Johannes Fibiger

Få et panoreret blik over metodelandskabet med eksemplariske læsninger. Denne solide og populære grundbog er til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Bogen er skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Du får et standardværk, som i denne nyeste udgave indeholder en række nye kapitler. Samtidigt er de tilbageblevne kapitler alle opdateret.

Bogen stiller skarpt på 61 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lærerens begreber om og handlemuligheder i praksis. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som underviser på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Med 66 opslag om klassiske og moderne danskdidaktiske begreber får dansklæreren her en værktøjskasse med redskaber til at kvalificere sin praksis. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse og evaluering af undervisning. Bogens erfarne undervisere, forfattere og forskere skriver og henvender sig til alle, der ønsker at udvikle sig som dansklærer på et teoretisk og reflekteret grundlag. Bogen er derfor særlig egnet til undervisningen ved læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse.

Når verden ændrer sig, gør litteraturen det også. Og når teoridannelserne om den ændrer sig, må litteraturpædagogikken følge trop. I dag er litteraturen vendt mod verden og optaget af at deltage i virkeligheden og forhandlingen af den. Det udgør et didaktisk potentiale, og det er dét, denne bog er optaget af.Bogen behandler i tre dele en række relationer mellem tekst og verden:Det nødvendige og basale: litteraturpædagogik, tekstlæsning, historisk læsning og litteratursamtaler.Det personbårne og lokale: affektiv læsning, postkritik, stedsteori og kreativ skrivning.Det værdibårne og globale: intermedial litteratur, økokritik, køn, kultur og klasse.Undervejs illustrerer cases, hvordan kapitlernes problemstillinger kan omsættes til undervisning, og i bogen giver forfatterne desuden en lang række konkrete eksempler på arbejdet med dansk litteratur af nyere og ældre dato.Litteraturen i verden – verden i litteraturen er skrevet af et kompetent hold af undervisere og forskere og henvender sig til lærerstuderende, studerende ved efter- og videreuddannelser og universiteter – samt lærere i grundskole og gymnasium.

Eksistentialismen har fået fornyet aktualitet. En accelereret modernitet, en truende klimakatastrofe og digitalisering af samfundet betyder, at mange oplever verden som fremmed og svær at læse. Mange lider af stress, angst og depression. Mange har derfor brug for at finde et ståsted.Den eksistentielle virkelighed undersøger, hvordan tekster i forskellige perioder, genrer og formater tematiserer eksistentielle erfaringer og grundvilkår. De vigtigste tænkere inden for eksistensfilosofi præsenteres med fokus på det, de hver især bidrager med af begreber og teorier. Bogen er især fokuseret på nutidens eksistentielle udfordringer og introducerer højaktuelle sociologer som Andreas Reckwitz, Hartmut Rosa og Bruno Latour.Den eksistentielle virkelighed er rettet mod dansk og filosofi på ungdomsuddannelserne, men vil også kunne bruges på højskoler og læreruddannelsen – og af alle med interesse for det mærkelige fænomen, vi kalder livet.

Tæt på medier er en bog om medier og om mediedidaktik. Forfatterne introducerer til medier på en både undersøgende og perspektiverende måde, og de gør den med et didaktisk perspektiv. Bogen har kapitler om de centrale medieområder nyhedsfortællende medier, lydmedier, filmmedier, tv-serier, sociale medier og reklamer. Tæt på medier er skrevet som en lærebog til læreruddannelsen, samt til læreres efteruddannelse, men den vil også være interessant læsning for andre faggrupper med interesse for medier og mediedidaktik.

Litteraturens genveje fortæller litteraturens historie kort, fordi den skal bruges til undervisning. Den skyder genveje gennem litteraturens mange landskaber. Man ser ikke alle udsigter, men man når op på de vigtigste toppe.At rejse i litteraturhistorien er mere end at læse om forfatternes liv og tekster. Forfatterbiografier om H.C. Andersens rejser og Karen Blixens løvejagter er spændende, men også andet har betydning; samfundsudvikling, naturvidenskabelige opdagelser, religiøse og filosofiske ideer. I litteraturens historie får vi ny viden og møder både noget genkendeligt og noget helt fremmed.Litteraturens genveje sætter litteraturen ind i en bred historisk kontekst. Litteraturhistorien opdeles i syv perioder, som er kendetegnet ved at have hver deres ’tænkesokkel’ – nogle helt grundlæggende antagelser om virkeligheden, som sætter rammerne for, hvordan man tænker, handler og skriver i perioden.De historier, der fortælles, er dog uundgåeligt præget af nutiden. I Litteraturens genveje giver det sig fx udslag i et nyt syn på kvindelige forfattere, Danmark som kolonimagt, naturen i det antropocæne og modernismekonstruktionen.Når man skal lave et kort, gør man den runde klode flad og fortegner de faktiske forhold. Kortet er ikke landskabet, men gør det muligt at færdes i landskabet. Sådan fungerer Litteraturens genveje også.Den forkorter, skærer til og gør jorden flad. Den gør det for at skabe navigation for læseren. Den fungerer som en GPS-stemme, der fortæller om landskabet, viser veje og guider gennem tæt trafik, ensretninger og udfletninger.

Litteraturens historie kan opdeles og fortælles på et utal af måder. Litteraturens veje vægter den gode historie, for litteraturhistorien er en stor fortælling, og den fordyber sig i værkernes æstetik og idehistoriske kontekst.Litteraturens veje udkom første gang i 1996, siden opdateret i 2003 og 2012 og foreligger nu i en fjerde og 25-års jubilæumsudgave. De eksisterende kapitler er blevet opdateret – ikke mindst perioden fra 1960 til 2020 har fået nye ord med på vejen. Bogen er således opdateret til og med foråret 2021. Endelig er er indledningen om at læse litteratur, metodeafsnit samt leksikonartikler revideret og faglig opdateret.I mangt og meget er Litteraturens veje dog stadig det værk, som mange læsere allerede kender: Tilgangen til litteraturen er fortsat den samme: Man er tæt på stoffet, tæt på det æstetiske. Nu som før er intentionen at formidle litteraturens indsigter og udfordringer i et sprog, som kan fange og begejstre nye som gamle læsere.

Denne bog handler om teknologier og det, de gør og gør ved os. Teknologier er nemlig ikke neutrale. De er heller ikke onde eller gode i sig selv. De er noget i samspil med mennesker. Det betyder, at der i intentionalitet og interaktion er indlagt værdier, normer og måder at gøre ting på. De påvirker os, ændrer vores livsverden mærkeligt og umærkeligt. Det er dette aspekt, denne bog især er optaget af at filtre ud.Bogen, som retter sig imod faget Teknologiforståelse i folkeskolen og læreruddannelsen, har et bredt udsyn og belyser mange aspekter af verden, for hele vores livsverden er filtret ind i teknologier. Der skelnes ikke imellem analoge og digitale artefakter, for vores genstande, gadgets og dimser er filtret ind i vores livsverden, i andre teknologier og infrastrukturer. Og vi er filtret ind i teknologi. Det er disse utallige hybrider og netværk, der er denne bogs primære fokus.Bogen veksler imellem kapitler, som introducerer væsentlige begreber og tilgange - og en række cases, der konkretiserer fagets genstandsfelter og arbejdsformer. Det er ikke en hvordan-bog, snarere en hvorfor-, hvordan- og hvad-bog. Det er ikke en bog, der har alle svarene eller patent på sandheden, men som stiller spørgsmål til og udfordrer faglighederne.

Bogen fokuserer på undervisning, hvor narrativer har en fremtrædende plads. Fortæl er for lærere og undervisere, der vil begrunde og konkretisere, hvordan det narrative kan sættes i spil i klassen, i værkstedet og i auditoriet. Bogen peger på fire overordnede måder, hvor elevernes arbejde har et narrativt omdrejningspunkt: Eleverne møder narrativer gennem lærerfortællinger eller gennem materiale i bøger, film eller computerspil – her lærer de af narrativer i et værk Eleverne producerer selv, de fortæller noget mundtligt, skriftligt eller billedligt – her lærer de gennem narrativer Eleverne forholder sig til narrativer om kulturelle temaer, som de genkender og reflekterer over – her lærer de at forholde sig kritisk til betydningen af kulturelle narrativer i samfundet Eleverne arbejder med fagbegreber om den narrative organisering af teksters opbygning – her lærer de at analysere og kontekstualisere narrativer.

Fag og fordybelse tematiserer den nok vigtigste ambition en lærer kan have: At få eleven til at fordybe sig i det faglige indhold, så eleven tilegner sig et stort fagligt og personligt udbytte af undervisningen. Det undersøger bogen nærmere gennem syv kapitler med cases om forskellige undervisningssituationer fra skolens fag. Kapitlerne rummer fagdidaktiske og teoretiske analyser og perspektiver af casene og uddrager bl.a. hvilke aktiviteter, der kan støtte elevernes fordybelse. Hvert kapitel slutter af med studiespørgsmål og en ”lærervejledning” i, hvordan kapitlets pointer kan anvendes i alle skolens fag. Bogen rammesættes med et indledende kapitel om, hvordan man kan anvende cases om fag og fordybelse i didaktiske analyser, og med et afsluttende kapitel om at fremstille og udvælge cases om fag og fordybelse. Fag og fordybelse henvender sig til læreruddannelsens undervisningsfag og fagene i Lærerens Grundfaglighed samt praktikken.

Tæt på danskdidaktik. Undervisning i det integrative danskfag handler om faget dansk i folkeskolen og i læreruddannelsen. Det er en fagdidaktik, dvs. at den beskæftiger sig med, hvad faget indeholder med alle dets facetter, og hvad meningen er med at undervise i dansk. Hvorfor har vi et fag, som hedder dansk, og hvorfor er det organiseret, som det er? Hvad er målene med det, og hvordan kan man arbejde med dansk i folkeskolen? Der er brug for en danskdidaktik netop nu på grund af de store ændringer af faget, som har fundet sted inden for de seneste år. Danskfaget er skolens største fag, og det består af utrolig mange elementer og mange forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå og forvalte faget. Danskfaget er en mosaik af tradition og fornyelse, og der er mange indbyrdes uenige bud på, hvordan man skal undervise i dette vigtige fag. Bogen sætter fokus på ”det integrative danskfag”, fordi det giver mulighed for at belyse nogle af de mest frugtbare bestræbelser på at udvikle faget og holde sammen på det. En integrationsvinkel på danskfaget kaster lys over steder i fagets historie, hvor faget har udviklet sig, og anviser veje, man selv kan gå for at udvikle faget på en måde, så dets potentialer kan udnyttes og bruges på en både hensigtsmæssig og inspirerende måde. Tæt på danskdidaktik er opbygget i overensstemmelse med den klassiske didaktiske trekant: Den fortæller om indholdet i faget, HVAD, begrundelser dette indhold, HVORFOR, og beskriver de metoder, man kan benytte i arbejdet med faget, altså HVORDAN. Johannes Fibiger er cand.mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor i dansk ved VIA University College. Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College. Tidligere udgivelser af de to forfattere i Tæt på-serien: Tæt på sprog og Tæt på literacy, samt af Martin Jørgensen: Tæt på litteratur.

Denne grundbogs kvalitet er, at den viser, hvordan sproget griber ind i alle livets områder og påvirker os som mennesker, vores demokrati og samfund. Johannes Fibiger trækker i udgivelsen tråde mellem sproget, den sproglige analyse og sprogets betydning for historie, litteraturhistorie, videnskabsteori, identitetsopfattelser og samfundsdebatter. Bogens kapitler begynder med diskursanalysen, efterfølges af områder som kognitiv semantik, sproglig identitet, argumentation og sproghandlinger, retorik og performance - og slutter af med aktør-netværk teorien. Alle teorier følges op af eksemplariske analyser og prøv selv-opgaver. Bogen henter mange moderne teksteksempler fra bl.a. helt aktuelle debatindlæg, satiretegninger og biografier om Zlatan Ibrahimovic og realitystjernen Gustav.

Det engelske ord literacy, som også benyttes på dansk, har traditionelt handlet om skriftsprogskyndighed, men inkluderer i en nutidig sprogbrug også det talte sprog og sammenhængen mellem talt og skrevet sprog. Samtidig er multimodale tekstformer også blevet en integreret del af nyere literacy-teori. Literacy er derfor blevet et omfattende begreb, som får mange kommunikative fænomener til at hænge sammen. Det er også et didaktisk begreb, som tager udgangspunkt i ønsket om at skabe bedre forudsætninger for kommunikation, og som dækker hele skoleforløbet fra de små til de store klasser. Literacy handler bl.a. om, hvordan man lærer gennem sprog, hvordan læring foregår i sociale sammenhænge, og hvordan læring hænger sammen med betydningsskabelse og identitet. Tæt på literacy. Håndbog i læsning og skrivning er skrevet som en lærebog til læreruddannelsen på baggrund af studieordningens aktuelle krav, samt til læreres efteruddannelse, men den vil også være interessant læsning for andre faggrupper med interesse for sprog og betydningsdannelse. Bogens 12 kapitler tager udgangspunkt i 10 indledende teser om literacy, der bl.a. ser begrebet i et samfundsmæssigt og uddannelsespolitisk perspektiv. Johannes Fibiger er cand.mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor i dansk ved VIA University College. Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College. De har også sammen udgivet Tæt på sprog. Håndbog i dansk sprog og sprogdidaktik. De to bøger skal ses som en helhed, hvor hvert bind belyser sider af sprogets forhold til den virkelighed, det afspejler og skaber.

Tæt på sprog er en tidssvarende lærebog om sprog. Den er både elementært introducerende og kan understøtte udviklingen af lærerens didaktiske kompetencer. Det er interessant at undervise i sprog, men det kræver fagligt overskud også at gøre det spændende for eleverne. Tæt på sprog fungerer både som en opslagsbog og en redegørende og analyserende bog. Den indeholder introducerende teori med klare og håndterbare definitioner og redegørelser. Den rummer desuden masser af eksempler på sprog og tekster fra skolens hverdag og mange elevtekster med tilhørende forslag til, hvordan læreren kan give sproglig vejledning. Endelig finder man i bogen mange opgaver, som i tæt tilknytning til det relevante stof gør det muligt for de studerende sammen eller alene at arbejde videre på egen hånd.

Danskfaget er aktuelt kraftigt udfordret af den udvikling, der er sat i gang af de digitale medier. Som noget nyt skal lærerne overveje elevernes brug af nettet som kilde til viden og deres bearbejdning af denne viden i en danskfaglig sammenhæng. I forlængelse heraf opstår der nye muligheder for samarbejde, produktion, vidensdeling m.m., som peger mod vigtige kompetencer i videnssamfundet. Didaktisk design i dansk beskriver, hvordan danskfaget kan udvikle sin fagdidaktik, så den afspejler den store digitale udfordring. Bogen præsenterer de nye digitale genrer i danskfaget, og forfatterne kommer ind på emner som sms-novellen, mobil e-læring og it-literacy. Desuden handler bogen om, hvordan fx tablets og interaktive tavler kan bruges i undervisningen. Didaktisk design i dansk henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne.

INDHOLD Præsentation af medietekster 1. TEORI. GENRER. FORTÆLLEFORMER. 2. MEDIERNETRYKTE TEKSTER. PRESSEN. BILLEDER (formsprog?). Mediernes billeder (fokus på billedet som tegn i elektroniske medier og på nettet) 3. TVa.FAKTAGENRER PÅ TVb.REALITY. ANALYSEFORMER? 4. INTERNET. Medietekster på nettet. (VIRALE) REKLAMER. Reklamer som medietekster (med vægt på nye former i de elektroniske medier (TV og på nettet). 5. Elevproduktion af medietekster. 6. Antologi af medietekster til elevarbejde 7. Netdel med fyldigt billedmateriale og opgaver

Videre i teksten beskriver aktuelle litteraturpædagogiske udfordringer og diskuterer, hvordan disse udfordringer kan tages op. Bogens kapitler tager udgangspunkt i et hovedproblem, sådan som det kendes fra den virkelighed, som sætter rammerne om arbejdet med litteratur i undervisningen. Bogen er forskningsbaseret og introducerer ny international teori om litteraturpædagogik. Overalt i bogen er praksis gennemlyst af teori og omvendt. Endvidere er der eksemplariske analyser af tekster, som ofte bruges eller vil være velegnede i undervisningen. Bogen henvender sig til studerende og lærere på læreruddannelsen, i gymnasiet og på universitetet samt efteruddannelserne. Den er som grundbog egnet som lærebog og støtter med sit problemorienterede udgangspunkt udviklingen af en litteraturpædagogik med et professionsrettet perspektiv.

Medievante børn og unge lærer, trods deres fascination og udstrakte brug af it, ikke af sig selv at omgås medier på en måde, der modsvarer samfundets krav om it-kompetencer. Dansklæreren er katalysator og organisator for elevernes erfaringsdannelse og refleksioner over mediernes muligheder – alt sammen med henblik på styrkelse af fagligheden og opbyggelse af elevkompetencer, der efterspørges i videnssamfundet. Forfatterne beskriver en række karakteristiske mediegenrer, som i større eller mindre grad er forbundet til det interaktive web. Der er således kapitler om computerspil, elektroniske reklamer, film, tv, medieproduktion samt om en række oplagte web 2.0 applikationer. Digitalt dansk henvender sig til læsere, der interesserer sig for den mængde af didaktiske muligheder, der er knyttet til elevers anvendelse af web 2.0, primært lærerstuderende og lærere, men også andre der er beskæftiget med web-baseret læring.

Der er ikke én vej til skrive godt eller undervise andre i skrivning, men utallige vejkryds, som både skribenter og skrivevejledere skal navigere i. At skrive betyder at træffe valg. Ikke bare om emner, genrer, layout eller målgruppe, men også om ordvalg, tekstbånd og flow. For at kvalificere disse valg har man brug for en guide. Skriftens veje er et klart svar på denne udfordring! Skriftens veje er den første bog af sin art, der både beskriver skrivning og skriftlighed indgående og giver konkrete anvisninger på, hvordan man både bliver en bedre skribent og en dygtig underviser i skriveprocesser. Målet er at skabe ruter ind i skriftens forunderlige verden og gøre feltet farbart i form af en samlet fremstilling af hånd- og computerskrivning, proces- og produktskrivning, genreskrivning og responsgivning. Skriftens veje giver både læreren og den lærerstuderende et solidt fundament inden for et område, der mere end nogensinde før er centralt for både studier og undervisning. Bogen er skrevet af skrivelærere med livslange erfaringer, der strækker sig fra indskolingens legeskrivning til akademisk skrivning, journalistisk formidling og bogudgivelser.