Jette Barnholdt Hansen

Retorik och lärande – hur hänger det ihop? Enligt legenden om Korax och Tisias uppstod retorikämnet ur en önskan att lära sig tala och skriva konstruktivt, eller i alla fall effektivt. Men retorik och lärande kan också uppfattas i vidare mening, innefattande den humanistiska forskningens intresse för människan som samhällsvarelse, i ständig kritisk dialog med sig själv och andra. I boken Retorik och lärande. Kunskap – Bildning – Ansvar ger den retorikskandinaviska forskningsfronten sin syn på frågan, och visar vad som händer inom området just nu. Är retorikutbildning en utbildning till demokratiskt medborgarskap? Hur kan skolan utveckla elevernas tal- och argumentationsförmåga? Vilken roll spelar imitatio för vår förståelse av texter – och för det egna skapandet? Hur kan retoriken hjälpa oss att kritiskt granska samhällsdebatten och få syn på dess underliggande normer och maktstrukturer? I femton bidrag diskuteras detta och mycket mer under de tre rubrikerna kunskap, bildning och ansvar. Retorik och lärande samlar bidrag från den Nordiska konferensen för retorikforskning (NKRF) i Lund hösten 2014. Boken vänder sig till alla med intresse för språk, kommunikation och lärande i bred bemärkelse.

This book provides students, researchers, and practitioners of speechwriting with a unique insight in the theory, history, and practice of speechwriting. The combination of theory and practice with case studies from the United States and Europe makes this volume the first of its kind. The book offers an overview of the existing research and theory, analysing how speeches are written in political and public life, and paying attention to three central subjects of contemporary speechwriting: convincing characterization of the speaker, writing for the ear, and appealing with words to the eye. Chapters address the ethics and the functions of speechwriting in contemporary society and also deliver general instructions for the speechwriting process. This book is recommended reading for professional speechwriters wishing to expand their knowledge of the rhetorical and theoretical underpinnings of speechwriting, and enables students and aspiring speechwriters to gain an understanding of speechwriting as a profession.

Stemmen og tilhørerne handler om stemmens og taleteknikkens betydning for mundtlig formidling. Bogen henvender sig primært til dem, der underviser professionelle stemmebrugere såsom politikere, undervisere, ledere, speakere og skuespillere. For at den mundtlige formidling skal fungere hensigtsmæssigt, må de mestre talekunstens klassiske dyder, så de kan tale klangfuldt, moduleret, klart og tydeligt til lytterne. Samtidig er det nødvendigt for mange formidlere hurtigt at kunne justere stemmebrugen, så den fx passer til audiovisuelle medier, hvor en for kraftig og meget artikuleret stemmebrug kan virke manieret, forstyrre kommunikationen og give publikum et uheldigt indtryk af taleren. Andre med interesse for samspillet mellem stemmebrug, retorik og formidling kan med fordel læse med på: * hvordan stemmebrugen kan opbygge troværdighed * hvordan man kan tilpasse stemmen til den konkrete situation * hvordan den mundtlige formidling bliver forståelig, engagerende og fængende.

Renæssanceretorikken bruges i Den klingende tale til at belyse hofoperaens univers i 1500-tallet. I bogen ser Jette Barnholdt operaens fødsel i et retorisk lys, hvor de tidlige operaer er et vigtigt vidnesbyrd om retorikken og den blomstrende retoriske tradition i renæssancens og barokkens Italien. Blandt andet vises den nære sammenhæng mellem musik og digtning, og hvordan skuespillernes udførelse blev fremholdt som model for talekunsten.Barnholdt undersøger operaen som en form for fikseret mundtlig fremstilling, og vægten lægges på den gennemkomponerede vokale stil og partiturernes detaljerede notation. Nodebilledet kommer herved til at repræsentere komponistens fortolkning og kan derfor opfattes som en unik kilde til at belyse actio – den retoriske fremførelse. Det er særligt interessant, da denne del af retorikken fyldte meget lidt i periodens skrifter om retorik, fordi fremførelsen var knyttet til en mundtlig tradition. Empirien består af en lang række, primært italienske, traktater fra det 16. og tidlige 17. århundrede. Nogle af kilderne præsenteres for første gang, mens andre tekster, som fx Girolamo Mei, Vincenzo Galilei, Giovanni Bardi, Giulio Caccini og Jacopo Peri, er velkendte.Bogens indfaldsvinkel til musikalsk retorik gør op med tidligere musikvidenskabelige fremstillinger af retorikken, der før byggede på en snæver retorikforståelse, hvor retorik først og fremmest opfattedes som figurlære. Den reducerede retorikforståelse, som altså hidtil har været fremherskende, sætter forfatteren her i relation til retorikkens tab af status i det 18. århundrede – både inden for videnskabens og kunstens rækker.Jette Barnholdt Hansen, cand.mag. i musikvidenskab og retorik fra Københavns Universitet og ph.d. fra Aarhus Universitet 2001. Hun er i dag lektor på Afd. for Retorik på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.