hvor alt spidser til på Sandø, set fra Annemaris synsvinkel.

Otto er fan af en anden dreng, han følger på nettet. Drengen hedder Victor, er stærk, megasej og basketballspiller. Det er Ottos store drøm at være som ham. Selv er Otto hverken stærk eller sej, når han skal til og fra skole, er det altid lidt af et mareridt – som en anden Odysseus må han kæmpe sig forbi en stor hund, en dødirriterende pige, og en dreng, der giver trælår. En dag får Otto pludselig mulighed for at møde Victor, det bliver et lidt anderledes møde, end han havde regnet med. Bogen er illustreret af Kristian Eskild Jensen

Hvad er en dødssynd i dag? Hvem er synderen? Er der overhovedet en synder? De spørgsmål, og mange andre, forsøger syv etablerede forfattere og tegnere at besvare i både streg og tekst i denne samling af noveller og tegneserier for unge. Hovmod, grådighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede, dovenskab. Hver forfatter og tegner har fået tildelt en af de syv klassiske dødssynder og giver deres bud på en moderne fortolkning. Fra ca. 13 år. Bidragsyderne er: Sofie Riise Nors Jesper Wung-Sung Glenn Ringtved Martha Flyvholm Tode Rasmus Helmann Jonas Kleinschmidt Thomas Bugge

Jens er en gammel mand, der er flyttet på plejehjem. Det er han ikke vild med, han vil hellere hjem til sit eget hus. Men på plejehjemmet får han en kælesæl, som han kan tale med, og gradvist opstår en form for venskab mellem dem. For selvom Jens nogle gange får besøg af sin familie, så er det, som om det er nemmest at tale med sælen. Historien fortælles fra sælens perspektiv og er smukt illustreret af den prisbelønnede, norske illustrator Stian Hole.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet. Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges på Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Også i det københavnske kunstmiljø, hvor den fåmælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring. På usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstår og værdsætter. De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, år efter år, står og sidder hun model for sin mand. Ida slås med sin rolle og sit sind. Indimellem må hun få luft ved at råbe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer. Derefter står hun igen ubevægelig som model. Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang på gang med Ida som den tålmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne på gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

I denne selvstændige fortsættelse til Hans Christian fra 2024 tager den store forfatter igen ordet for at fortælle om sit liv. ”Hvor var der dog uendeligt mange veje at gå på papiret, når det lå aldeles hvidt og frit!” På Det Kongelige Teater bliver opkomlingen fra Odense endegyldigt vejet og fundet for let. Dog vil man sende Hans Christian på skole i håb om at indpode knægten en vis portion dannelse. Vi følger ham til Slagelse, Helsingør og retur til København, men gennem lektieterperi og lærertyranni er der kun ét mål tilbage i tilværelsen for den unge Hans Christian: at blive en berømt forfatter! Hvis de ikke vil se ham på scenen, må han skrive, hvad der skal ske på scenen! I Hans Christian II - Ungdomsforsøg vil man igen fornemme digterens sprog og tone, ligesom citater og henvisninger til hans berømte værker dukker op. Romanen om det barn, der ikke lod sig kue, men som nu er blevet en yngling, der døjer med både omverdenens forventninger, en plagende rektor og ulykkelig kærlighed. Med andre ord er Hans Christian trådt ud på en afgørende del af sin livsrejse. Den der vil gøre ham til H.C. Andersen.

H.C. Andersen har sat markante spor i litteraturen, i Danmark og i verden. Han var på mange måder forud for sin tid og skrev om emner, der også optager nutidens læsere. Blandt andet om naturen, identitet, kærlighed og social uretfærdighed. Især hans eventyr har inspireret mange forfattere gennem tiden. Det gælder også de otte modige forfattere, som i denne bog på hver sin måde bringer H.C. Andersens arv ind i nutiden. Forfatterne er Kim Fupz Aakeson, Mette Vedsø, Søren Jessen, Malene Sølvsten, Mads Ananda Lodahl, Sanne Munk Jensen, Jesper Wung-Sung og Cecilie Eken Trine May har skrevet efterord samt forslag til brug af eventyrene i undervisningen. Adam O. har stået for bogens fine vignetter. Bogen udkommer i 150-året for H.C. Andersens død.

"De siger, at det er op til dig. Det er dig, der skal redde verden. Da du indvender, at du er alt for ung, svarer de, Netop derfor skal det være dig." 11 noveller om kærlighed; om en gammel ven, der pludselig dukker op; om en kat, der bliver væk; om at føle sig fremmed i en verden, der minder lidt om noget, man kender, men alligevel ikke er det; om forventninger til nutidens unge; og om det liv, vi lever lige nu. Mens vi er.

Selvom Svante får kvalme, når han gynger for meget, elsker han det. På gyngen kan han forestille sig alt: Han kan både være verdensmester i at gynge, og han kan tale med Selma fra klassen, som han er ret vild med. At gynge i mørke er en sanselig fortælling om en spirende forelskelse, om grænselandet mellem barndom og ungdom.En fortælling om at gynge, indtil hovedet er tømt for tanker, om pindsvin, ensomhed og løsrivelse.Af den prisvindende forfatter Jesper Wung-SungI Alineas danskportal finder du både At gynge i mørke og litteraturforløb til titlen.

Lou er en læsehund. Børn, der har svært ved at læse, føler en tryghed ved at læse højt for en rar hund, der ikke retter på dem. Lou kan godt lide børnene, og den elsker historierne – så meget at den selv har lært at læse. Da en dreng ved navn Edvard læser højt, bemærker Lou, at han læser noget andet, end det der står i bogen. Noget med nogle børn, der bliver holdt fanget. Kort efter bliver Edvard hentet uden for skolen i en mørk bil – og forsvinder. Ingen ved, hvor han er, så Lou må have fat i to andre børn, og sammen må de finde ud af, hvor Edvard er, og hvem, der har taget ham.

Alle kender H.C. Andersen (1805-75), ikke mindst for hans eventyr. Han var født i yderste fattigdom og endte som rig excellence, han var dybt neurotisk og excentrisk, fascinerende og irriterende, naiv og uendelig klog, han var og er stadig verdensberømt, og han elskede at lade sig fotografere i en tid, hvor fotografiet lige var opfundet. Jesper Wung-Sung, der har et stort kendskab til både H.C. Andersen og hans forfatterskab, har udvalgt de mange fotos og illustrationer og skrevet de uddybende billedtekster.

En lille edderkop sidder i sit tomme spind. Det er så længe siden, at den har fanget noget. Vind og vejr ødelægger dens arbejde. Edderkoppen føler sig dødtræt. Men så mærker den endelig et eller andet stort ...Som ung forfatter - den 25. maj - så H.C. Andersen en edderkop i et tårn i Goslar, Tyskland, og skrev et digt – fra edderkoppen til fluen. I Jesper Wung-Sung og John Kenn Mortensens billedbog er edderkoppen blevet gammel. Den synger nu på sidste spind og vers. En allealdrebog af Jesper Wung-Sung og John Kenn Mortensen med digt af H.C. Andersen.

Isä ja lapsi istuvat rannalla ja katsoivat merelle. Se on todella iso. MERI. Niin iso, että melkein pelottaa."Mikä minusta tulee isona?" lapsi kysyy."Sen sinä päätät itse", isä vastaa. Mutta siihen se sitten melkein loppuukin, mistä lapsi saa päättää. Hän ei saa päättää, kuinka monta aaltoa on, nouseeko aurinko tai milloin liikennevalot vaihtuvat. Eikä sitä, meneekö kouluun tai sitä, kuka lapsen isä on. Itse asiassa lapsi ei päätä melkein mistään - eikä myöskään isä. Mutta sitten lapsi keksii jotain, jota kukaan muu ei voi päättää. Kuvakirja Kuka saa päättää? on pohjoismainen yhteistyö. Tanskalainen kirjailija Jesper Wung-Sung käsittelee filosofisessa ja humoristisessa tekstissään ajatusta, joka koskettaa lähes kaikkia taaperoista aikuisiin: mistä meillä todella on valta päättää elämässämme? Kuvittaja Jenny Lucanderin kuvat ovat taidokkaita, ne tulevat lähelle lasta ja kääntävät kaiken päälaelleen: kyse on perspektiivistä. Kirjan on suomentanut Johannes Ekholm.

”Når folk derhjemme syntes, at jeg havde ændret mig, så havde de i virkeligheden ret. Man lægger nok bare ikke selv mærke til det.” Ungdom er at stå mellem to stadier i livet. Man løsriver sig fra sine forældre for at nærme sig dem på en ny måde. Ungdom er venskaber, fester og kærester. Det er forventninger, pres og modstand. Det er store følelser og små ryk mod voksenlivet. Jesper Wung-Sung skriver realistisk og humoristisk om ungdomslivets glæder og udfordringer. Kolibri-udgivelsen Om ungdom er med udvalg fra Det år sjæle slår smut, To ryk og en aflevering, Zam, Kopierne, Skolen og Mine ar. Gyldendal Kolibri er bøger om stærke emner skrevet af store forfattere. Kolibrien hører til blandt verdens mindste fugle, og bøgerne i Gyldendals Kolibri-serie er da også mindre end de fleste bøger. Serienavnet er altså både et nik til formatet og samtidig til Gyldendals historie, hvor forlaget igennem tiden lejlighedsvis har benyttet fuglenavne til sine kendte bogserier - Uglen, Spætten og Bekkasinen.

En annen gren er Jesper Wung-Sungs gripende roman om sine oldeforeldres historie, en slående fortelling om brennende kjærlighet og utenforskap. For den vant han den høythengende danske bokhandlerprisen, De Gyldne Laurbær. Det er 1902, og fornøyelsesparken Tivoli åpner dørene for en spektakulær forestilling. På programmet står ekte kinesere. Blant kineserne er San Wung Sung. Blant gjestene: Ingeborg Danielsen. Kineserne er kommet direkte fra Canton, Shanghai og Hong Kong. De skuelystne kan se dem arbeide, lage mat og underholde. I programmet heter det blant annet at det er aldeles forbausende og grenser til det utrolige, hvad en Kineser kan udholde af legemlige Pinsler. San og Ingeborgs kjærlighet skaper skandale. Kvinner som omgås kinesere, blir utstøtte og latterliggjorte. Men Ingeborg er Ingeborg, og det fins knapt noen grenser for hva hun vil holde ut for mannen hun, ordløst og kraftfullt, har forelsket seg i.

”Se, så blev jeg født!” I Jesper Wung-Sungs roman om H. C. Andersen får - eller tager - den store forfatter selv ordet. Vi følger ham fra da han bliver født i et lille hus i Odense i 1805 til han som 14-årig rejser den lange og trange vej til København i håbet om, at nogen dér vil opdage hans talent for at synge og optræde, så han kan opnå den storhed, han ved venter på ham ude i verden. Han er en grim ælling, plaget af tvivl og håbløshed, men samtidig løftet af sin ukuelige tro på, at verden vil ham det godt. Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift. Jo mere man ved om H.C. Andersens liv og forfatterskab, desto mere vil man genkende – men samtidig er romanen også en universel coming of age-historie: Et barn vokser op i provinsen, og snart er denne verden ikke stor nok, barnet er blevet et ungt menneske, der længes væk, og må rejse til den store by for at fødes på ny – som den skabning han nu vil være. Og så selvfølgelig alligevel ikke et hvilket som helst barn: Dette er Hans Christian Andersen! Både i egen og andres bevidsthed så aparte – tårnhøj og kropumulig, til grin og alligevel altid på udkig efter en scene at optræde på – at det efterlader alle hovedrystende målløse: hvilket underligt barn!

Et barn og en far sidder og kigger ud over havet. Barnet tænker på, hvem der egentlig bestemmer, hvor mange bølger, der er i havet, eller hvornår solen står op. Det, og meget andet taler faren og barnet om i denne billedbog, der er smukt illustreret af den svensk-finske illustrator Jenny Lucander. Enkel og filosofisk billedbog om hvad man bestemmer i sit eget liv, når man endnu blot er et barn. Illustreret af den svensk-finske illustrator Jenny Lucander.